Dansk Industri og Dansk Erhverv i klimakamp

Del artiklen:
Mai Villadsen (EL), Anne Paulian (S), Morten Østergaard (R), Ida Auken (R), Jacob Mark (SF), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Signe Munk (SF) til doorstep i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark tirsdag den 3. september 2019
Mai Villadsen (EL), Anne Paulian (S), Morten Østergaard (R), Ida Auken (R), Jacob Mark (SF), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Signe Munk (SF) til doorstep i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark tirsdag den 3. september 2019 - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Offentlig-Privat Topmøde om grønne løsninger og invitation til partnerskab om grønne offentlige indkøb er klimainitiativer, som Dansk Erhverv og Dansk Industri vil have det offentlige med på.

Af Steen Houmark, [email protected]

Med den nye klimalov fra december 2019 vil både den nuværende og kommende regeringer være forpligtet til at arbejde for virkeliggørelsen af 70 procent reduktionsmålet i 2030. 

Den socialdemokratiske regering har skaffet bred opbakning blandt Folketingets partier, men skal de politiske ambitioner om at reducere Danmarks CO2-udledning indfries, kræver det samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige.  

Erhvervslivets organisationer, Dansk Industri og Dansk har omfavnet klimabølgen med hver deres budskaber

Siden folketingsvalget har erhvervslivets organisationer været ude og omfavne klimaet og på mange måder bejle til den siddende regerings ambitioner.

I september 2019 var Dansk Industri ude med et budskab i Politiken om ”at vi kan gøre Danmark grønnere og reducere udslippet af drivhusgasser med 65-70 procent, uden at vi behøver at blive fattigere.”

Det var det glade budskab fra Dansk Industri, da de fremlagde en omfattende plan for, hvordan Danmark frem til 2030 kan øge den økonomiske vækst, skabe nye arbejdspladser og nedbringe udslippet af CO2 med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Dansk Industri har givet deres klima plan titlen ”Sammen skaber vi grøn vækst”, og ud af 150 forslag, der skal skabe bedre vilkår for virksomhederne i Danmark og dermed gøre Danmark rigere, er der 31 forslag, som skal gøre det muligt at nå det ambitiøse klimamål.

Tilsvarende har Dansk Erhverv været i byen en række løsningsforslag, der kan tjene som inspiration og beslutningsgrundlag for det videre arbejde med at reducere den tunge transports klimaaftryk, samtidig med at transporterhvervets konkurrenceevne og mobiliteten i Danmark opretholdes.

Det han man antageligvis gjort fordi transportsektoren er et af de områder, hvor udfordringerne er store og løsningerne er svære at finde. Inden for transportsektoren er persontransporten den største udleder af drivhusgasser, efterfulgt af den tunge vejtransport.

Dansk Erhverv og Dansk Industri bejler mere til det offentlige om deltagelse i samarbejder på tværs mere end til hinanden

Men hvordan kan det offentlige på ene side være drivkraft for udviklingen af fremtidens grønne løsninger? Og samtidig indkøbe billigt og bedst? 

Kommuner, regioner og stat køber årligt varer for mere end 80 mia. kr., så det er nødvendigt for Danmarks grønne omstilling, at indkøbene bliver mere bæredygtige. 

Dansk Erhvervs initiativ til hvordan man omsætter politiske klimavisioner til løsninger, der virker i hverdagen har bl.a. udmøntet sig et Offentlig-Privat Topmøde, der afvikles i d. 11 marts.

Her har man samlet en række partnere som KL, Danske Regioner, Forum for Bæredygtige Indkøb under titlen ”Sammen om grønne løsninger.” 

På dette topmøde, hvor Dansk Industri tilsyneladende ikke er inviteret med bidrag til at vi finder de grønne løsninger sammen er det forventningen at deltagerne vil høre hvordan den offentlige indkøbsmotor og offentlig-privat samarbejde om grønne løsninger kan være med til at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Det offentlige deltager gerne i erhvervslivets klimainitiativer

I torsdags kom Dansk Industri så med deres udspil til ”Grønne offentlige indkøb uden unødige omkostninger”.  Med 20 konkrete anbefalinger i tråd med FN’s Verdensmål 17 om partnerskab for forandring.

Samtidig inviterede man Danmarks kommuner, regioner og stat til et samarbejde med det mål, at 80 procent af alle offentlige indkøb af alt fra sygeplejeartikler og kontorartikler til it-udstyr og møbler skal være bæredygtige i 2025. 

”Derfor håber jeg, at regeringen, kommuner og regioner tager godt imod forslagene, så vi på tværs af det offentlige og private finder fælles veje, og laver en national strategi for bæredygtige offentlige indkøb.” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI

På Twitter kan man se at Danske Regioner allerede har sagt ja til invitationen
 

null

Og ved en henvendelse til KL`s administrerende direktør Kristian Wendelboe får OPS-Indsigt denne klare besked: ”Vi takker selvfølgelig også ja.”

Hvis klimamål skal nås, er det afgørende at alle sektorer arbejder på tværs, internt så vel som eksternt

Man siger, at godt begyndt er halvt fuldendt, så med tilkendegivelserne fra Danske Regioner og KL er Lars Sandal Sørensens håb om lydhørhed for at finde fælles klimaveje på tværs af det offentlige og private godt i værk. Endnu mangler han dog Regeringen og vel egentlig også Dansk Erhverv.’

En proces som det Dansk Industri lægger op til, vil kræve store forandringer i de offentlige indkøb. Ikke kun på ordregivers side, men også på tilbudsgivers side. Netop derfor bør de to store private erhvervsorganisationer se på, hvilke synergier der kunne komme ud af at de kørte et tættere parløb på klimaområdet.

Det er nemlig afgørende for, at Danmark når regeringens målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser at alle sektorer samlet bidrager til, at Danmark kan nå 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

En survey fra Dansk Industri blandt deres største leverandører til det offentlige viser at der er plads til forbedringer i de offentlige indkøb, når det handler om bæredygtighed

Det betyder at Danmark kan bruge de offentlige indkøbskroner klogere end i dag.