Der er cirka 12 billioner krabber i de danske farvande og fiskerne ser dem som et skadedyr, der er lige til affaldsspanden fordi de spolerer dyrbare fangster, men Michael Grue, der ejer virksomheden Fejø Krabber, ser et hidtil overset potentiale i krabberne.“Krabberne er et kinderæg, der er kan indgå i næringsholdige menuer for syge og svage, reducere iltsvindet i vores farvande og være grundlaget for en bioproduktion af gødning. Det kan da kun være en god historie,” siger Michael Grue.
Claus Meyer inspirerede til to selvfinansierede OPI-Projekter
Michael Grue er uddannet i den finansielle sektor. Det var en passage i en Claus Meyer-kogebog, hvor den kendte TV-Kok spurgte, hvorfor man ikke brugte krabberne, som inspirerede ham så meget, at han nu er i gang med to selvfinansierede “OPI-projekter” under arbejdsoverskriften. – Fra skadedyr til nyttedyrMichael Grue ligger ikke skjul på at det er en kompliceret affære at gå i gang med den slags projekter. “Du skal have fokus på målet og værdsætte de mindre succeser undervejs, som da studerende fra Professionshøjskolen Absalon vandt Food Days III med den Krabbebisque vi har udviklet” siger han.
Fra affaldsspand til middagsbordet på Lollands plejehjem
Michael Grue har nemlig i samarbejde med Fælleskøkkenet, der er et interessentskab mellem Region Sjælland, Guldborgsund og Lolland kommuner, udviklet en krabbebisque, der er nærende og smager godt, og som tilmed hjælper de lokale fiskere af med de mange strandkrabber, de får i deres net.“Vi får flere vindere ud af det her samarbejde,” siger Kirsten Skovsby, der er køkkenchef for fælleskøkkenet. “Vi vil gerne have nogle gode lokale leverandører til vores køkken, derfor er vi gået ind i et udviklingssamarbejde med Fejø Krabber, hvor vi har bidraget med køkkenkapacitet, så det her projekt kunne gå fra ide til prototypen på en dejlig krabbebisque til vores ældre borgere. Samtidig bidrager til noget godt for vandene omkring os, ved at vi så at sige spiser os igennem bestanden af strandkrabber,” siger Kirsten Skovsby.Krabbebisquen har den fordel, at den udover det koncentrerede krabbekød indeholder en række energiholdige ingredienser som cognac, fløde og rejer. Idelet til ældre mennesker, der ikke spiser så store portioner. Fortæller Kirsten SkovsbyDen næste udfordring i samarbejdet mellem Fælleskøkkenet i Sakskøbing og Fejø Krabber er, hvordan kan de komme til at produceres i større portioner.“Lige nu er det et pionerarbejde. Fagligt set kan det godt lade sig gøre, men næste spørgsmål er, hvordan vi får teknikken til at opskalere produktionen, når det gælder om at udvinde krabbekød,” siger Kirsten Skovsby.
Fra iltsvind til medicinsk hjælpestof og biogødning
Det andet udviklingsprojekt, som Michael Grue har gang i, er et forskningsprojekt med Københavns Universitet om, hvordan man kan udvinde det røde farvestof astaxanthrin, som krabber indeholder. Astaxanthrin mindsker bl.a. risikoen for blodpropper og grå stær. Desuden kan farvestoffet også hjælpe demente med at huske bedre.Viser det sig, at det kan betale sig at udvinde Astaxanthrin til medicinsk brug, ser Michael Grue store perspektiver, fordi vi netop i Danmark har så mange krabber.Endelig øjner Michael Grue en tredje udnyttelsesmulighed af krabberne. For hver gang fiskerne hiver et ton krabber op af vandet, følger der cirka 16 kilo fosfor og kvælstof med.“At fjerne fosforet og kvælstoffet reducere iltsvindet i havet, så nu er jeg sammen med Københavns Universitet med til at teste, hvad restproduktet af krabben kan bruges til. (Skaller m.v). Det kan for eksempel bruges til gødning,” siger Michael Grue. Han håber, at projektet kan føre til, at man anvender henved 100 % af de indfangede krabber, så de går fra skadedyr til nyttedyr.
