Tre år efter konkursbølgen på hjemmeplejeområdet udkommer en guide, der skal hjælpe kommunerne

Del artiklen:

KL og Ældreministeriet har udgivet den første guide til forståelse af private leverandørers regnskaber. Erhvervsmand sætter spørgsmål ved kommunernes kompetence til at anvende den i praksis.

Af Steen Houmark, [email protected]

Den 1. juli 2018 trådte loven om ”Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet” i kraft. Loven forpligter kommunerne til at tage stilling til private leverandørers økonomiske forhold under såvel en udbudsmodel som ved en godkendelsesordning.

Revisionsvirksomheden BDO har på vegne af Sundheds- og Ældreministeriet og KL lavet en guide til gennemgang af private leverandørers regnskaber.

Guiden er tænkt som et redskab til forståelse af regnskabsmæssige oplysninger for at identificere økonomiske faresignaler, man skal være opmærksom på i samarbejdet med private leverandører af hjemmehjælp.

Guiden er en basis håndbog i regnskabsforståelse, der ikke må stå alene

OPS-Indsigt har set nærmere på guiden og den er helt hvad den siger den er. En kort, basis håndbog i at læse regnskaber fra det det private erhvervsliv.

Det bekræfter erhvervsmand og bestyrelsesformand for Estrids Pleje A/S gennem mange år Freddy Hejgaard

“Det er guiden til en kreditvurdering udfra virksomhedernes historiske skattemæssige resultater. Anvendeligheden tjener kun, såfremt guiden benyttes intelligent og som en del, af et større billede.” siger han.

Han påpeger samtidig at guidens tjeklister ikke må stå alene, men at man fra kommunernes side naturligt bør vurdere virksomhederne på en række parametre, som eksempelvis ejerkreds, organisationsstruktur, processer for levering og ordnede arbejdsmarkedsforhold.

Et G2B-værktøj der skal hjælpe den offentlige sektor i at forstå den private

Der skrives ofte om, at den private sektor skal forstå den offentlige sektor for at kunne samarbejde og udvikle produkter til den offentlige sektor af samfundsmæssig værdi.

Betegnelsen er B2G (Business to Government), hvor man efterhånden har opbygget en hel industri, der træner private virksomheder i at forstår og samarbejde med den offentlige sektor.

Guiden her er interessant, fordi den er et af de få nyere eksempler på det man kunne kalde G2B-værktøjer (government to business). Det vil sige værktøjer der skal understøtte “den offentlige indkøber” i forståelsen af den private tilbudsgiver/leverandør.

Men kan man bare sådan uden videre bede et private regnskabs firma lave en guide og tro at den kan anvendes af hvem som helst i den kommunale sektor?

“Det kræver en faglighed, at læse og regnskabsanalyserer en privat virksomhed. Opgaven beskrives i guiden og kan sammenlignes, med det en kreditansvarlig i en finansiel lånevirksomhed udfører. Her vil opgaver af denne størrelse typisk være et analyse og beslutningsjob for mere end en’ person.” Siger Freddy Hejgaard.

Tror ikke på at kommunerne besidder den nødvendige faglighed for at kunne bruge guiden

Han stiller samtidig spørgsmål ved, hvem der i kommunerne skal bestride den form for analyser? For ham er det nemlig usandsynligt, at alle kommuner besidder den nødvendige faglighed

“Hvis det offentlige vil være kreditvurderende enhed, skal fagligheden og etik følge med. Samfundet er bedst tjent med den leverandør, stor som lille, som leverer det bedste produkt, og som er godkendt på bedst mulig fagligt og totalitært grundlag”. Siger Freddy Hejgaard.

Guiden er altså, som den ligger et ganske udemærket værktøj, men som alle værktøjer kræver det undervisning og træning for at kunne anvende det.

Freddy Hejgaard peger desuden på, at en af løsningerne ud over undervisning af offentligt ansatte kunne være rekruttering af flere ansatte i den offentlige sektor med den rette erhvevsmæssige erfaring fra den private sektor.

Det har dog lange udsigter for selvom mere end hver fjerde offentligt ansatte i følge DJØF, der skifter job, bliver ansat i den private sektor, så går det ikke lige så let den anden vej.

En hurtigere og mere effektiv måde at anvende den nye guide på kunne derfor være, at oprette en centraliseret enhed, der ensartet og med en passende faglighed og ekspertise kunne foretage vurderingerne for kommuneren.

“Alternativt kunne det være en del af en national OPS-Enhed, siger Freddy Hejgaard.”

Værktøjet kommer på bagkant. Antallet af konkurser i hjemmeplejen er ekstremt lavt

Loven om forebyggelse af konkurser kom i 2018 på baggrund af en lang række konkurser i årene 2013 – 2017.

Aktuelt er antallet af konkurser på sit laveste siden konkursbølgen, til trods for at antallet af konkurser er på vej mod det højeste i syv år i resten af den private sektor.

null
Kilde: Konkursindex.dk - december 2019
Læs også:
Antallet af konkurser stryger i vejret, men ikke inden for velfærd

At antallet af konkurser på hjemmeplejeområdet er nede på et så lavt antal kan hænge sammen med flere ting. Blandt andet at markedet har fundet et mere naturligt leje og leverandørerne er blevet mere forsigtige med at gå ind i opgaver, hvor prisen ikke matcher omkostningerne.

Der er har været eksempler fra Gribskov, Odense og Århus kommuner, hvor leverandørerne har trukket sig pga af det pris- og omkostningsniveau som kommunerne tilbød.

Læs også:
Gribskov kommune står uden hjemmepleje første december

Men der kan også være andre faktorer. Det kan for eksempel undre, at antallet af konkurser ikke være ret stort de først ti år, hvor man havde frit valg på hjemmeplejeområdet.  (2003 – 2013)

I 2013 blev loven på området ændret, så private virksomheder for alvor fik mulighed for at komme ind på hjemmeplejeområdet. Det øgede væksten af virksomheder og konkurrence.

Lovændringen betød samtidig at kommuner skulle beregne en pris for det kommende år, som dækkede de forventede udgifter til en times hjemmepleje, men en del af problemet, var at kommunerne havde svært ved at sætte den rigtige pris.

Mange steder var den ganske enkelt for lav, hvilket klart vidnede om kommunernes indsigt i omkostningssammensætningen, når man drev  privat virksomhed.

Resultatet var til at for øje på. En del private virksomheder, der var blevet tiltrukket af en lettere godkendelsesmodel måtte dreje nøglen om bl.a. men ikke alene med baggrund i pris og volumen.

Find hele guiden her