Der hersker en næsten forbilledlig samarbejdsånd på tværs af sektorer i det danske samfund midt i coronakrisen, men på et tidspunkt må det jo komme: Konflikterne mellem nogle af parterne i en fælles krise.Det er der ikke noget mærkeligt i, for kriser, der fordrer samarbejde mellem forskellige parter, medfører på et eller andet tidspunkt konflikter af større eller mindre karakter.Mandag 16. marts udsendte Dansk Industri et brev til alle landets borgmestre med en opfordring om at holde fast i samarbejdet med det private erhvervsliv.Det to sider lange brev indehold tre konkrete initiativer, som Dansk Industri kraftigt opfordrede kommunerne til at overveje.Brevet afstedkom inden for et døgn et godt to siders responsbrev fra KL på kommunernes vegne. Når kommunerne ikke selv besvarede brevet individuelt til Dansk Industri, handler det om det arbejdstryk og belastningen af den krisestyring, som kommunernes centrale ledelse lige nu er underlagt på grund af coronaudbruddet.I KL-brevet, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, står der blandt andet: ”I KL havde vi gerne modtaget en henvendelse forud for udsendelse.”Kilder i KL oplyser overfor OPS-Indsigt, at det jo ikke er sådan, at kommunerne og KL er afvisende overfor dialog og gode forslag fra brancheorganisationer og medier, men at man ganske enkelt i en række tilfælde har savnet ”rettidigt omhu” i nogle af de henvendelser, kommunerne har fået i første fase af coronaudbruddet.Dansk Industri sparker en åben dør ind med sine forslagKommunepoesi kan til tider være vanskelig at oversætte for udenforstående, men irritationen i KL kræver ikke en ordbog og understreges af, hvordan KL allerede i indledningen formulerer en slet skjult kritik af Dansk Industri, hvor man bl.a. skriver:”… det er vores vurdering, at der allerede er taget højde for de forhold I peger på. Både i den samlede kommunale sektor og lokalt i de kommunale krisestabe.”
KL’s administrerende direktør, Kristian Wendelboe, der er afsender af brevet, fremhæver desuden, inden man behandler de tre forslag fra Dansk Industri, hvilken kritisk situation, kommunerne befinder sig i. Faktisk anvendes begrebet ‘krise’ og ‘kritisk’ hele tre gange inden for tre linjer, hvor man bl.a. skriver:”Kommunerne varetager i øjeblikket krisestyring af en række samfundskritiske opgaver.”Tre forslag fra Dansk IndustriHvad er det så, at Dansk Industri har skrevet til kommunerne, som afføder dette svar fra kommunernes medlemsorganisation?Dansk Industri skriver i sit brev til kommunerne, at de kan hjælpe med at begrænse skaderne ved tre konkrete initiativer, som man kraftigt vil opfordre alle kommuner til at overveje:
- Fortsæt samarbejdet med kommunens private samarbejdspartnere i størst muligt omfang og udvis fleksibilitet.
- Fremryk betalinger til private leverandører.
- Giv mulighed for nødpasning til privatansatte, der ikke er hjemsendt, og som ikke har andre pasningsmuligheder.
