Lige op til vinterferien meddelte Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse, at nu skulle sociale tilbud ikke længere kunne undslippe socialtilsynet ved at skifte adresse.
Det står tydeligt i overskriften, men nede i pressemeddelelsen ligger der kimen til mere statslig kontrol med kommunernes myndighedsopgaver, hvor Socialstyrelsen nu skal ind og have en praksiskoordinerende funktion i forhold til de fem socialtilsyn.
Ministeren har tilsyneladende fået bred politisk opbakning til at ændre loven om socialtilsyn og er derfor gået i gang med at forberede et lovforslag, som skal lukke et lille hul, der måske er i lovgivningen, som har været blæst op i pressen.
Et hul der har givet mulighed for, at botilbud ved at skifte regnskabsmæssig adresse har kunnet undgå socialtilsyn fra en region og overhængende sanktioner, idet en anden så tilsyneladende skal starte forfra med det resultat, at brodne botilbud slap for sanktioner, når der kom nye øjne på.En karensperiode skal lukke de mindste huller i osten
Ministeren vil indføre en såkaldt karensperiode på ét år i lov om socialtilsyn. Dermed burde shoppinggevinsten være lukket. Konsekvensen vil nemlig være således, som OPS-Indsigt forstår det på flere kilder, at et socialt tilbud i et helt år efter flytningen vil fortsætte med at få tilsyn fra det socialtilsyn, der indtil flytningen har haft tilsynsopgaven.
Social- og Indenrigsminister udtaler i forbindelse med pressemeddelelsen:
”Nu sætter vi ind mod de brodne kar. Det skal ikke kunne betale sig at skifte adresse for at komme under et lempeligere socialtilsyn. Og man skal slet ikke kunne gøre det for at slippe for en overhængende sanktion. Kvaliteten skal være i orden uanset beliggenheden i landet.”
Tiltaget hilses velkommen af bl.a. direktøren for LOS Michael Graatang der på twitter skriver:
”Fuld opbakning. Om end det er en meget lille problemstilling, så skal vi også lukke selv de ”mindste huller i osten”
Hermed antyder han at sagen om tilsynsshopperi ikke er så stor.
Men hvor stor er udfordringen? Og hvorfor har man ikke bare helt lavpraktisk løst det internt mellem socialtilsynene rent forvaltningsmæssigt?
For at kunne besvare de spørgsmål er det fornuftigt at se nærmere på, hvad det er for en form for shopperi, som nogen botilbud har gang i.Botilbud har brugt to typer af finter ved tilsynsshopping
Vi har i Danmark fem socialtilsyn, som hver især dækker et geografisk område, svarende til en af de fem regioner.
Hvis man som socialt tilbud har tanker om at tilsynsshoppe, så er der to finter, der indtil nu har været anvendt.
- at flyttet koncernadressen ud af ”regionen”
- at flytte koncernadressen ind i den kommune som organisatorisk har ansvaret for socialtilsynene
I forhold til den sidste finte er det således indrettet, at de fem socialtilsyn er organisatorisk forankrede i hver deres kommune. For at undgå, at et socialtilsyn kommer i en habilitetskonflikt ved at føre tilsyn med botilbud i egen kommune, har man i lovgivningen indført en sikring i Lov om socialtilsyn i §2. styk 3.. Her fremgår det, at tilsyn med tilbud i den kommune der har et socialtilsyn som en del af sin organisation, skal føres af et af de andre tilsyn.Fortolkning af en enkelt paragraf
Lovforslaget fra Social- og Indenrigsminister Astrid Krag kommer efter, at der de seneste år har været flere eksempler på, at botilbud har flyttet deres ”koncernadresse”, mens et af landets socialtilsyn var i gang med følge op på bekymrende forhold i tilbuddene.I Lov om socialtilsyn §2 stk 4 står der nemlig, at private tilbud der drives af koncerner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin hovedadresse.
Det fortolker de fem socialtilsyn således, at det tilsyn der har gang i en sag ikke kan eksekvere påtænkte sanktioner, fordi botilbuddet ved flytningen flytter myndighed. Fra et tilsyn til et andet.Gilleleje-casen
En af de eksempler der har været i pressen, er casen med det private botilbud Damsgaarden i Gilleleje. Botilbuddet var i en længere periode under skærpet tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden, som er forankret i Frederiksberg Kommune.
I juni 2019 besluttede tilsynet sig for at ville lukke botilbuddet. I tilsynsrapporterne skriver de blandt andet, at det faglige grundlag er spinkelt og af bekymrende lav kvalitet. De skriver også, at ledelsen hverken udviser evner eller vilje til at højne botilbuddets kvalitet, og at der derfor er risiko for borgernes sundhed og velfærd.
Parallelt med de skærpede tilsyn og op til socialtilsynets beslutning om lukning skifter Damsgaardens direktør koncernadresse i det centrale virksomhedsregister, således at man skifter adresse fra Helsingør til Frederiksberg.
Med den finte bliver det så et andet socialtilsyn (Socialtilsyn Syd), der skal overtage det videre tilsyn og den eventuelle lukning.
Finten ser ud til at være lykkedes. Damsgaarden er fortsat godkendt ifølge Tilbudsportalen. Sidste godkendelsesdato var den 5. december eller ca. seks måneder efter at Damsgaarden skiftede koncernadresse.Tilsynsshopping er noget der bruges meget lidt
Men hvor ofte sker det her egentligt?
