Regeringen og kommuner svigter private velfærdstilbud

Del artiklen:

Det er bemærkelsesværdigt, at KL mener, at de private velfærdsleverandører antages at kunne finansiere meromkostninger i forbindelse med covid-19 inden for det eksisterende budget, mens kommunerne har brug for ekstra penge fra regeringen. Skriver Felix Dalker Sekretariatsansvarlig i Dansk Sundhed og Velfærd

Af Felix Dalker, Sekretariatsansvarlig, Dansk Sundhed og Velfærd,

Når de kommunale børnehaver genåbner i denne tid, får de statskroner til at dække ekstra rengøring og de mange andre nødvendige coronaforanstaltninger. Ekstraudgifterne skal nemlig ikke gå ud over børnene.

Anderledes er det i de private børnehaver. De er pålagt de samme foranstaltninger, de samme udgifter, men der er ingen garanti for at få kompensation – og kommunerne kan ikke give klare svar.

Det efterlader de hundredevis af private udbydere af blandt andet daginstitutioner, botilbud eller plejehjem i en usikker økonomisk situation.

Læs også:
Regeringen og KL's hjælpepakker når ikke ud til private dagtilbud
 

Behov for klar udmelding

Generelt kompenserer regeringen kommunerne for coronarelaterede udgifter på det kommunale sundheds- og velfærdsområde.

En aftale med KL skal sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til covid-19-relaterede tiltag ikke fortrænger de øvrige udgifter til borgernær velfærd.

Men om de private daginstitutioner, plejehjem eller sociale botilbud er købt eller solgt, er uafklaret. Det går simpelthen ikke. Der er behov for en klar melding nu.

Der mangler afklaring

I den politiske aftale fra 26. marts 2020 fremgår blandt andet, at “regeringen vil i lyset af situationens helt særlige karakter anvende sin administrative bemyndigelse i budgetlovens § 12 til via bekendtgørelse at undtage covid-19-relaterede udgifter i 2020 fra udgiftslofterne. I stat, kommuner og regioner vil de tilførte midler således kunne afholdes uden at fortrænge øvrige udgifter”.

Det er en fin aftale, og de private virksomheder, som leverer sundheds- og velfærdsydelser på lige vilkår med de kommunale virksomheder, må vel også være omfattet af denne aftale. Eller er de?

DI har uden held henvendt sig til KL for afklaring. Den foreløbige melding fra KL er, at der ikke er tale om en refusionsordning, og at de private leverandører må antages at have både mer- og mindreudgifter i driften som følge af covid-19.

Det er ikke en særlig betryggende melding fra KL til de mange private daginstitutioner, hjemmehjælp, sociale botilbud, friplejehjem, som hver eneste dag holder hånden under børn, ældre og udsatte borgere. Eksempelvis har de mere end 500 private daginstitutioner deltaget i genåbningen efter påske.

Ikke kun kommunale tilbud har brug for hjælp

Sundhedsstyrelsens retningsliner for genåbningen medfører en lang række meromkostninger.

Ekstra rengøring og ekstra medarbejdere til pasning, indkøb af værnemidler og etablering af ekstra håndvaske-steder, omkostninger til etablering af ekstra rum til pasning (telt i haven, leje af spejderhytte, inddeling af haven med hegn eller afskærmning ved transport i skovbørnehaven).

Alt sammen meromkostninger, som følger med, uanset om der er tale om en privat eller en kommunal institution.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at KL tilsyneladende mener, at de private leverandører antages at kunne finansiere meromkostningerne inden for det eksisterende budget, mens kommunerne har brug for ekstra penge fra regeringen.

Meromkostninger må ikke fortrænge velfærd

Det er bekymrende, hvis KL eller de enkelte kommuner skal være smagsdommere over, hvorvidt udgifter til at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer, eller hvorvidt forældrebetalingen skal kompenseres i de private tilbud eller ej.

Jeg tror ikke, at det har været hensigten, men lige nu fremstår det vilkårligt og meget usikkert. I Dansk Sundhed og Velfærd mener vi ikke, at omkostninger forbundet med håndtering af covid-19-åbning må fortrænge den primære velfærd – uanset om der står en privat eller kommunal leverandør bag.

Der er et stort behov for, at regeringen og kommunerne kan betrygge de mange borgere, der har valgt et privat sundheds- og velfærdstilbud, om det.