Over 30.000 borgere skal efter en ny principafgørelse i Ankestyrelsen have revurderet deres sag og i den sammenhæng må man forvente en betragtelig udvidelse af marked for borgere, der har frit valg af leverandør.
Ankestyrelsen har i den nye principafgørelse opstillet retningslinjer for, hvornår hjælpen skal ydes efter servicelovens bestemmelser om socialpædagogisk støtte (§85), og hvornår hjælpen hører under bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp (§83).
Sagsbehandlerens valg af paragraf har indflydelse på, hvorvidt borgeren har frit valg af leverandør eller ej. Borgere har nemlig kun mulighed for frit valg af leverandør, når sagsbehandleren visitere til personlig og praktisk hjælp efter § 83 også kendt som hjemmepleje.Men hvorfor er det egentlig interessant?Kommunernes revurdering af borgere visiteret til socialpædagogisk støtte vil medføre en udvidelse af marked for frit leverandørvalgServicelovens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp (§83) og socialpædagogisk støtte (§85) har en vis grad af overlap, når man dykker ned i indholdsleverancen. Det vil sige borgeren kan få så vel støtte som desideret hjælp til fx personlig pleje efter begge paragraffer
Der har indtil nu været en tendens til, at borgere som også kunne visiteres til socialpædagogisk støtte, var under pensionsalderen, havde en psykisk funktionsnedsættelse eller var socialt udsatte, alene fik leverancen efter servicelovens §85. Også selvom borgeren rent faktisk fik en del hjælp til personlig og praktisk hjælp.Det betyder, at en større gruppe af mennesker i Danmark, der reelt får personlig og praktisk hjælp ikke er omfattet af lovgivningen om frit valg af leverandør, som bl.a. er dækket via servicelovens §83, men altså ikke §85.Det har Ankestyrelsen med sin principafgørelse taget første skridt til at få rettet op på. Næste skridt bliver at kommunerne revurdere alle borgere, der får hjælp i eget hjem efter § 85.Det bliver næppe alle borgere, som er visiteret efter §85, der efter en revurdering også vil få hjælp efter §83 og derved muligheden for frit valg af leverandør, men man må forvente en væsentlig udvidelse af det marked.Det er nu op til leverandørerne at gribe denne markedsmulighed, for tidligere erfaringer fra frit valg på hjemmepleje området viser, at det frie valg ikke udvikler sig ved at leverandørerne alene forholder sig afventende.
Hvilken paragraf skal så anvendes?
Med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse 10-19 må man forstå, at sagsbehandleren først og fremmest skal undersøge, hvad formålet med hjælpen er, og hvilken type opgaver borgeren har behov for hjælp til. Begge paragraffer (83 og 85) omfatter personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.
Det betyder, at selvom borgeren har en psykisk funktionsnedsættelse, så kan borgeren være berettiget til hjælp efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp. Det er altså ikke afgørende for valg af paragraf, om borgeren kan deltage i opgaverne. Her har praksis mange steder været at man valgte § 85, hvis borgeren kunne deltage i opgaven.Det fremgår, at hvis borgeren har brug for hjælp til praktiske opgaver og pleje, og det er nødvendigt at hjælpen er til stede under udførelsen, så skal hjælpen som bevilges efter bestemmelsen om praktisk hjælp og personlig pleje.(§83) Hvilket vil medføre at borgeren skal have mulighed for at vælge leverandør efter lovbestemmelserne om frit valg inden for hjemmepleje.Principafgørelse påvirker en række frit-valgs-muligheder.
Dykker man ned i principafgørelsen kan man konstateret at det ikke kun retten til at vælge leverandør på hjemmeplejeområdet der er omfattet. Det er meget tydeligt, at det er meget væsentligt for borgerens mulighed for frit valg, hvilken bestemmelse, sagsbehandleren bevilger hjælpen efter. Serviceloven indeholder nemlig en række bestemmelser som alene kan finde anvendelse, hvis sagsbehandleren visiterer efter §83. fx.
- Muligheden for at pege på anden leverandør af hjælpen (servicelovens § 91)
- Brug af selvudpeget hjælper (servicelovens § 94)
- Brug af bytteretten (servicelovens § 94 a)
- Kontant tilskudsordning (servicelovens § 95).
Det betyder, at hvis borgeren alene er bevilget hjælp efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, vil borgeren derfor ikke have ovennævnte muligheder for fritvalg/fleksibilitet.Kilder: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen
