Sagen om den omstridte oksekødsrapport, hvor forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, var ikke noget enkeltstående tilfælde.Det erkendte Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus universitet mandag, efter at en intern undersøgelse havde fundet fejl og mangler i 34 ud af de 55 rapporter, som centeret havde ekstern finansiering til. “Det er ikke i alle rapporter gennemskueligt, hvem der har skrevet hvad. Der er tilfælde, hvor det ikke fremgår, hvor den eksterne part er fra. Det er ikke godt nok. Det kan hverken forskerne eller omverdenen leve med,” lyder det i en pressemeddelelse fra prodekan Kurt Nielsen.Særligt i tre tilfælde har det ikke været deklareret tydeligt nok, at forskere på Aarhus Universitet har samarbejdet med private aktører i landbruget. I det ene tilfælde har landbrugsvirksomheden Seges været medforfatter, uden at det er oplyst og I to andre tilfælde har eksterne aktører været i styregruppen og haft mulighed for at kommentere rapporten, uden at det er fremgået. Selv om der er grund til alvorlig kritik, bliver rapporterne ikke trukket tilbage – blandt andet fordi de er blevet gennemgået af andre forskere.
I 34 tilfælde er desuden fundet mindre fejl. De går blandt andet på, at finansieringen har været nævnt, men ikke grundigt nok.
Universitetet har suppleret de 34 rapporter med ekstra information.
“Det er vigtigt at understrege, at det er kritisabelt, når der kan sås tvivl om vores integritet og armslængde. Samarbejdet har ikke været transparent nok, og så sætter man som forsker ikke et tilstrækkeligt værn op om sit arbejde,” siger prodekan Kurt Nielsen.
“Alt er nu tydeligt deklareret, og vi lærer af det. Det må ikke ske igen. Det er dog også vigtigt for mig at understrege, at forskerne står fuldt på mål for deres metoder, resultater og konklusioner,” siger Kurt Nielsen i en pressemeddelelse.
Rapporterne bliver nu opdateret med et såkaldt »indstik«, der skal rette op på manglerne.Undersøgelse på universitet finder fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter
Sagen om oksekødsrapporten er langt fra et enkeltstående tilfælde, viser Aarhus Universitets egen undersøgelse af en række eksternt finansierede forskningsprojekter.Heine Andersen, som er professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, kalder omfanget af fejl og mangler »rystende«.»Det virker som om, at den interne kontrol slet ikke har slået til eller ikke har været til stede. Det kunne tyde på, at der er tale om et kulturproblem. At der har været forkerte normer, holdninger og rutiner blandt forskerne i deres eksterne samarbejder,« siger Heine Andersen til Dagbladet InformationSagen på Aarhus Universitet er ikke den enesteSagen om Aarhus Universitet er ikke enestående. I januar skrev magisterbladet om 50 publikationer ved to CBS-forskningscentre, der i forskellige sammenhæng var blevet finansieret af Finans Danmark, Danske Bank, Carnegie Asset Management og en lang række pensionsselskaber.På CBS er man i officielle sammenhænge været meget taknemmelig, når virksomheder og private fonde støtter aktiviteter, men sagen viste at i selve kerneaktiviteten, den videnskabelige produktion, var trangen til at fortælle, hvem der har betalt for forskningen, mindre udbredt. Magisterbladets afdækning tegner på mange måder samme billede som på Aarhus Universitet.Erhvervslivet bør selv være opmærksomme på, at deres rolle bliver angivet tydeligt nok DCA på Aarhus Universitet og de to forskningscentre på CBS har nu lavet nye retningslinjer eller justeret de gamle for samarbejdet med eksterne parter, så man undgår en gentagelse i fremtiden. Det er jo sådan set ganske fint, men hvad med den private sektors etik for samarbejde med offentlige eller halv offentlige organisationer?Erfaringerne viser at det private erhvervsliv ikke kan være sikre på, at forskerne husker at følge de danske regler for ansvarlig forskningspraksis, som deres universitet har tilsluttet sig. Det vil sige at forskningsresultater publiceres på en gennemsigtig måde, herunder oplysning om, hvem der finansiere forskningen helt eller delvist. DI Rådgiverne og Public Relations Branchen under Dansk Erhverv har tidligere skabt portalen God lobbyisme i ønsket om at etablere en fælles platform for synliggørelse af lobbyismens rolle i den komplekse, demokratiske beslutningsproces. Måske erhvervsorganisationerne tilsvarende skulle arbejde med god stil og praksis ifb med donationer/finansiering af forskning så virksomhederne mere proaktivt kan medvirke til forebyggelse, der hvor forskningsinstitutionerne måtte fejle.
