Nationalisering af herberg og krisecentre i læ af økonomiforhandlingerne

Del artiklen:
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag understregede på et samråd den 14 maj, at det er KL der ønsker tvungene driftsoverenskomster af herberg og krisecentre ind i økonomiforhandlingerne. Læs i analysen, hvad KL har svaret OPS-Indsigt
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag understregede på et samråd den 14 maj, at det er KL der ønsker tvungene driftsoverenskomster af herberg og krisecentre ind i økonomiforhandlingerne. Læs i analysen, hvad KL har svaret OPS-Indsigt - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En debat om selvmøderprincippet og et åbent samråd i Social- og Indenrigsudvalget varsler en statslig centralisering og afprivatisering af et velfærdsmarked, nemlig markedet for herberger og krisecenter. Læs analysen om de roller KL og en række aktører spiller.

Af Steen Houmark, [email protected]

Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 aftalt at iværksætte et arbejde, der skal styrke indsatsen på sociale tilbud omfattet af selvmøderprincippet. Arbejdet skal munde i forslag til, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem kvalitet på tilbuddene, taksterne og den øvrige hjælp til borgerne.

Det har medført en del debat senest her på OPS-Indsigt og i Altinget, hvor det er meget tydeligt, at aftalen bekymre debattørerne, fordi formålet bærer præg af, at aftalen stikker dybere end fokus på kvalitet og indsats for mennesker, der har brug for akut og midlertidig hjælp på et herberg eller et kvindekrisecenter.

Læs også:
Tvungne driftsoverenskomster hjælper ikke den udsatte borger

Det handler om styring og økonomi, samt tvungne driftsoverenskomster på et privat-sektor-marked bestående af så vel non-for profit som profit virksomheder.  Det har flere af Folketingets socialordfører bidt mærke i og derfor stillet spørgsmål til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på tværs af blokkene fra Pernille Skipper (EL) i rødblok og til Anni Matthiesen (V) i blå blok. Sidstnævnte havde torsdag den 14. maj indkaldt social- og indenrigsministeren i samråd om emnet.

For at kunne forstå dybden af denne debat, så vil jeg i denne analyse runde nogle begreber, som nationalisering, selvmøderprincippet, driftsoverenskomster, markedet og alliancer.

Parlamentariske indflydelse reduceres ved at lægge indgreb ind i økonomiforhandlingerne

Begrebet nationalisering giver nogle særlige associationer, men det er ikke bare grebet ud af den blå luft. Der er flere elementer, som indikerer, at regeringen i denne sag er ude i et ideologisk korstog, der smager af maximalstat. Faktiske blev begrebet korstog allerede nævnt i forbindelse med åbningen og begrundelsen for samrådet, hvor Anni Matthiesen blandt andet sagde:

”.. hvis jeg så også tilføjer, at regeringen nogle gange køre nogle korstog, hvordan ser man så på selvejende institutioner fremadrettet? Jeg tror især, at det er det der har gjort, at mange aktører har henvendt sig fordi de føler sig bekymrede.” Sagde hun

Der antydes altså allerede fra starten af samrådet, at på dette område foregår der noget som kan gøre fremtiden endda meget usikker. Det bestyrkes også af et brev fra Pernille Skipper forud for samrådet, hvor hun blandt andet spørger til, hvorvidt Folketingets partier vil blive inddraget i forhandlingerne med KL om den fremtidige styring af området. Herunder indførelsen af tvungne driftsoverenskomster. 

Det skal her bemærkes, at der både i spørgsmålene forud for samrådet, men også på samrådet mere end en engang antydes, at den parlamentariske indflydelse og kontrol opleves reduceret ved, at man har placeret drøftelsen af selvstændige virksomheders organisatoriske fremtid i regeringens økonomiforhandling med KL. Der i denne sammenhæng parentes bemærket, ikke er myndighed i forhold til herberg og krisecentre.

Men hvad er selvmøderprincippet egentlig for en størrelse?

