I følge Center for Offentlig Innovation (COI) er der i ca 30 % af alle offentlige innovationer involveret private virksomhederSer man lidt bredere på samarbejdet bliver tallene større. Her viser det sig nemlig at  79 % af alle offentlige innovationer sker i samarbejde med en eller flere aktører uden for egen arbejdsplads. Det viser den nye statistik om offentlig innovation 

Men er det godt eller eller skidt at private virksomheder er involveret i innovationer af det offentlige?I Danmark er man i det offentlige bedre til at inddrage private virksomheder end i NorgeSer vi på nogen vi plejer at sammenligne os med blandt de nordiske lande, så kan man ifølge COI se at private virksomheder lidt oftere  spiller en rolle i kommunal innovation i Danmark end i Norge. I danmark er samspillet med virksomhederne 27 procent af alle innovationerne i de danske kommuner og i 21 procent af de tilsvarende norske. Hyppigst sker innovationen ved, at virksomhederne indgår i et samarbejde med kommunerne om en konkret innovations opgave. Det sker i 21 procent af de danske kommunale innovationer og i 15 procent af de norske. Størst sandsynlighed for øget effektivitet ved at inddrage privateTallen fra COI viser også at procentandele af offentlige innovationer, der fører til øget effektivitet eller kvalitet, fordelt på om private virksomheder har spillet en rolle. Andelen, der opnår øget effektivitet og borgerinddragelse, er signifikant højere blandt de innovationer, hvor virksomheder har spillet en rolle ved at igangsætte, fremme og/eller samarbejde om innovationen. De fleste initiativer igangsættes af det offentlige Generelt er de private virksomheder bedre til at samarbejde om innovation af nye løsninger end til selv at igansætte nye løsninger viser tal fra COI.

Men hvad kommer der så ud af den typer af samarbejder?Innovations-samarbejderne spænder bredtDer udvikles alt muligt i samarbejdet mellem det offentlige og private lige fra en APP en ny app, der gør det lettere for patienter at håndtere ventetid på hospitalet. Til et rensningsanlæg på Herlev Hospital, som renser hospitalets spildevand så rent, at det kan ledes direkte ud i naturen. Det giver potentiale for besparelser i millionklassen.I den mere lapraktiske ende er flere virksomheder en skole i Vesthimmerlands Kommune gået sammen om at udvikle en ny type skoletoiletter.Fremtidens skoletoiletDe fleste kan sikkert genkalde sig stanken fra et skoletoilet. Det sku nu være afskaffet eller i alt fald i Vesthimmerlands kommuneToiletterne har bl.a. gjort hygiejnen bedre og toiletterne mere brugervenlige. Andelen af elever, der vasker hænder efter at have været på toilettet, er efterfølgende steget fra 26 til 85 procent. I mange år har toiletforholdene på skolerne i Vesthimmerlands Kommune, som andre steder i landet været utilfredsstillende. En rundspørge blandt elever, forældre og lærere fra 2014 viste, at mange elever syntes, at skoletoiletterne var ulækre. En del af eleverne undgik helt at bruge toiletterne. Det kan bl.a. føre til inkontinensproblemer og andre livsstilssygdomme. Det førte til at da Toppedalskolen i 2017 skulle renovere skolens toiletter, allierede skolen sig med udviklingsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune, der tidligere havde arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet. Sammen med en række virksomheder gik de i gang med at udvikle fremtidens skoletoilet. De nye skoletoiletter stod klar i oktober 2017 og bygger på den nyeste digitale teknologi. Serviceleder: Det var aldrig kommet i stand uden virksomhederneDet offentlige kan ikke selv løse deres egne problemer, det er for stor en maskine og det kan store private virksomheder heller ikke siger Lars Forsberg, Direktør i IMI Technology. og fortsætter “det er derfor de hyrer out-sourcer den slags opgaver til små innovative virksomheder.Det giver Karsten mortensen der er serviceleder på Toppedalskolen ham ret i:”De intelligente skoletoiletter har været en stor succes. Før havde vi problemer med, at mange elever syntes, at toiletterne var ulækre – og en del fravalgte helt at bruge dem. Den nye type af toiletter skaber større tryghed hos eleverne.  Det gør en kæmpe forskel, ikke mindst på hygiejnen. Det var aldrig kommet i stand uden vores samarbejde med kommunen og med de virksomheder, der har bidraget til udviklingen,” Lydtætte bokse, involvering af eleverne og nudging øgede håndvasken med en faktor treUd over berøringsfrie skyl, lydtætte bokse med ventilation og korrekt belysning er der bl.a. udviklet en hygiejneø med indbyggede skærme, der minder eleverne om, at man skal huske at vaske hænder. Håndvasken sker under berøringsfrie vandhaner, som tænder automatisk, og sensorer holder øje med, hvornår eleverne forlader toilettet. Sensorerne registrerer også aktivitetsniveauet i rummene, så rengøringspersonalet kan få besked om, hvornår der er behov for rengøring eller mere sæbe og toiletpapir. Hele rummet er holdt i glatte og rengøringsvenlige flader uden samlinger, og på dørene er der udskiftelige folier, som eleverne har udsmykket sammen med en lokal kunstner.Eleverne har også selv indtalt de stemmer, der bliver brugt til nudging – det venlige puf, som får eleverne til at gøre det rigtige. Løsningen har forbedret hygiejnen på skolens toiletter markant.  Bl.a. er andelen af elever, der vasker hænder efter at have brugt toilettet, mere end tredoblet, og flere elever er nu glade for at bruge skolens toiletter. Lignende løsninger har fundet vej til Aarhus Kommune på foreløbig tre skoler. 

Brug 4 minutter på YouTube til at høre både børn, kommune og virksomheders kommentarer

Herunder, hvorfor det offentlige, ifølge direktør Lars Forsberg ikke kan foretage den type af innovationer alene.