Dansk Industri konkretiserer alle deres tre forslag. Det handler bl.a. om muligheden for at gennemføre renovering af de bygninger, der nu står tomme i forbindelse med coronaudbruddet og nødpasning for privatansatte, der varetager samfundskritiske opgaver. Eksempelvis i kritisk digital infrastruktur og fødevareproduktionen.Alle tre forslag var allerede på vej eller effektueret i kommunerneNår KL reagerer så kraftigt i deres kommunepoesi på disse tre enkle invitationer fra Dansk industri, kan det handle om tre ting; timing, sprog og kontekstforståelse. Alle tre forslag, som Dansk Industri sendte ud til alle kommunerne mandag, er på en eller anden vis allerede noget, man taler om i kommunerne. Det vil sige, det er enten iværksat eller på vej til at blive iværksat i den kommunale sektor. Hvad enten det er på basis af lokale kommunale initiativer eller udmeldt fra KL eller ministerierne.Det fremgår blandt andet af KL’s svar, hvor man – i forhold til Dansk Industris ønske om at renovere tomme bygninger – skriver: ”KL har den 16. marts 2020 fremsendt følgende opfordring til kommunerne: ”Fremrykning af kommunale anlægsprojekter m.v.”I den opfordring fra KL opfordrer man alle kommuner til at overveje, om det vil være muligt, at fremrykke planlagte eller påtænkte projekter.Man skal her huske på, at Dansk Industris brev er afsendt til kommunerne 16. marts.Det samme gør sig gældende i forhold til Dansk Industris forslag om at fremrykke den kommunale betaling af de private leverandører. Her skriver KL til Dansk Industri i sit svarbrev:”KL har fredag den 13. marts 2020 fremsendt følgende opfordring til alle landets kommuner i den krisekommunikationslinje, der er etablereret via kommunaldirektørerne til det lokale kriseskab: ”Overvej fremrykning af betalinger til virksomheder.””Endelig fremgår det af KL’s svarbrev til Dansk Industris ønske om nødpasning af privatansatte, at det allerede er besluttet muligt, idet man skriver:”Børne- og Undervisningsministeriet har fredag den 13. marts 2020 fremsendt brev til alle borgmestre om nødpasning, hvoraf det fremgår, at der er adgang til nødpasning, ”hvis forældre er ansat i en privat virksomhed.”Ser man på KL’s svar, så ligger timingen fra Dansk Industris side, noget bagefter nogle af de initiativer, KL og ministerierne allerede har sendt ud til de kommunale krisestabe, og det er den ene grund til KL’s relativt kraftige reaktion.Sprogbrugen har måske provokeretDen anden grund til KL’s reaktion ligger potentielt i sprogbrugen, hvor Dansk Industri i sit brev har et ordvalg, der indikerer, at kommunerne på nuværende tidspunkt kunne have gjort det bedre. Blandt andet i brevets titel ”Hold fast i samarbejdet med private”, ligesom det bl.a. angives, at der er massive aflysninger af kontrakter, og man anvender tillægsord som fx ”udvis fleksibilitet”. Samlet set er det et sprogbrug, der kan provokere, hvis oplevelsen hos modtageren er, at man befinder sig i et massivt ledelsesmæssigt og organisatorisk pres, hvor man kæmper med krisestyring. Og det er måske præcist her, hunden ligger begravet.Kontekst og perspektiver er forskellige for de to organisationerKontekstmæssigt befinder kommunerne og KL sig i den største myndighedsmæssige omlægning nogensinde. De skal på fantomtid forholde sige til fire nye nødretslovgivninger og implementere et hav af forandringer i forhold til sundheds-og samfundskritiske funktioner, som bare skal fungere, inden man næsten overhovedet kan tale om, at vi har myndigheder, der kan agere i en ny kontekst – blandt andet i forhold til erhvervslivet.Uden for denne massive myndighedsmæssige krisestyringskontekst, hvor prioritering og omlægning på tværs af et demokratisk samfund som det danske, der dybest set er en garnnøgle af lag på lag lovgivning, står Dansk Industri helt naturligt og skal varetage deres medlemmers interesse og overlevelse.Perspektiverne er i denne situation meget forskellige, og måske derfor kan man se, at Dansk Industris brev slog gnister ude i den kommunale sektor.Det er dog helt essentielt, at det i den nuværende fase ikke udvikler sig til mere end gnister, for de to organisationer repræsenterer jo to af de store samfundshjul, som er helt centrale for, at vi kan komme både ud af krisen og videre efterfølgende.OPS-indsigt forstår på kilder i begge organisationer, at man arbejder fremad.
