Skip to main content

Coronaudbruddet har bragt den offentlige og private sektor tættere sammen end nogen sinde før. Vi har set hvordan Dansk Industri har fået en rolle i forhold til at koordinere nationalt samarbejdet om produktion af værnemidler.Nu forlyder det så at erhvervslivet har fået fast sæde i Den Nationale Operative Stab (Nost), som er i regeringens koordinerende organ i krisesituationer. Placeringen af repræsentanter fra erhvervslivet er helt usædvanligt, skriver PolitikenDen nationale operative stab (Nost) træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark. Staben skal i sådanne situationer sikre det tværgående samarbejde og koordinering mellem myndighederne, men nu altså også i forhold til den private sektor.Rigspolitiet sidder for bordendenNost har siden 1. marts haft til opgave at koordinere myndighedernes indsats og styre Danmark gennem coronakrisen. Nost ledes af Rigspolitiet på tværs af deltagerne, der normalt består af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.Møderne afholdes i en sidefløj af Rigspolitiets lokaler i Glostrup og her har man så inviteret repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, konsulentvirksomheden McKinsey og Kammeradvokaten. Til møderne har man under coronakrisen også haft deltagelse af nøglevirksomheder som blandt andre Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk bidrager oplyser Ritzau.Den private sektor hjælper myndighederneDansk Industris repræsentant i Nost er direktør Lars Frelle-Petersen.”Vi og andre private aktører hjælper myndighederne med at få løst de opgaver, der knytter sig til at udvide både testkapaciteten og omfanget af værnemidler,” siger Lars Frelle-Petersen til Politiken.På OPS-Indsigt har man tidligere beskrevet, hvordan Dansk Industri har fået en kordinerende rolle i forhold til screening af nye producenter af værnemidler, for at afhjælpe presset på myndighederne.”Vi kan være med til at sikre en dansk produktion af udstyr og bringe nationale og internationale netværk ind.” siger Lars Frelle-Petersen.

Erhvervslivet får oplysningerne dagen før partilederne på ChristiansborgIfølge Politikens oplysninger får erhvervsrepræsentanterne dagen i forvejen oplysninger om dele af indholdet på regeringens forestående pressemøder. Hidtil er partilederne på Christiansborg først blevet briefet få timer før pressemøderne.I Folketinget er partierne ikke blevet informeret om de private aktørers rolle i Nost. ”Det er vi ikke orienteret om, og det lyder som udgangspunkt temmelig mærkeligt,” siger Pernille Skipper, politisk leder for regeringens støtteparti Enhedslisten, til Politiken.”Derfor har jeg tænkt mig at spørge ind til, hvad de forskellige private organisationer og virksomheder laver i Nost.” siger hun

Om NostNost træder sammen i tilfælde, hvor Danmark rammes eller påvirkes af større kriser og hændelser, som fx ekstremt vejr, brand, eksplosioner, strømafbrydelser, ulykker eller angreb, træder.Det er Nost`s opgave at syre og koordinere den operative indsats på tværs af myndighederne.Nost-medlemmerne mødes fysisk flere gange i døgnet både før, under og efter en hændelse og forbereder og koordinerer den operative indsats på nationalt niveau, indtil beredskabet kan reduceres og vende tilbage til normale tilstande.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply