KL siger nej til værnemiddelstillæg

Del artiklen:
KL har selv sikret sig kompensation for kommunernes merudgifterne via økonomiaftalen med regeringen, men de private skal kun dækkes, hvis det konkret står i aftalen fremgår det af et KL notat som OPS-Indsigt er i besiddelse af..
KL har selv sikret sig kompensation for kommunernes merudgifterne via økonomiaftalen med regeringen, men de private skal kun dækkes, hvis det konkret står i aftalen fremgår det af et KL notat som OPS-Indsigt er i besiddelse af.. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Leverandør varsler prisstigninger til kommunerne på grund af meromkostninger, men KL anbefaler ikke at kompensere for merudgifter, med mindre det står i kontrakterne. Bemærkelsesværdigt eftersom KL selv har aftalt, at kommunernes merudgifterne indgår i økonomiaftalen med regeringen.

Af Steen Houmark, [email protected]

OPS-Indsigt har tidligere undersøgt i hvilket omfang kommunerne forsyner de private leverandører af velfærd med værnemidler eller dækker dem af økonomisk for indkøb af værnemidler.
 Den gang viste det sig, at 4 ud af 10 kommuner ikke leverede værnemidler til de private. Det vil sige, at de private leverandører af velfærd som udgør en betragtelig del af kommunernes velfærdsberedskab, hvad enten det er i forhold til dagtilbud, botilbud eller hjemmepleje, selv har måtte anskaffe værnemidler på et hårdt presset marked.

Læs også:
Næsten 2/3 af kommunerne leverer værnemidler til de private leverandører

 Mindst 100.000 borgere modtager velfærdsydelser fra private virksomheder

Man kan i udgangspunktet have den holdning, at det skal de private leverandører selv stå for, omvendt kan man også betragte coronakrisen, som en krise der omfatter hele vores velfærd og derfor skal vi være fælles om at løfte udfordringerne. Ikke mindst af hensyn til borgerne.

Og hvor mange borgere er det så lige private velfærdsvirksomheder har med at gøre?Der er ikke opgjort nogle eksakte tal på det, men OPS-Indsigt har skaffet sig et tilnærmelsesvist overblik i forhold til fire velfærdsområder. Det er sket ved at ringe rundet til forskellige interesseorganisationer, besøgt tilbudsportalen og tal fra Danmarks Statistik. Herefter fremkommer nedenstående tal

  • 22.000 børn i private dagtilbud
  • 10.000 børn og unge i private botilbud 
  • 45.000 der har valgt privat hjemmeplejeleverandør
  • 28.000 ugentlige madleverancer af private virksomheder til visiterede borgere

Rundt regnet har vi som minimum 100.000 borgere, der  på de her fire områder af forskellige grunde får hjælp fra private velfærdsleverandører. Virksomheder der på samme måde som de kommunale er udsat for merudgifter til eksempelvis værnemidler.

Kommunerne bør fordele værnemidler til de private virksomheder, der arbejder under serviceloven

KL har tidligere i en såkaldt direktørmail den 19. marts, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, skrevet følgende til alle kommuner;” KL finder det hensigtsmæssigt, at private leverandører af hhv. servicelovs- og sundhedslovsydelser indgår på lige fod med kommunale institutioner, så bopælskommunen (hvor tilbuddet er beliggende) er ansvarlig for fordeling og forsyning af værnemidler til alle institutioner, private såvel som offentlige af hensyn til patientstikkerheden.”

Her er det interessant, at KL nævner serviceloven som en indikator for at kommunerne bør fordele værnemidler til de private og offentlige virksomheder, der leverer service efter denne lov. Med det blotte øje ville man tænke, at eksempelvis madleverandører ville være omfattet af forsyningen af værnemidler eller i det mindste en økonomisk dækning af merudgifterne, men det lader det ikke til.

Til trods for at kontorchef i KL`s økonomiske sekretariat Claus Mogensen tidligere overfor OPS-Indsigt har sagt, at leverandørerne på frit-valgs-området har den mulighed at få dækket deres udgifter ind via prisfremskrivningen.

Leverandør af ældremad varsler værnemiddelstillæg

Det viser sig nu, at Danske Madhus, som er Danmarks Største madleverandør af såkaldt ældremad på netop frit-valgs-området, har kontaktet en række kommuner. Det er sket med inspiration i en artikel i OPS-Indsigt.

