Flere kommuner har allerede simple IT-robotter, som eksempelvis kan forberede aktindsigter og simple afgørelser. Men nu vil IT-direktør have kommunerne med på at tænke større og udvikle nye robotter, der kan overtage større del af socialrådgivernes arbejde.Men det er svært, fordi kommunerne fokuserer for meget på kendt teknologi, siger IT-direktør.“Jeg oplever, at kommunerne ofte lader sig begrænse af de muligheder, som de fx bliver præsenteret for på messer og konferencer. Udfordringen er, at det kan være baseret på forældet teknologi eller udviklet til en specifik kontekst. Kommunerne skal ikke tage udgangspunkt i en teknologi de har set på en eller anden konference. I stedet vil jeg opfordre kommunerne til at gå i dialog med leverandørerne, så vi sammen kan skabe den digitale sagsbehandler, de går og drømmer om, siger divisionsdirektør Johnny Iversen, EG.
Robotterne sover aldrig, tager ikke fejl og vi spare bunker af skattekroner
Direktøren opfordrer de kommunerne til at se på to forskellige scenaier.I dag venter borgerne, medens sagsbehandlerne knokler med stakkevis af sager. Langstrakte processer som sikre en sagsbehandling, hvor alverdens lovgivning overholdes og alligevel opstår der fejl i afgørelserne, som ofte får ministrene til at hænge kommunerne til tørre i den offentlige debat.
Ny teknologi kan ifølge Johnny Iversen skabe en y og bedre virkelighed.
“Forestil dig i stedet at tusindvis af timers forundersøgelser i de kommunale myndigheder overtages af software-robotter. Sagsbehandlernes stakkevis af undersøgelsesopgaver er forsvundet og bunker af skattekroner er frigivet til mere velfærd,” siger han.
Fremtiden er ifølge Johnny Iversen, ikke så langt væk. Flere af landets store kommuner afprøver, allerede ideer til algoritmisk baserede systemer.I Københavns Kommune behøver sagsbehandlerne eksempelvis ikke længere at bruge timevis på at samle journaler og notater, når en borger søger aktindsigt i sin sag. Det klarer robotten Albert Aktindsigt, der på et år har lavet mere end 600 aktindsigter. På samme måde sørger robotten Abbas for at kopiere de oplysninger, der skal gå igen, når to søskende har hver sin sag.
I Socialchefens perspektiv er brugen af robotter ukontroversiel
Det at sparer socialrådgiverne masser af tid og er forholdsvist ukontroversielt mener Helle Linnet, formand for socialchefforeningen.“Vi skal tage positivt imod alt det robotterne kan afhjælpe os med ift. rutiner som forundersøgelser o.l. På det stadie i udviklingen, hvor vi befinder os må betragtes som en kravlegård, hvor vi øver os i at gå, men om lidt skal vi løbe,” siger hun. Det kobler Helle Linnet sammen med, at kommunerne om ganske få år vil mangle både kompetencer og arbejdskraft til at udføre ikke bare rutinerne.“Det er derfor vi har brug for at skabe os nogle erfaringer nu som vi kan tage med til næste stadie opgaver,” siger hun, og advarer mod at forvente, at der meget hurtigt kommer robotter, som ikke blot udfører, hvad de får beske på, men også tænker selv.“Virksomhed i IT-branchen skal passe på de ikke oversælger, de nuværende muligheder” Forklare Helle Linnet “Vi har jo også en operationel virkelighed i kommunerne, hvor ny teknologi som robotter skal implementeres og selvom de måske kan skabe en algoritme, der kan forudsige det ene eller det andet, så er robotten, der individuelt kan vurdere og træffe et socialfagligt skøn af borgerens behov ikke lige om hjørnet.” Understreger hun
I IT-direktørens perspektiv efterspørger kommunerne gårsdagens løsninger
Billedet er lidt anderledes, hvis man taler med Johnny Iversen. I hans perspektiv så er de intelligente robotterne her allerede. De finder selv mønstre i de data vi giver dem og kan på den lære at gå nye veje til fx at træffe beslutninger og komme med løsningsforslag et menneske ikke havde tænkt over eller fundet rimeligt.De nye robotter kan på basis af big-data bruges til at forudsige, hvilke borgere der vil udvikle sociale problemer, og til at komme med forslag til, hvordan vi bedst får en konkret borger i beskæftigelse, og hvilken indsats der vil være bedst for et konkret barn.“Kommunerne har det med at tænke i gårsdagens hype og efterspørge det, frem for at give os i branchen muligheder for at vise dem potentialet, siger Johnny Iversen ” “Kommunerne er generelt for tilbageholdende, så meget ender som små pilotprojekter, der aldrig bliver skaleret til hele organisationen. – Det er næsten som med klimakrisen, vi ved alle at den udvikler sig, men vi kradser kun i overfladen uden egentlig at komme ind i kampen og se det potentiale der er ved digitalisering og automatisering for så vel borger som den kommunale økonomi, fortæller Johnny Iversen.
I fagpersonernes perspektiv er der en risiko for borgerens retsstilling
Hvis man ser det igennem sagsbehandlerens briller skal man stille sig selv spørgsmålet, hvad er det vi ønsker med de her robotter, forklare Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal. “Vi er ikke i mod digitalisering eller robotter, vi mener bare man skal være opmærksom på, hvad man vil bruge den nye teknologi til”.I følge Mads Samsing er det vigtig, at vi kan bruge robotter til regelbaserede opgaver som akt indsigter, men det med med at der træffes automatiserede afgørelser, der på forhånd kræver et socialt fagligt skøn går han ikke ind for. Det udfordre borgerens retsstilling mener han, men hvorfor er det egentligt så besværligt, når det kunne være så lige til?
Automatisering af skøn giver en række juridiske udfordringer
Ifølge Helle Antczak, der er lektor på Institut for Socialt Arbejde på Københavns Professionshøjskole som har undersøgt kommunernes brug af intelligente robotter kan vi ikke bare automatiseres komplicerede faglige vurderinger, siger hun til fagbladet Socialrådgiveren.Når man taler om komplicerede faglige vurderinger handler det om, at sagsbehandleren hver gang der træffes en afgørelse skal “triangulere” flere lovområder, som ikke nødvendigvis korrespondere.
- Retssikkerhedsloven, der fordre ensartethed i afgørelsen. det vil sige at borgere med samme behov skal have samme ydelse
- Forvaltningsloven, der fordre, at man ikke automatisere ved at sætte “skøn under regel”
- Serviceloven, der bl.a. på en række områder kræver at kommunen sætter et beskrevet niveau (en standard) for service
Lidt lavpraktisk betyder det, at hvis din mor søger om hjemmehjælp rengøring, så har hun i følge retssikkerhedsloven ret til det, hvis andre borgere med samme udfordringer får hjælpen. Dog skal kommunen inden den sender en afgørelse, hvor hun enten tildeles ydelsen eller får et afslag foretage et fagligt skøn i medfør af forvaltningsloven. Dette skøn skal ske op mod kommunens kvalitetsstandard og her er der faktisk mulighed for, at kommunens visitator individuelt og konkret går ud over den standard der er besluttet. Det vil sige tildeler rengøring til en borger som behovsmæssigt ligger uden for standarden. Det er den retssikkerhed der ligger i forvaltningslovens betragtning om at en afgørelse sker efter et fagligt skøn og ikke underlagt en automatiseret regel.Kilde: Retsinformation og EG A/S