Selvmøderprincippet koster stat og kommune millioner

Selvmøderprincippet betyder, at borgere uden forudgående visitation hos kommunen kan gøre brug af en række tilbud på socialområdet. Det drejer sig om herberger for hjemløse, kvindekrisecentre og ambulant alkoholbehandling, der i øvrigt kan foregå anonymt. I stedet for den kommunale visitation bliver borgerne visiteret på stedet. Kommunerne betaler stadig udgiften, som deles 50/50 med staten.

Det koster kommunerne millioner, fordi de private udbydere ikke behøver at aftale en pris med kommunerne.

Det er på den baggrund, at herberger og krisecentre længe har været i kommunernes (KL) søgelys og det har de fordi selvmøderprincippet betyder, at mennesker kan få hjælp uden først at skulle igennem det kommunale visitationssystem. Det sker ved, at forstanderen visiterer borgeren og har snor i den plan, der skal laves. Det skal her bemærkes, at disse institutioner er under tilsyn af blandt andet socialtilsynene. Så de er ikke uden kontrol, de er bare uden for både statens og kommunernes direkte kontrol.

Ikke et opgør med selvmøderprincippet, men noget langt dybere

På samrådet blev det tydeligt, at ingen heller ikke Social- og Indenrigsminister Astrid Krag ville rykke på selvmøderprincippet, som er til gavn for nogle af de mest udsatte. Hun sagde blandt andet:

”Det står tydeligt i sidste års økonomiaftale, at der ikke skal gøres op med selvmøderprincippet, at det ikke er en del af formålet med det arbejde KL og regeringen har.”

Samtidig understreger ministeren, at formålet med arbejdet er langt dybere end styring og at det alene er KL der har bragt spørgsmålet om driftsoverenskomster til tovs.

Men hvis det drejer sig om noget dybere end styring, nemlig kvalitet og kapacitet, hvorfor så overhovedet drøfte tvungne driftsoverenskomster med KL?

Profitmotiver er den særlige bekymring

Det er der en ganske særlig grund til, hvilket kom frem på samrådet, hvor Astrid Krag blandt andet sagde:

”Der er enighed på begge sider (KL og Regeringen), nemlig at man særligt bør bekymre sig om at flere private opretter sig som tilbud på området med profitmotiv for øjet. Det er en bekymring, jeg hører fra både organisationer og KL`s side og en bekymring som regeringen deler.”

Det er altså ganske tydeligt, at regeringen og KL er ude i et korstog mod potentielle profitmagere. Men hvem er så de organisationer, der deler regeringen og KL`s bekymring?

En blandet alliance støtter regeringens afprivatisering

Jo det er ingen andre end brancheorganisationen Selveje Danmark, fagforbundet Socialpædagogerne og nogle større selvejende virksomheder, hvis man ellers skal tro et debatindlæg i Altinget. 

Her skriver de blandt andet:

”Vi deler grundlæggende regeringens ønske om kontrol med, at de midler, som vi som samfund bruger på udsatteområdet, også bruges på udsatte og ikke til privat profitskabelse.”

Her sender de et klart signal om, at de gerne vil støtte op om regeringens afprivatisering af området, men de er ikke begejstrede for driftsoverenskomster med kommunerne.

Driftsoverenskomster er snærende bånd

En driftsoverenskomst er et aftaleretligt dokument mellem kommunen og den selvejende institution. Heri fastsættes de indholdsmæssige og økonomiske rammer for institutionens drift.

Typisk har de to parter modsatrettede interesser, da kommunen ønsker mest mulig indflydelse på opgaveløsningen, og institutionen ønsker den højst mulige grad af selvbestemmelse. Selveje Danmark skriver i et indlæg på deres hjemmeside om driftsoverenskomster: ”Mange driftsoverenskomster mellem selvejende døgntilbud og kommunen har over tid udviklet sig til snærende bånd, der hæmmer de selvejende organisationer i deres arbejde og udøvelse af ledelsesretten.”

De selvejende organisationer er, altså ikke begejstrede for driftsoverenskomster og da slet ikke tvungne, som styres af kommunerne. Man kan så spørge sig selv om hvorfor støtter de så overhovedet regeringen og KL i deres afprivatisering?

