Inden for den sidste måned har der i Ekstra Bladet været to pop ups med omdrejningspunktet profit på velfærd.
Den ene artikel omhandler Behandlingsskolerne og den anden omhandler en sag hvor stifteren af Søbæk solgte sin virksomhed til Tema Olivia.
Det fremgår ligeledes, at den tidligere ejer af Søbækskolerne siden 2001 har trukket 53 millioner ud af koncernen, som driver skoler, opholds- og bosteder for børn og unge. Herover over har han fået et ikke nærmere defineret millionbeløb ved salget.
Socialøkonomiske virksomheder mener de er løsningen
Det problematiseres nu fra flere sider herunder en gruppe socialøkonomiske virksomheder bestående af blandt andet Indvandre Kvindecenteret og brancheorganisationen Kooperationen. Her skriver Mirka Mozer og Peter Kellermann Brandorff i et indlæg på Altinget den 18 maj, med henvisning til Ekstra Bladets indlæg om Behandlingsskolerne, at det er svært at forestille sig, at man finder en lignende sag, hvor leverandøren er socialøkonomisk.
På den baggrund opfordre debatørerne til, at man bruger registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder som redskab til, at undgå, at pengene bruges på andet end velfærd.
Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at socialøkonomiske virksomheder er en hybrid mellem en civilsamfundsvirksomhed og en privatsektor virksomhed (fx et ApS), der har mulighed for at udbetale udbytte til investorer.
FOA vil have et centralt indgreb
Fagforbundet FOA er også ud og slå på tromme for, at nu må det stoppe og derfor skal botilbudsområdet endevendes, fordi kommunerne hvert år betaler milliarder af kroner til private bo- og opholdssteder.
Det er skattekroner, der skal gå til at sikre udsatte børn, unge og voksne behandling og ophold af høj faglig kvalitet. Nu har vi set endnu et eksempel på, at pengene havner i lommerne hos ejeren – stik imod hensigten. Skriver FOA i en pressemeddelelse.
“Vi har for længst passeret grænsen for, hvad der er moralsk og politisk forsvarligt, og nu må det altså være sidste gang, vi ser eksempler som dette. Vi har brug for at lovgivningen ændres nu, så fokus for virksomhederne kun er på at skabe gode bo- og opholdstilbud – ikke profitmaksimering,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
Hermed appellerer han til et centralt indgreb anført af ministeren, for som det fremgår af pressemeddelelsen, så har skiftende ministre lovet at gøre noget uden at der er sket noget.
FOA: Der skal være en grænse for hvad man må trække ud
”Jeg mener, at der skal sættes en grænse for, hvor meget man skal kunne tjene som ejer af et privat bosted. Det er ikke rimeligt at trække store millionbeløb ud enten via snedige virksomhedsstrukturer, ned i skattely eller som udbytte – penge som kunne være gået til velfærd for vores svageste medborgere,” siger han.
På den måde ligger han på linje med den alliance af socialøkonomiske virksomheder, der befinder sig i det selvejende felt og som har foreslået, at man anvender registreringsmodellen for socialøkonomiske virksomheder som værktøj for at reducere ejernes mulighed for at tager udbytte ud af deres virksomheder.
Det er en interessant udvikling for på Folkemødet i 2018 slog FOA netop fast, at man slet ikke måtte tjene penge på velfærd. Det skete på den såkaldte OPS-Scene. Det vil sige, at der er sket en udvikling fra, at man slet ikke må trække penge ud til, at der skal være en grænse for hvor meget.
Kan medfører en stærkere statslig styring
Fælles for FOA og alliancen af socialøkonomiske virksomheder er, at deres forslag vil kræve en lovændring, som på den ene eller anden vis vil få den konsekvens, at man får en mere central styring. Hertil kommer, at den private sektor i praksis vil være udelukket fra området. Særligt hvis investorafkast på socialøkonomiske virksomheder begrænses væsentligt. Til gengæld vil man have en øget og vækst i civilsamfundssektoren med en stærk nationaliseret og statslig styring via lovgivningen.
Direktør i Team Olivia: ”Vi er gerne med til at endevende botilbudsområdet.”
OPS-Indsigt har spurgt administrerende direktør i Team Olivia, Jan Wilken, som har købt Søbæk, hvordan han ser på FOA`s opråb om, at nu må man endevende botilbudsområdet?
”Vi vil sådan set gerne være med til, at man vender hele botilbudsområdet til bunds,” siger han til OPS-Indsigt.
Han har absolut ikke problemer med, at man endevender hele området på både den offentlige og den private side.
”Det billigere vi sker efter de gode danske traditioner, hvor man på tværs af brancheorganisationer, fagforbund, KL og ministeriet er inddraget i udarbejdelsen af de nødvendige analyser.” Siger Jan Wilken.Hermed peger han ned i væsentligheden af, at man også endevender de socioøkonomiske sammenhæng omkring de offentlige tilbud, hvor man de facto ved, at der er nogle kommuner, der har nogle store indtægter. Spørgsmålet bliver her, om kommunerne alene anvender deres indtægter til formålet.Ikke noget odiøst i at investere i velfærd
I forhold til investering så tilkendegiver Jan Wilken, at han ser ikke noget odiøst i, at en privat velfærdsvirksomhed har investorer, der blandt andet investerer i velfærd ud fra et økonomisk incitament.
”Men økonomi er sjældent den eneste årsag til, at man investerer i velfærd. Området har så mange andre bundlinjer, der taler til investorerne og det høre man sjældent om i debatten, men naturligvis skal det man gør som virksomhed være i orden hele vejen rundt.” Siger han.