OPS-indsigt har rettet henvendelse til de fem socialtilsyn for at få et overblik. Her viser det sig, at så vel finten med at flytte koncernadressen ud af regionen, som det at flytte koncernadressen ind i ”tilsynskommunen” er noget, der ikke bliver brug så meget som man skulle tro set ift. den store medie- og politikerbevågenhed der har været.
Tilbagemeldingerne taler sit tydelige sprog. Der er ikke tale om nogen stor udfordring. På landsplan drejer det sig om 5 – 6 stykker på årlig basis.
Der er naturligvis nogen botilbud, der skifter koncernadresse, men det er langt de færreste, der samtidig har en tilsynssag med risiko for lukning af botilbuddet kørende. Det er altså med andre ord for det meste administrative og organisatoriske årsager der får botilbud til at skifte koncernadresse.
De fem socialtilsyn kunne selv have lukket hulletMen hvad er grunden til at socialtilsynene tilsyneladende ikke i samarbejdets ånd har løst udfordringen med tilsynsshopperi?
Det er nemlig ifølge ombudsmanden allerede muligt, at en myndighed indhenter ekstern ekspertviden i forbindelse med det sagsforberedende arbejde.
Den argumentation er fornyelig blevet anvendt i forbindelse med kommunernes brug af eksterne konsulenter og stammer tilbage fra 2013.
Konkret betyder det, at en sag som den om Damsgaarden, hvor Socialtilsyn Hovedstaden allerede havde lavet det sagsforberedende arbejde, i praksis kunne være eksekveret relativ kort tid efter af Socialtilsyn Syd.Ministeren har øje på behovet for en mere ensartet tilsynspraksisAf den rundspørge OPS-Indsigt har foretaget fremgår det, at praksis mellem socialtilsynene er, at al materiale fra det afgivende socialtilsyn udleveres til det modtagende socialtilsyn. Herefter er der lidt forskellig samarbejdspraksis. Nogen har et samarbejde i lighed med det ombudsmanden anbefaler, hvor andre mere lægger op til, at modtageren gør sin egen vurdering herunder egne undersøgelser.
I sagen om Damsgaarden vælger Socialtilsyn Syd, at gå i dialog med Damsgaarden og som OPS-Indsigt forstår det, danne deres eget indtryk frem for at anvende kollegaernes sagsforberedende materiale og eksekvere på en tilsyneladende oplagt sag.
Og det er måske i virkeligheden det som er sagens kerne. De fem Socialtilsyn ser ikke ensartet på de botilbud, de fører tilsyn med.
En faktor som også ministeren har fokus på i pressemeddelelsen, hvor man bl.a. skriver:
”Ud over karensperioden har ministeren fået bred opbakning til at sikre en mere ensartet og kvalificeret tilsynspraksis på tværs af de fem socialtilsyn. Det vil også mindske incitamentet til at ”shoppe tilsyn”. ” Hype af tilsynsshopperi har åbnet døren for mere statslig styring af de fem socialtilsyn
Tilsynsshopperri er samskabt af to ting.
For det første socialtilsynenes manglende samarbejde og praksiskoordinering på tværs, hvor man ikke udnytter eksisterende forvaltningsmæssige muligheder for at eksekvere (lukke botilbud) på basis af andre socialtilsyns sagsforberedende arbejde.
For det andet fravær af en ensartet kvalitativ tilsynspraksis.
Ministeren sparker altså med sit tiltag om mere ensartet tilsynspraksis en åben dør ind, hvilket sender et signal om beslutningskraft. Den agenda er ikke særlig svær at gennemføre politisk på ryggen af de meget omtalte og ganske få sager om tilsynsshopperi. Det bemærkelsesværdige er, at socialtilsynene selv på på eget initiativ kunne have have indført en mere ensartet praksis, ligesom de forvaltningsmæssigt helt lavpraktisk kunne have lukket det hul vi i dag kender som ”tilsynsshopperi.”
Ministeren vil desuden med sit tiltag indføre en forpligtelse i socialtilsynsloven for de fem socialtilsyn til at deltage i praksiskoordinerende initiativer og aktiviteter, iværksat af Socialstyrelsen. Herved skærpes statens koordinationsrolle på det kommunale område.
Behovet for ensartethed i praksis bekræftes af de samtaler OPS-Indsigt dels har haft med kilder i de fem tilsyn dels med en række botilbud.
Udover at der findes de her få enkeltsager, hvor et botilbud tilsynsshopper, så fremgår det af vores samtaler, at der er en bred variation i hvorledes Socialtilsynene fortolker opgaverne.
Der findes bl.a. eksempler på, at man på den jyske halvø er i stand til at overdrage alle sagsoplysningerne til et andet socialtilsyn i forbindelse med tilsynsshopperi, og i den modsatte ende har man så eksempler på, at man starter forfra, da man ikke har formået at lave en aftale om, hvordan det sagsforberedende arbejde fra et tilsyn kan anvendes af et andet.
Korte fakta om socialtilsynet·Socialtilsynet godkender sociale tilbud som for eksempel bosteder, herberger, krisecentre og døgninstitutioner. Det fører også tilsyn med, at de har den nødvendige kvalitet. · Socialtilsynet varetages af fem kommuner, én i hver region. Det er Frederiksberg, Holbæk, Fåborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring kommuner. De fører ikke tilsyn med tilbud i deres egen kommune. Socialtilsynene har fungeret siden 1. januar 2014.Link til lovbekendtgørelsen om lov om socialtilsyn
