Private daginstitutioner får ikke en krone til mere pædagogisk personale.Aftalen bærer præg af et ideologisk korstog mod de private daginstitutioner mener Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO)
Danmark bruger ca. 30 mia. kr. på daginstitutionsområdet (børn i alderen 0 til og med 5 år). Heraf går godt 5 mia. kr. (17 pct.) til private og selvejende daginstitutioner. Det fremgår af en markedsanalyse fra 2019 lavet af CEPOS.
I Danmark ligger den ikke-kommunale markedsandel opgjort ud fra antal børn på 20 pct., hvoraf 14 pct. er selvejende institutioner og 6 pct. er private institutioner.
S-ledet regering forstærker A og B-holdseffekten
Det er disse 6 %, der rammes negativt med den aftale regeringen og støttepartierne indgik d.17 februar.Aftalen betyder, at de private daginstitutioner kun har en mulighed, hvis man skal følge med normeringerne i de kommunale institutioner. De skal skrue forældrebetalingerne op.
”Dermed ser det ud til at politikerne reelt har lagt i støbeskeen til et A og B hold, hvor private daginstitutioner enten skal have dårlige normeringer eller kun kan være for rige forældre. En absurd politik fra en S-ledet regering.” Siger Peter Grevsen, der er formand for DLO, som er er interesseorganisation for 800 selvejende og private institutioner. SF fik sit idelogiske fingeraftryk som modstandere af private daginstitutioner
For en uge siden varslede SF ved børneordfører Jacob Mark, at de som led i minimumsforhandlingerne ville forbyde private daginstitutioner at lave profit, fordi man i SF ønskede at alle pengene skulle gå til børnene og flere voksne. Ikke de private ejere.Det forslag ser ikke ud til at være slået helt igennem, til gengæld har man uden problemer sat et ideologisk fingeraftryk, som er til at få øje på, for i den endelige aftale findes der en klausul, hvor der står:
”Puljemidlerne kan ikke anvendes til ansættelser i privatinstitutioner og private pasningsordninger.”Det fremgår ellers af ministeriets pressemeddelelse, at ideen med aftalen er at der skal være mere pædagogisk personale i landets vuggestuer og børnehaver, så børnene kan få en bedre hverdag.Men private institutioner skal altså selv finde midlerne til det ekstra personale.Tre interessante elementer
Aftalen er særlig interessant på tre punkter.
For det første så fordeles de 500 millioner kroner mellem kommunerne efter børnetal, så børnene i de private daginstitutioner tæller med, når pengene skal fordeles – men børnene i de private institutioner får ingen glæde af pengene.
For det andet brydes det gældende princip om at børn stilles ens og får ens tilskud i de kommunale, selvejende og private daginstitutioner effektivt i en sådan grad at man kunne mistænke ministeren for et ideologisk korstog mod private daginstitutioner.
For det tredje har aftaleparterne ønsket at lave en hurtig og ubureaukratisk udmøntningsmodel. Derfor tildeles kommunerne pengene direkte uden forudgående ansøgning. Til gengæld skal de så også i forbindelse med årsregnskabet dokumentere og sikre, at pengene alene er anvendt til mere personale.
1000 pædagoger skal løfte den offentlige og selvejende sektor
De afsatte midler muliggør skønsmæssigt at ansætte 1.050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i kommunale og selvejende daginstitutioner.
Det er et krav, at midlerne ligger ud over de allerede vedtage kommunale budgetter for 2020. Der skal således ske et løft af området, men altså ikke nødvendigvis for 6 % af børneområdet, nemlig de private institutioner.
Der er ellers glæde hos ministeren og i forligskredsen over aftalen
”Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
