Kommunaløkonomisk forum i indkøbsperspektiv

Del artiklen:
KLs formand Jacob Bundsgaard taler ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg Kongres og Kulturcenter, torsdag 9. januar 2020.
KLs formand Jacob Bundsgaard taler ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg Kongres og Kulturcenter, torsdag 9. januar 2020. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det står klart, at der er behov for at effektivisere den kommunale drift og finde nye løsninger, hvis vi skal kvalitetsforbedre velfærden. Kommunerne kan meget selv, men vi når længere med offentlige-private samarbejde.

Af Steen Houmark, [email protected]

Torsdag og fredag mødte 1200 af de mest indflydelsesrige indkøbere i det kommunale Danmark i Aalborg til kommunaløkonomisk forum (KØF).

Deltagerne er naturligvis ikke indkøbere i ordets traditionelle forstand, men de befinder sig ofte i den øverste ende af den kæde, som sælgerne til det kommunale skal nå, hvis de vil afsætte deres produkt eller service. 

Det er spidserne i det danske lokal- og forvaltningsdemokrati. Det vil sige kommunalpolitikere og topembedsmænd med stærk repræsentation af borgmestre og kommunal- og økonomidirektører.

Det er ikke småpenge, disse 1.200 personer har ansvaret for. Tilsammen er der ifølge Danmarks Statistik tale om et kommunalt årsbudget på ca 350 milliarder skattekroner, der som en del af det danske lokaldemokrati skal forvaltes og prioriteres lokalt i kommunerne inden for centralt udstukkede rammer.

Langt de fleste af pengene går til velfærdsservicer af en eller anden slags, og netop fordi fremtidens velfærd står højt på den kommunalpolitiske dagsorden, har KØF 2020 fået overskriften:

VELFÆRD TIL DEBAT  – FORVENTNINGER  OG MULIGHEDER

Læs også:
Kommunaløkonomisk forum sætter fokus på den borgernære velfærd

Men hvor slår indkøb igennem på en konference, der primært handler om velfærd?

Det gør det ikke mindre end tre steder. To gange på det veltilrettelagte program, hvor indkøb på forskellig vis er central for debatten og så i kælderen under KØF, hvor primært virksomheder fra erhvervslivet har købt sig til en stand.

Der er behov for at sprede indkøbsfagligheden ud blandt fagsiloerne i kommunerne for at skabe et øget og bedre råderum

Kommunerne bruger 100 mia. kr. på indkøb af varer og tjenesteydelser hvert år. Derfor har de også længe haft indkøb på deres dagsordenen – og der er allerede indhentet betydelige besparelser på den konto. 

Den demografiske udvikling og de generelle økonomiske udfordringer for kommunerne fordrer, at alle muligheder for at skabe råderum gribes. Én løftestang er at omorganisere indkøbskompetencerne fra primært at have fokus på udbud (og genudbud) af varer og mindre komplekse tjenester til at være centreret om nye og bedre eller billigere måder at løse de kommunale opgaver. 

Det drejer sig om at lade indkøbsfagligheden bidrage til opgaveløsningen på fagområderne, hvor det har allerstørst effekt. Her kunne deltagerne hører, hvordan man i Fredensborg og Rudersdal kommuner har arbejdet med at skabe synergi mellem fagområder og indkøb ved at brede indkøbsfagligheden ud.

Sammenhængen mellem bæredygtighed og bundlinje var en øjenåbner

Indkøb var også et af fredagens programpunkter, hvor man satte fokus på Bæredygtighed og bundlinje.

Kommunerne har længe haft interesse for bæredygtigt indkøb, ikke mindst i lyset af FN’s verdensmål. Der er derfor i kommunerne et stigende ønske om at bruge indkøbsmusklen til at bidrage til et bedre miljø og klima gennem kommunale indkøb.

I praksis er det dog ikke altid så ligetil at føre bæredygtigheden ud i livet. 

For det første kan det være svært at få hensigter og realisering til at gå hånd i hånd. For det andet opleves bæredygtighed at stride mod mange andre dagsordener på indkøbsområdet, fx at holde transaktionsomkostninger nede eller at tilgodese små og mellemstore virksomheder. 

Morten Jung der er markedschef i Dansk Erhverv og som deltog i programpunktet ”Bæredygtighed og bundlinje” sammen med Gladsaxe og Aarhus kommuner udtrykker det således:

”Der er sammenfaldende interesse mellem kommuner og det private mht at fremme af bæredygtige indkøb, men for at det skal ske ønsker Dansk Erhverv klare mål for grønne offentlige indkøb og en øget konkurrenceudsættelse med fokus på klima- og miljø, hvor vi I 2030 skal 50 pct. af alle konkurrenceudsatte offentlige opgaver være udbudt med krav til C02-reduktion i opgaveløsningen.”

