Det lovgivende arbejde er et af de strategiske elementer i offentlig privat samarbejde. Det er her vigtigt at holde balancen mellem det lovgiverne på slots-holmen brygger sammen og det en branches virksomheder siden skal drive forretning under.Afstanden mellem borgen og business må aldrig være så lang at lovgiver ender med at skabe grundlag for markedsvilkår, der stopper udviklingen af et marked og sætter os tilbage samfundsmæssigt.I den forgangne uge oplevede man via medierne hvordan et bittert opgør i rød blok på Christiansborg endte med De Radikale på sidelinjen, da regeringen torsdag aften indgik en længe ventet boligaftale.
Aftalen skal gribe ind over for især udenlandske boligspekulanter, der opkøber lejeboliger i København og sætter huslejen op.Glæde i Dansk Byggeri
I Dansk Byggeri glæder man sig over, at det er lykkedes boligministeren at lande en politisk aftale, der sikrer, at boligreguleringslovens §5 stk. 2 består. “Hvis vi skal sikre, at de udlejningsboliger, der trænger til gennemgribende renovering, bliver renoveret, er det afgørende, at ejerne kan justere huslejen i overensstemmelse med forbedringerne.” siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.Hvis man skal benytte paragraffen og have mulighed for at sætte lejen op efter en gennemgribende renovering, er det med den nye aftale et krav, at ejendommen kommer op på energimærke C eller hæves to energiklasser.”Det er et godt initiativ. Energirenovering af de ældre boliger er afgørende for at nå klimalovens mål om at bringe CO2-udledningen ned med 70 procent i 2030,” siger Torben Liborius.Tror reelt ikke på muligheden for dispensation for KarensperiodeDansk Byggeri mener, at en karensperiode på fem år er langt mere realistisk end de ti år, som først var i spil. Det bliver altså et markedsvilkår der er til at leve med, men det kunne være lettere.Hvis ejeren energirenoverer for mere end 3.000 kroner pr. kvadratmeter, eller hvis renoveringen betyder, at energimærket hæves tre niveauer, falder kravet om de fem år væk. Men det kan vise sig at blive uhyre vanskeligt at få dispensation. “Ejendomme er meget forskellige, og det kan betyde, at den mulighed ikke bliver brugt i virkeligheden,” siger Torben Liborius. “Det er vigtigt, at der fortsat sker renoveringer af boligerne, ellers løser boligreguleringsloven ikke sin grundlæggende opgave. At holde huslejerne i ro er ikke lovens vigtigste opgave, for så stivner boligmarkedet,” siger Torben Liborius. Han glæder sig over, at de nye regler skal vurderes allerede i 2022. Blandt andet er det vigtigt for andelsboligforeningrne at få en hurtig evaluering af, at de ikke bliver ramt negativt af indgrebet.Alt for få små lejligheder i KøbenhavnIfølge Dansk Byggeri skyldes det grundlæggende problem med stigende huslejer i de store byer, først og fremmest i København, at der er bygget for få og navnlig for få små lejligheder, snarere end det skyldes, at renoveringer har presset huslejerne op. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der er kommet alt for få små lejligheder til i København de seneste år. Siden 2010 er antallet af boliger i Københavns Kommune steget med cirka 24.000. Men kun syv procent af de nye boliger er mindre lejligheder på under 75 kvadratmeter. “Der er en grundlæggende ubalance mellem udbud og efterspørgsel af boliger, som denne aftale ikke ændrer på,” siger Torben Liborius.
