Lovgiver, myndigheder og organisationer har i et helt ekstremt tempo spændt et sikkerhedsnet ud for, at samfundet kan strække sig fleksibelt, når coronaepidemien for alvor bryder igennem og vi får brug for personale til at bistå de svageste i samfundet. Ret tidligt i forløbet har man indset, at det faste personale som har 1:1 kontakt med de svageste borger selv kunne blive syge af corona eller ramt af karantæne med det resultat, at der kom huller i vagtdækningen på plejehjem, botilbud m.v.I takt med at epidemien breder sig, vil det eksisterende beredskab svækkes og der opstår et nyt prioriteringsbehov.Nemlig behovet for at koncentrere personalet omkring ikke bare de kritiske funktioner, som plejehjem, hjemmepleje og nødpasning i daginstitutioner, men de allersvageste af de mest udsatte borgere. Det scenarie har stået lysende klart for så vel de statslige som kommunale strateger fra de tidligste planlægningsfaser.Særlovgivning og fælles erklæring med fagbevægelsen er grundlag for et offentligt beredskabOPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorfor man har lavet både en særlovgivning og bekendtgørelser, der gør det muligt at reducere og aflyse i eksempelvis hjemmehjælpen med henblik på at frigøre personale til hjælp på plejehjemmene, når og hvis man får behov for det på grund af epidemiens udvikling.
Og det er ikke så urealistisk som det så ud for blot en uge siden. Fredag annoncerede Danmarks Radio at der allerede var coronaudbrud på plejehjem i 35 kommuner, men det resultat at meget personale var sendt hjem.Et af de håndgreb der skal til for at den bekendtgørelse der gør det muligt, at kommunerne kan flytte hjemmeplejens ansatte og bede dem arbejde på et plejehjem er en fælleserklæring indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet under Fagbevægelsernes Hovedorganisation (FH).Fælleserklæringen, som NB-Nyt tidligere har skrevet om, skal sikre samarbejdet mellem parterne på det kommunale område, hvor der er fokus på stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger – centralt og lokalt.Med fælleserklæringen etableres hjemmel til, at medarbejdere kan blive anvist opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde. Det betyder, at man som ansat i en kommune skal være klar til at udføre opgaver, som man ellers normalt ville kunne afvise at udføre, fordi det ikke hører ind under den overenskomst, som man er ansat på.
Der findes ikke en tilsvarende fælleserklæring på det private områdeMen så let er det ikke, hvis man er ansat i en private velfærdsvirksomhed hos eksempelvis en leverandør af frit valg eller et privat dagtilbud. Her gælder erklæringen ikke.Den erklæring KL og FH har indgået gælder nemlig kun KL’s forhandlingsområde, herunder selvejende institutioner med hvilken kommunerne har indgået driftsoverenskomst.Spørgsmålet er derfor om der findes en tilsvarende erklæring på det private område.Hos Dansk Erhverv oplyser kilder overfor OPS-Indsigt, at der er indgået en forståelsesaftale mellem Dansk Erhverv og FOA om fleksibilitet som skulle give virksomhederne nogle håndtag, der kan gøre det muligt at rykke på medarbejderne. Det bekræftes af kilder i FOA, at man er på nippet til at offentliggøre en sådan aftale med Dansk Erhverv. Det understreges dog, at for at aftalen bliver til noget konkret, kræver det, at den indgås lokalt mellem den enkelte virksomhed og FOA.I Dansk Industri kender man ikke en sådan aftale og hos FOA forlyder det, at man bare venter på en henvendelse fra Dansk Industri.Uheldigt hvis private melder pas pga manglende aftaler med fagbevægelsenVirkeligheden er altså, at vi har en offentlig sektor, der aftalemæssigt er på plads med hensyn til at kunne udnytte den beredskabsfleksibilitet særlovgivningen lægger op til, men på det private velfærdsområde er det endnu ikke helt på plads.Man kan også stille sig selv om behovet er lige om hjørnet, når man ser på udviklingen i antal smittede, men der ligger helt klart en udfordring, hvis de private velfærdsvirksomheder ikke tilsvarende fleksibelt som de offentlige kan indgå i beredskabet fordi det aftalemæssigt ikke er på plads med fagbevægelsen.Vi skulle nødigt stå i en situation, hvor private virksomheder melder pas på velfærdsområdet fordi, de ikke mht. overenskomst og aftaler har hjemmel til, at anvise medarbejdere opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end der de normalt udfører deres daglige arbejde.Ingen vil spå om der ligger potentielle konflikterFlere kilder i fagbevægelsen gør OPS-Indsigt opmærksom på, at selvom der var en fælleserklæring med Dansk Erhverv, Dansk Industri og andre arbejdsgiverorganisationer, så indeholder situationen den udfordring, at en del virksomheder ikke er medlem af en erhvervsorganisation og derfor ej heller arbejder efter en overenskomst. Om det kan udløse flere lokale konflikter mellem virksomheder og medarbejdere, når det offentlige kalder på den private sektors beredskabsressourcer er der ingen der vil spå om, men samtidig vil man heller ikke afvise at det kan ske.