Del artiklen:

Siden 2007 er der i følge Danske regioner sket en fordobling af antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Det giver nogle helt særligt flaskehalsproblemer ude i kommunerne, når det fx drejer sig om udrulning af behandling til de unge.

Børne- og ungdomspsykiatrien står overfor multiple udfordringer, som ikke alene kan løses af, at vi sender flere penge til de enkelte områder. En af de helt store udfordringer handler kvalificerede varme hænder, der kan understøtte de unges behandling.

De fagpersoner der skal udføre de “bløde” velfærdsopgaver, kommer vi til at mangle. Alene på de pædagogisk-psykologiske felter forventes det, at vi kommer til at mangle mellem 10 – 15.000  inden for de næste fem år. Det skal samtidig ses i perspektiv af, at der kun var 2,6 % fuldtidsledige på disse felter i april 2019 i følge Danmarks Statistik.

Vi kommer altså til at mangle fagpersoner, der kan yde en faglig indsats ift bølgen af unge, der mistrives og som har svært ved at komme videre i livet på grund af deres angst.

Well-tech-virksomhed barsler med digital platform der kan styrke succesraten og afhjælpe de kommunale flaskehalsproblemer

Flere kommuner, en region og tre af landets førende specialskoler (Søstjerneskolen, langagerskolen og Basen) er med, når well-tech-virksomheden Kronfont lancere den digitale platform i september. Platformen skal i første omgang tages i brug hos mennesker med symptomer på angst.

“Jeg er så glad for, at flere offentlige instanser kan se mulighederne i Konfront. For det første betyder samarbejdet, at vi og vores produkt virkelig bliver testet i alle led og det er væsentligt, da Konfront er et praksisnær system. Vi har tænkt brugervenligt, så det er nemt kan benyttes af de primære brugere i praksisfeltet. Derved styrkes succesraten, da kommunernes tidlige indsats skal understøttes lige der hvor børnene er!” siger Anne Kristine Schwartzbach, grundlægger og CEO i virksomheden Konfront.

En Virtual Reality løsning, der øger muligheden for, at den unge træner mere end i traditionelle terapiforløb

Konfront er en first-mover-virksomhed, der arbejder på at sætte strøm til de kognitive adfærdsterapeutiske forløb. I arbejdet med de unge bruger Konfront Virtual Reality(VR) i samspil med kognitiv adfærdsterapi i en webbaseret platform. Kombinationen skaber nye muligheder ift. en traditionel samtalebaseret terapi.

“I forhold til den netop indgået sundhedsaftaler ser jeg Konfront som et af de oplagte værktøjer til at opnå Regioner og Kommuners fælles målsætning om at øge den mentale trivsel hos børn og unge.” siger Anne Kristine Schwartzbach.

Platformen er en plug and play løsning, der er 100% webbaseret, som er med til at understøtte et specifikt tilrettelagt forløb for den unge. Det betyder bl.a. at klienten eksponeres for en simuleret episode via VR-film, der afspejler den virkelighed, der skaber mistrivsel. Eksponeringen giver mulighed for, at de professionelle via systemets metodikker lærer klienten relevante ”mestrings-strategier” i forskellige udsatte situationer.

Den ungen kan så at sige træne mellem de adfærdsterapeutiske seancer og derved potentielt øge effekten og hastigheden for det adfærdsterapeutiske gennemløb samt livsmestring. Det er bl.a. lige her at Konfront adskiller sig fra konkurrenterne.

“I den private sektor går udviklingen af velfærdsteknologi ekstremt stærkt, men for at samfundet skal kunne profitere af denne udvikling og få den implementeret så den virker må så vel den offentlige sektor som den private sektor lave samarbejder, der ligner det vi nu starter op i Hvidovre og Glostrup,” uddyber Anne Kristine Schwartzbach.

Traditionel adfærdsterapi tager tid og og kræver fagligt personale i en tid med begyndende arbejdskraftsmangel

VIVE har i deres undersøgelse fra 2018 gennemgået mere end 2.800 studier og her fundet en række indsatser som dokumenterer positive effekter blandt unge med psykiske mistrivselsproblemer. Kognitiv adfærdsterapi er en af disse indsatser.

Kognitiv adfærdsterapi er mandskabstung, forstået således at den unges behandling sker i forløb af 5 – 10 besøg hos terapeuten. Her er det tanken, at den ungen i dialog og samarbejde med terapeuten lære at beherske diverse udfordringer, som fx at gå ud af hjemmet, købe osv. Målet den type terapi er, at den unge på sigt lære at blive sin egen kognitive adfærdsterapeut, så terapeuten selv bliver overflødig.

Som det fremgår af beskrivelsen, kræver det både tid og fagligt kompetent mandskab at kunne gennemføre denne form for terapi. Det er altså ikke sådan, at vi i dag ikke har behandlinger der virker. Udfordringen er i følge flere UU-vejledere som OPS-Indsigt har talt med, at de traditionelle forløb tager tid og ofte længere tid end forudset ved behandlingsstart. Det medføre let flaskehalsproblemer, hvor borgeren står og venter på behandling fordi der ikke er ledige økonomiske eller mandskabsmæssige ressourcer.