Det fremgår af henvendelserne til kommunerne, at Det Danske Madhus har haft øgede udgifter til indkøb af værnemidler, og at Det Danske Madhus derfor har fastsat et såkaldt værnemiddelstillæg på deres leverancer. En slags prisfremskrivning medens coronakrisen står på.

Det betyder, at Det Danske Madhus har varslet kommunerne, at de vil sætte prisen op pr. leverance. Begrundelsen for tillægget er blandt andet den anbefaling KL har udmeldt i den tidligere nævnte direktørmail fra den 19. marts 2020. 

Det fremgår af et notat fra KL d. 12. maj, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, at flere kommuner har kontaktet KL omkring denne prisstigning.

Søren Vilmand der er direktør i Det Danske Madhus bekræfter overfor OPS-Indsigt, at virksomheden har fremsendt en skrivelse, hvor man har argumenteret for et værnemiddelstillæg.

”Det har vi gjort ud fra den betragtning, at vi har ca. 20.000 ugentligt leveringer af mad til   primært visiterede borgere rundt omkring i kommunerne, og det ikke noget vi kun stiller ved døren. Vi har sådan set ekstra omkostninger i forbindelse med de ekstra forholdsregler ved covid-19”

Søren Vilmand oplyser overfor OPS-Indsigt, at Det Danske Madhus’ madchauffører af mad i langt de fleste tilfælde levere maden helt ind i borgernes køleskab. Det vil sige, de er sådan set i kontakt med borgerne i borgernes hjem.

 ”Vi ser os selv som en ligeværdig del af beredskabet her under coronakrisen, hvor vi efter aftale med kommunerne melder tilbage omkring borgernes tilstand, skulle vi iagttage noget afvigende, hvilket vi også gør i vores daglige virke” siger Søren Vilmand.

KL præciserer nu, at man generelt ikke anbefaler kompensation

Af KL-notatet fra den 12. maj fremgår det, at KL ikke generelt har anbefalet, at kommunerne skal kompensere private leverandører for indkøb af værnemidler. Her henviser man til, at den såkaldte direktør mail fra den 19. marts alene vedrører værnemidler til private botilbud og plejecentre, og omfatter således ikke levering af mad, og den behandler ikke spørgsmålet om, hvorvidt leverandører kan tage højere priser som følge af indkøb af værnemidlet. 

Det er sådan set rigtigt, at man i direktørmailen fra den 19. marts henviser til blandt andet botilbud og plejecentre, men KL skriver også i samme mail, ”at private leverandører af hhv. servicelovs- og sundhedslovsydelser indgår på lige fod med kommunale…” Her kunne man så tænke, at det også galt private madleverandører, der levere mad efter serviceloven.

Den nye melding fra KL i notatet af 12 maj matcher desuden ikke det KL tidligere har meldt ud i en artikel på OPS-Indsigt. Her kunne man i artiklen: ”Næsten 2/3 af kommunerne leverer værnemidler til de private leverandører” læse at kontorchef Claus Mogensen netop nævner muligheden af prisfremskrivning for frit-valgs-leverandører.

Det er derfor ikke unaturligt, at Det Danske Madhus har henvendt sig til kommunerne og varslet en prisstigning. Af KL`s notat fra den 12. maj fremgår det nu, at det er KL´s vurdering, at det vil bero på en konkret fortolkning af den kontrakt, som er indgået med den private leverandør, om leverandøren kan hæve prisen som følge af øgede omkostninger til produktionen, i dette tilfælde værnemidler.

Af notatet fremgår det også, at hvis kommunen ikke vurderer, at kontrakten giver mulighed for at øge betalingerne til leverandøren, er det KL´s vurdering, at kommunerne ikke har hjemmel til at acceptere en øget betaling for leverancerne. 
Det Danske Mad Hus oplyser overfor OPS-Indsigt, at man har været i kontakt med KL og her fået en tilsvarende besked.
 Bemærkelsesværdig brud på ligebehandlingsprincippet

Man må sige, at det er bemærkelsesværdigt, at KL tilsyneladende mener, at de private velfærdsvirksomheder antages, at kunne finansierer meromkostningerne inden for de eksisterende priser, samtidig med at de har aftalt med regeringen, at kommunernes merudgifter til coronakrisen på en eller anden vis skal kompenseres i forbindelse med økonomiaftalen for 2021.

Det her, at man lige skal have in mente at over 100.000 borgere modtager velfærdsydelser fra private virksomheder. Man kunne i den sammenhæng få den tanke, at det offentlige skubber en pæn portion af merudgifterne i forbindelse med coronakrisen over på den private sektor.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her