En helt ny beslutning om at indføre beskæftigelsesklausuler i Københavns Kommune, hvor alle leverandører over en bestemt kontraktstørrelse om ganske få måneder er pålagt at ansætte en eller flere personer med handicap, kan resultere i en række problemstillinger på socialområdet.
Sådan lyder det fredag, da OPS-Indsigt ringer rundt til forskellige aktører.
Men sådan anskuer man det ikke hos Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø):
”Jeg forventer ikke, at det vil være en udfordring at leve op til kravet i de kontrakter, som Socialforvaltningen indgår. For mange af virksomhederne vil det være helt naturligt, og mange vil i forvejen have mennesker med et handicap ansat,” siger hun til OPS-Indsigt
Meldingen om, at det vil være helt naturligt for virksomhederne at ansætte personer med handicap på socialområdet, svarer i bredt omfang også til, det OPS-Indsigt får af tilbagemeldinger fredag eftermiddag, men beslutningen har alligevel skabt en vis undren hos Landsorganisationen for Sociale tilbud (LOS).
”For det første vil jeg sige. Jeg har kæmpe sympati for den intention, der ligger bag det her forslag fra Københavns Kommune, men jeg håber virkelig på at få en invitation fra borgmesteren, for jeg er rigtig ked af, at der ikke har været en dialog med leverandørerne forud for det her forslag, det rejser nemlig flere problemstillinger,” siger direktør for LOS Mads Roke Clausen til OPS-Indsigt.
Han håber på en god kop kaffe med borgmesteren, så man kan få afklaret nogle af de udfordringer han ser.
De enkelte forvaltninger skal stille egne krav
Det er Karina Vestergård Madsen, der har taget initiativ til, at få forslaget om beskæftigelsesklausuler gennemført på tværs af alle forvaltninger i Københavns Kommune og hun er overbevist om, at mange virksomheder vil opdage, at de nye sociale klausuler i kontrakterne kan være en del af løsningen for at skaffe mere arbejdskraft.
”Med den model, vi har vedtaget, skal de enkelte forvaltninger ind og forholde sig til, hvordan det giver mening at stille kravet i forhold til hver enkelt kontrakt. Så på den måde sikrer vi, at vi stiller kravet, som det giver mening i forhold til den enkelte tjeneste og leverandør,” siger Karina Vestergård Madsen.Det fremgår af referatet fra borgerrepræsentationen, at den nye klausul som udgangspunkt vil gælde for leverandører på kontrakter, der overstiger en samlet værdi på 5 mio. kroner.OPS-Indsigt går i en anden artikel tættere på selve modellen og hvorfor kilder i forskellige brancher som byggeri, infrastruktur og rådgivning overfor OPS-Indsigt mener, at beskæftigelsesklausuler af denne karakter er interessant.
En GDPR-hindring
Mads Roke Clausen ser flere udfordringer i beskæftigelsesklausulen, når han i pressemeddelelsen fra kommunen læser, hvordan man har afgrænset de her krav til leverandøren.
”En leverandør kan nemlig snildt have et menneske med et handicap ansat, som ikke bruger nogle af de ordninger som nævnes i pressemeddelelsen, ”Så jeg er lidt forvirret mht hvordan man vil bruge det her og har tænkt sig at udrulle det her rent praktisk,” siger Mads Roke Clausen.
Det næste han ser, er en GDPR-hindring. Kommunens leverandører må jo som arbejdsgiver ikke oplyse hvilke handicap deres medarbejdere har, ”Så hvordan vil man lige afgøre om leverandøren lever op til klausulen?”, siger Mads Roke Clausen.
Den tilgang har Dansk Erhverv, som er en af de arbejdsgiverorganisationer, der har været inviteret ind i forarbejdet også tidligere påpeget. Det fremgår af sagsfremstillingen til borgerrepræsentationen, at Dansk Erhverv bl.a. har angivet: ”at der kunne være en GDPR-udfordring for virksomhederne med at registrere medarbejdere med handicap,” skriver man i sagsfremstillingen.
Hensynet mellem konkurrence og sociallovgivningen
Mads Roke Clausen peger desuden på, at der på socialområdet befinder sig en helt særlig udfordring, fordi man som leverandør hjælper mennesker med en lang række personlige opgaver af væsentlig karakter for vores samfund
”Vi har tidligere haft en dialog med Odense Kommune om arbejdsklausuler og her har kommunens advokat oplyst, at det er hensynet til serviceloven, der altid står først, når man vælger leverandør,” siger Mads Roke Clausen.
Konkret betyder det, at når man som kommune skal vælge en leverandør på socialområdet, så skal man tage det tilbud som er det bedste for borgeren, fordi serviceloven står først. Det er alene muligt at bruge klausulen, hvis man har to leverandører, der så at sige står lige i den kvalitet de leverer til borgeren efter servicelovens bestemmelser, hvoraf den ene opfylder betingelserne for en social klausul.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Dansk Erhverv i et input til Københavns Kommune har svaret, at København generelt bør være opmærksom på den samlede mængde af krav og klausuler i kommunens kontrakter i forhold til hensyn om at sikre en effektiv konkurrence, og at Dansk Erhverv som grundprincip mener, at virksomheder skal være frie til at kunne ansætte og afskedige personer med afsæt i den enkeltes kompetencer i forhold til et job
