For 12 år siden anbefalede Sundhedsstyrelsen, at regionerne etablerede ét fælles akut-nummer for hele Danmark. Sidste år gik regionerne så i gang, men nu er projektet blevet forsinket på grund af interesse for opgaven.
Ifølge en tidsplan fra Region Nordjylland, der er myndighed for projektet, skulle akutnummeret være gået i luften i dette efterår, men det sker altså ikke, fordi der ser ud til at være konkurrence om opgaven.I udbud fordi man forventer konkurrence om opgaven“Vi har lagt vores procesplan til rette i flere faser og heri indgår, at hvis det skulle vise sig, at der kun var en leverandør på marked, så ville vi være klar med en løsning efter årsskiftet.” Siger Eva Sejersdal Knudsen, der er direktør for Patientforløb i Region Nordjylland til OPS-IndsigtIdeen med 113 er, at borgere i hele landet skal henvises til de rigtige akut-tilbud på baggrund af deres placering, som skal spores via den telefon, de ringer fra.
Den sporing forekommer i dag allerede, når man ringer til 112, som drives af TDC, og Ifølge Eva Sejersdal Knudsen var man usikker på om andre ville byde sig til. Derfor foretog man en markedsafdækning.
“Vores markedsafdækning viser nemlig, at der godt kan være mere end en leverandør, der kunne forventes at byde på en sådan opgave, så derfor er vi nu gået i gang med at planlægge et udbud.” siger hun” Tidsplanen var i første omgang lagt ud fra, at vi ikke skulle i udbud, og at vi allerede havde en teknologi, der kunne fungere, som ikke skulle udvikles yderligere. Men i og med, at vores markedsafdækning viser noget andet lægger vi nu an til et udbud, der betydet at tidsplanen rykkes”, siger Eva Sejersdal Knudsen
“Der er flere leverandører, der har vist interesse, og vi kan ikke afvise, at det bliver en anden leverandør end TDC. Så nu går vi ud med et udbud, og så må vi se, om der ender med at være mere end en, der byder.” Siger hunDet fælles akutnummer har været på tale i mere end et årti Sundhedsstyrelsen foreslog det allerede i 2007 at vi skulle have et fælles akutnummer.
10 år senere i 2017 meldte regionerne så ud, at man overvejede at indføre det fælles akutnummer Det skete blandt andet efter at statsrevisorerne året inden kritiserede, at de fem regioner havde indrettet deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at man ikke kan lave en meningsfuld sammenligning af økonomi og bemanding på tværs af regionsgrænser.
Sidste efterår blev det så offentliggjort, at man var gået i gang med arbejdet, og Ulla Astman, der er næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland, meldte ud, at systemet bliver baseret på sporing af, hvor borgeren befinder sig.
»Det her er ikke et ekstra lag, man putter ind i form af et callcenter, som bestemmer, hvor man skal visiteres til,« sagde hun dengang til Danmarks Radio.
Udbudsmaterialet er klar til december
Hovedstadens Beredskab har indført forsøgsvis sporing af opkald til 112. Det betyder, at hvis man ringer 112 fra en mobiltelefon, løber der efter få sekunder en sms ind til Hovedstadens Beredskab. Den indeholder borgerens telefonnummer og oplysninger om, hvor telefonen befinder sig, netop mens opkaldet bliver foretaget.
Det betyder at alarmcentralen er i stand til hurtigt at se, hvor nødsituationen udspiller sig, selvom borgeren ikke selv kender den præcise adresse.
Da det nu ser ud til, at regionerne skal ud i et udbud med 113-løsningen, kan Eva Sejersdal Knudsen ikke sige, præcis hvilken type sporing regionerne kommer til at basere det nye landsdækkende akutnummer på.
Men man kommer til at lægge vægt på, hvor stor præcision leverandørerne kan tilbyde.Ved lancering af det kommende udbud primo december 2019, vil i følge regionerne kunne læse mere om krav til tilbudsgiverne.Du kan trykke 113 ved årskiftet 2020/2021Tidsplanen for kontraktindgåelse ligger i følge regionerne ultimo april 2020. Dog med forbehold for det konkrete forløb af udbudsprocessen. Der kan forsinkes/forlænges af forskellige faktorer bl.a. antallet af indkommende tilbud som skal vurderes.Eva Sejersdal Knudsen understreger at regionerne ønsker det mest muligt nøjagtige sporingssystem, og man forventer at lægge op til, at de leverandører, der eventuelt byder, skal komme med en melding om, hvor præcise de kan være. “Går alt efter planen kan borgeren trykke 113 omkring årsskiftet 20/21,” siger Eva Sejersdal Knudsen