Vækst af private kan stoppes via friskoleloven og øge sektormonopoliseringen

Det handler muligvis om noget så simpelt som markedskræfter. Der er ganske enkelt, som ministeren sagde en vækst af flere private (ikke selvejende) på det her område. Her skal man ikke glemme at selv om selvejende virksomheder er non-for-profit, så er de også virksomheder, der skal overleve og skabe overskud til deres formål og bundlinjer.

Værktøjet til at vinde denne markedskamp om markedsandele hedder paragraf 5 i friskoleloven. Selveje Danmark og de nævnte aktører præsenter nemlig i deres indlæg i Altinget en gammel ide fra regeringens forståelsespapir, hvor regeringen og dens støttepartier har intention om at anvende netop friskolelovens paragraf fem.

Det vil betyde, at et tilbud under selvmøderprincippet fremover skal være selvejende under en overenskomst/aftale med ressortministeriet, med meget begrænsede bevægelsesmuligheder set i et almindeligt virksomhedsperspektiv.

Det er en løsning, der på den ene side respekterer civilsamfundets engagement som initiativtager til en række herberger/forsorgshjem og krisecentre, men også en løsning, der sektormonopolisere et område, så privatsektor initiativer holdes ude, samtidig med at selevesektoren bindes kraftigt til staten via. Heri begrebet nationalisering.

Man kan diskutere om den løsning alliancen af Selveje Danmark, Sand, Socialpædagogerne m fl. repræsentere med deres indlæg i Altinget har andre formål end at sikre markedet på selvejehænder. En mulighed er, at af to onder vælger man det man finder mindst problematisk, nemlig en stærk tilknytning til staten forstået som et ministerie eller styrelse. På den led vil de have arbejdet sig væk fra de snærende kommunale driftsoverenskomster som truer i horisonten.

Spørgsmålet er om det er en god løsning? 

Det får vi ikke svar på her, men det rejser et andet spørgsmål. Nemlig om det nu er rigtigt, at KL helt specifikt har rejst kravet om tvungne driftsoverenskomster?

Minister: det er KL der vil have driftsoverenskomster

Astrid Krag svare, næsten helt bibelsk i samrådet mindst tre gang på, at det er KL`s ønske og dermed ikke hende som minister der ønsker, at tvinge institutioner der arbejder under selvmøderprincippet ind under kommunale driftsoverenskomster.

OPS- Indsigt har stillet direktionen i KL en række spørgsmål. Blandt andet hvorvidt de kan bekræfte, at det alene er KL, der har haft ønsket om at drage herberger og krisecentres organisering/kontraktform ind i økonomiforhandlingerne. Herunder pålægge disse institutioner tvungne driftsoverenskomster.

OPS-Indsigt har fået et svar fra KL`s kommunikationsafdeling, hvor man svare med følgende citat fra økonomiaftalen 2020

“KL og regeringen er enige om at iværksætte et arbejde, der skal munde ud i forslag til, hvordan der sikres bedre sammenhæng mellem kvalitet i tilbuddene, takster og den øvrige hjælp til borgerne. “

Det er lidt ”goddag mand – økseskaft” i det her svar i forhold til vores spørgsmål, hvilket kan indikere, at KL på ingen måde har lyst til at stå på mål for, at det alene er dem, der har rejst kravet om tvungne driftsoverenskomster i de kommende økonomiforhandlinger.

Bemærkelsesværdigt fravær af ikke selvejende aktører

En sidste ting som er bemærkelsesværdigt og underbygger, at der på lobby plan pågår en markedskamp, er at Social- og Indenrigsudvalget efter samrådet alene havde besøg fra den alliance, der havde haft deres indlæg i Altinget om tvungne driftsoverenskomster. 

Her kunne man godt for nuanceringens skyld savne repræsentation fra organisatoriske aktører på dette område som Dansk Industri eller LOS.

Link til Samråd i folketinget den 14 maj

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her