Han peger også på, at man indfører et ”følg eller forklar princip for markedsdialog”. Det vil sige et princip som skal sikre, at der hvor det offentlige fraviger dialogen, skal der gives en forklaring, idet markedsdialogen er et centralt redskab i udvikling og indkøb af innovative bæredygtige løsninger.
Hos Dansk Industri var oplevelsen, at delingen af erfaringer mellem kommunerne med bæredygtige indkøb var en øjenåbner.

”Jeg tror det var en øjenåbner for flere, at det ikke nødvendigvis behøver at koste mere, bare fordi det er grønt. Men som vi peger på i vores nye udspil om grønne offentlige indkøb, skal der også fokus på logistikken og en bæredygtig håndtering af produkterne efter brug. Der er kommunerne ikke endnu, men interessen og opmærksomheden på det, er til stede.” siger Lars Bech-Jørgensen, der er fagleder for Offentlig-Privat Samarbejde i Dansk Industri.

Flere virksomheder delte en stand under KØF og kom tættere i forståelsen af kommunerne

Lige ved nedgangen til kælderen, hvor en lang række virksomheder fra dansk erhvervsliv har slået deres stande op delte advokatfirmaet Poul Schmith, der også er Kammeradvokat i år stand med revisions- og konsulentvirksomheden EY (Ernest & Young).

Det med at dele en stand på KL`s konferencer er en voksende trend blandt flere af de virksomheder, der ønsker at bruge KL`s konferencer til markedsføring. På spørgsmålet om hvorfor det lige er EY, at Poul Schmith deler stand med svare partner hos Poul Schmidt Jens Bødtcher-Hansen:

 ”Vi har gennem en række år haft et tæt samarbejde med EY, hvor vi har løst opgaver for fælles klienter. Det har bl.a. drejet sig om bistand til etablering af større offentlige private samarbejder. Desuden komplementerer vi hinanden godt, og det er vores indtryk, at klienterne sætter stor pris på den merværdi, der opnås ved, at rådgiverne kender hinanden godt og har respekt for hinandens kompetencer”.

Men hvorfor deltage på en konference der på mange måde er så meget en fætter-kusinefest for kommunalfolk? Både Poul Schmith, EY og mange af de andre virksomheder er jo kendte brands i det kommunale landskab.

”Vi bistår efterhånden rigtig mange kommuner med juridisk bistand. Vores deltagelse på KØF giver os mulighed for at komme endnu tættere på kommunerne og for bedre at forstå de udfordringer, de har. Hvis vi skal kunne tilføre kommunerne reel merværdi i vores rådgivning, er det helt afgørende, at vi forstår deres virkelighed fuldt ud. Ellers er vi uinteressante som rådgivere”. Svare Jens Bødtcher-Hansen

Nede i kælderen kunne man blandt de over 25 stande besøge DUOS Gruppen, som er en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører. Baggrunden for at de deltager på KØF handler ifølge ydelseschef Hanne Nyström, om, at de gerne vil udbrede til kommunerne, hvad DUOS kan som leverandør inden for BPA-området, samt præge debatten om penge og velfærd.

Læs også:
Hvem tjener på velfærd?

Effektivisering af den kommunale drift og nye løsninger, men Ikke uden den private sektor

Debatten om penge og velfærd har haft en del mediedækning de sidste par år og vil næppe aftage set i lyset af den situation som kommunerne befinder sig i, hvor man hverken har de økonomiske midler eller hænderne til at levere den velfærdsservice, der efterspørges af borgerne.

Forskningsdirektør og professor ved VIVE, Torben Tranæs gav på KØF udtryk for, at uagtet det går godt i Danmark rent økonomisk, så er der stort behov for, at vi ser på andre nye måder at gøre tingene på. 

Produktiviteten i kommunal service halter ifølge en ny Momentumundersøgelse efter udviklingen i produktivitet i industrien – og i det perspektiv er der i den grad behov for øget offentligt-privat samarbejde.

Torben Tranæs spår nemlig, at hvis vi ikke vender denne ubalance kan det medvirke til utilfredshed med velfærdsstatens serviceniveau, da borgerne vil opleve, det som en forringelse, når kvalitet og standard i de offentlige tilbud ikke følger, den udvikling de kan se muligt andre steder i deres liv.

Det er Lars Bech-Jørgensen, der er fagleder for Offentlig-Privat Samarbejde i Dansk Industri enig i.

”Efter KØF er det klart, at der så langt øjet rækker vil være behov for at effektivisere den kommunale drift og finde nye løsninger, hvis borgerne skal opleve kvalitetsforbedringer i velfærden. Kommunerne kan komme et stykke ad vejen selv, men det er i samarbejdet med private virksomheder, at gevinsterne for alvor viser sig.” Siger han til OPS-Indsigt og fortsætter 

”Det er stadig flere kommuner også beviste om, og der var klare signaler på KØF om, at der skal prioriteres flere indkøbsressourcer på tjenesteydelser og velfærdsområdet.”