Rapporten fra Rambøll Management Consulting tegner et grundigt billede af, hvad der kan gå godt, når offentlige og private samarbejder, men den fortæller også mellem linjerne, hvor lukkede nogle kommunerne kan være.Er døren ikke åben fra begyndelsen er det kun 11%, der har lyst til at åbne den, selvom der er gode erfaringer fra andre kommuner med en bestemt type af offentlig-privat samarbejde. I dette tilfælde hverdagsrehabilitering
Hverdagsrehabilitering har i en årrække været det nye sort på ældreområdet. Folketinget vedtog i 2014 en ændring af serviceloven. Ændringen betød, at kommunerne fra 2015 skulle tilbyde et kort tidsafgrænset, og målorienteret rehabiliteringsforløb efter en ny paragraf, nemlig servicelovens § 83 a.
Hverdagsrehabilitering skal tilbydes, hvis det fra kommunens side vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter servicelovens § 83. Bedre kendt som hjemmehjælpsparagraffen.
På det tidspunkt hvor man indførte §83a havde vi haft frit valg af leverandør i forhold til hjemmehjælp i mere end 10 år, men det frie valg blev ikke spejlet ind i lovgivningen i 2014 om hverdagsrehabilitering.
Kommunernes forpligtelse til at tilbyde frit leverandørvalg gælder således ikke for rehabiliteringsforløb efter § 83 a.
Det kan dog være en god ide, at kommunerne ved tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene har fokus på at sikre størst mulig kontinuitet i hjælpen for de borgere, som ønsker at anvende det frie leverandørvalg i forbindelse med en efterfølgende eller sideløbende § 83-ydelse. Det kan kommunerne gøre ved at inddrage private leverandører i varetagelsen af rehabiliteringsforløb.
Det er baggrunden for at der er afsat 25 mio. kr. årligt fra 2018-2021 på finansloven til to forsøgsprojekter som skal være med til at styrke borgernes frie valg. Det ene projekt skal medvirke til at styrke samarbejdet med private leverandører om § 83 a.
Indledende analyse afdækker at kun 56 kommuner samarbejder med private leverandører
Rambøll Management Consulting har gennemført en analyse for Sundhedsstyrelsen. Der er tale om en indledende undersøgelse, fordi der på nuværende tidspunkt er begrænset viden om, hvordan kommunerne konkret samarbejder med private leverandører om § 83 a.
Analysen bidrager grundigt med opgørelser over udbredelsen af samarbejdet med private leverandører om § 83 a i kommunerne.
Analysen er bidrager desuden med et interessant indblik i både kommunernes, borgernes og de private leverandørers perspektiver.
Analysen viser at 56 kommuner samarbejder med private leverandører om rehabiliteringsforløb efter § 83 a.
De kommuner, der samarbejder med private leverandører, samarbejder med mellem en til syv private leverandører. Lidt under halvdelen af de 56 kommuner har samarbejdet med private leverandører siden indførelsen af § 83 a i 2015, mens de resterende har etableret samarbejdet efterfølgende.
Over 35 % af kommunerne ønsker ikke noget samarbejde i fremtiden
Rambøll har spurgt de 56 kommuner, i hvilket omfang de ønsker at fortsætte med samarbejdet, når midlerne til ordningen udløber i 2021. Her svarer over hver femte kommune, at de planlægger at øge samarbejdet med de private leverandører. Mens de resterende kommuner vil fastholde nuværende niveau.
Det er bemærkelsesværdigt at kun fem af de 42 kommuner, der ikke har et samarbejde med private leverandører, ønsker et samarbejde på længere sigt med private leverandører. Samlet set indikerer det, at har en kommune først et samarbejde i gang med private virksomheder inden for et område, så er der stor sandsynlighed for, at samarbejdet kan fortsætte længe og evt udvides, hvorimod har kommunen ikke et samarbejde med private inden for et specifikt område, så er døren lukket.
Det tegner et ifølge branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff et billede af en stor berøringsangst hos mange og det ærgrer Danske Industri, skriver han i et indlæg på nichemediet Kommunal Sundhed.
Samarbejde med private leverandører styrker borgernes frie valg og sikre sammenhæng.
I de 10 casekommuner som Rambøll har besøgt med henblik på dybdegående interview fremhæver størstedelen af kommunerne, at samarbejdet er med til at styrke borgernes frie valg, da det giver dem mulighed for at vælge den leverandør, de ønsker.
Samtidig kan samarbejdet med de private leverandører sikre kontinuitet og sammenhæng i borgernes forløb, især hvis de samtidig modtager andre ydelser ved en privat leverandør. Hertil peger flere af de interviewede borgerne ifølge Rambølls undersøgelse på, at det fremmer deres selvbestemmelse og dermed deres autonomi, at de selv kan vælge leverandør.
Private leverandører er motiverede for at samarbejde om rehabilitering, men det er ikke ude udfordringer.
Af undersøgelsen fremgår det ikke overraskende, at det udvidede samarbejde om § 83 a dels er en motivationsfaktor for de private leverandørers medarbejdere pga de nye faglige udfordringer. Samtidig giver det de private leverandører mulighed for at udvide virksomheden med nye forretningsmuligheder.
Det kan dog være en udfordring for de private leverandører at leve op til kommunale krav og opbygge erfaringer, hvis de kun inddrages i få rehabiliteringsforløb. Hvis borgergrundlaget er lille, kan det være svært økonomisk at prioritere investeringer i fx kompetenceudvikling af medarbejderne eller ansættelse af fx terapeuter eller sygeplejersker.
Tværfaglige møder fremmer samarbejdet
Både ledere og medarbejdere fra kommunerne og de private leverandører i casekommunerne fremhæver tværfaglige møder som en styrke i forhold til at koordinere borgernes forløb og som et rum for faglig sparring. De tværfaglige møder benyttes især i casekommuner, hvor de private leverandører varetager dele af § 83 a forløbene i samarbejde med eksempelvis en kommunal terapeut.
En aktivitetsbaseret betalingsmodel er den mest anvendte
Et centralt element i samarbejdet mellem kommunen og private leverandører er betalingsmodeller til afregning.
Her har der i debatten været tal om to betalingsmodeller, henholdsvis en aktivitetsbaseret betalingsmodel og en resultatbaseret betalingsmodel. Den model som er mest anvendt og der er mest tilfredshed med er den aktivitetsbaserede både blandt myndighedschefer og private leverandører. Den aktivitetsbaserede betalingsmodel understøtter ifølge undersøgelsen en ensartet og gennemskuelig betaling form af både kommunale og private leverandører.
