Vejstribernes betydning for fremtidens konsortiedannelser

Del artiklen:
- Foto: Poul Petersen/Ritzau Scanpix
Højesteret har afgjort at en konsortieaftale mellem konkurrerende virksomheder var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Dommen giver anledning til opmærksomhed.

Skrevet af Steen Houmark[email protected]

Hvad har vejstriber med konsortiedannelse at gøre?

Mere i morgen end i går er svaret.  For højesteret dømte i denne uge to entreprenørvirksomheder, GVCO og Eurostar for at havde indgået et ulovligt konsortie, da de i 2014 vandt retten til at lave vejstriber for Vejdirektoratet.

Dommen giver andledning til, at tilbudsgivere skal være ekstra opmærksomme på en række punkter, blandt andet har vi i kølvandet på udbudsloven fra 2016 set en del konsortier på det såkaldte “nye udbudsmarkeder” inden for velfærd.

Her har specielt små og mellemstore virksomheder benyttet sig af konsortiedannelse som en måde at afgive et samlet godt bud i håb om at vinde kontrakter, som ellers ikke var muligt alene.

Det kan godt være, at konsortier er noget nyt i velfærdsbranchen, men det er udbredt blandt virksomheder i almindelighed og her melder spørgsmålet sig; Hvad er så lige udfordringerne ved denne dom?

Dommen giver anledning til øget opmærksomhed på om virksomheden kan løfte opgave alene

En af de udfordringer man som virksomhed skal være opmærksomme på nu, mere end tidligere er at hvis virksomhederne i et konsortium kan løftet opgaven alene, så vil det med Højesterets ord være en overtrædelse af konkurrencereglerne.

Det er egentligt ikke så meget anderledes end det mange rådgivere tidligere har forklaret virksomheder, der er søgt sammen om et tilbud. Retshistorien har bare været mere uafklaret, men med denne dom er situationen en anden.

Situationen er, at nu kan virksomhederne meget tydeligt se, at man risikerer både bøder, ligesom ledelsen kan få en fængselsstraf. 

Det betyder, at  nogle virksomheder fremover formodentligt vil være mere tilbageholdende i at gå i et konsortium, da konkurrencemyndighederne nu har et andet ståsted for at vurderer om et konsortium er ulovligt.

Det åbner selvsagt også en dør for øget juridisk rådgivning af virksomheder der ønsker at indgå i et konsordiesamarbejde

Konkret bør virksomhederne være opmærksomme på om udbuddet er en samlet opgave eller der konkurreres om delopgaver. I sidstnævnte tilfælde kræver det særligt opmærksomhed, hvis to virksomheder indgår en konsortieaftale, hvor de afgiver bud på den samlede opgave (alle delopgaverne)
Sagen kort:

GVCO og Eurostar er to af de største danske entreprenører inden for vejmarkering. I 2014 indgik de to konkurrende virksomheder en konsortieaftale med henblik på at udarbejde og afgive tilbud på et udbud fra Vejdirektoratet om vej­mar­keringsopgaver i tre distrikter. Konsortiet vandt dengang udbuddet med den samlet set laveste pris.
Sagen i højesteret angik prøvelse af en afgørelse fra Konkurrenceankenævnet om, at virksom­hederne i kraft af konsortieafta­len handlede i strid med forbuddet mod konkur­rencebegrænsende aftaler. 
Højesteret tiltrådte i onsdags Konkurrenceankenævnets afgørelse om, at de to virksomheder i forhold til ud­­bud­det måtte anses for konkurrenter. 

Højesteret lagde herved vægt på, at udbuddet var ret­tet mod alle aktører på området, som havde mulighed for at deltage i konkurrencen og afgive bud på et, to eller alle tre distrikter, således at Vejdirektoratet kunne opnå den bedst mulige samlede pris..
Højesteret fandt endvidere, at konsortieaftalen ef­ter sit indhold reelt angik afsætning af virk­somhedernes indivi­duel­le tje­ne­steydelser gennem fælles bud og fælles prisfastsættelse på bag­grund af en for­­hånds­­forde­ling af de tre distrikter, som udbuddet angik. 

Herved elimine­rede virksomhederne konkur­rencen mellem hinanden.
Blandt andet på denne baggrund fandt Højesteret – ligesom Konkurrenceankenævnet – det godtgjort, at kon­­sortieaftalen måtte anses for at have haft kon­kur­rence­begrænsning til formål.
Konsortieaftalen var dermed omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, og virksomhederne fandtes ikke at have godtgjort, at betingelserne for individuel fritagelse var opfyldt.

Læs hele dommen