Tre OPS-Temaer du vil møde i valgkampen

Del artiklen:

Et OPS-kinder-æg af udfordringer kan være løftestang for mere OPS i valgkampen end man umiddelbar kan forestille sig

Vi har de sidste måneder scannet mediernes eksponering af OPS-historier. Herefter har vi samlet et lille panel af personer fra Folkemødet OPS-Scene og bedt dem udpege de OPS-elementer som vil fremstå kraftigst i det kommende folketingsvalg.
Resultatet er et lille kinder-æg med tre temaer som ikke i udgangspunktet bære rundt på traditionelle OPS-elementer, men som grundet debatten kunne tænkes at åbne et OPS-Vindue. Kinderægget af udfordringer består af

  1. Den demografiske udvikling, hvor vi har behov for flere plejehjemspladser
  2. Efterspørgslen af varme hænder (Sygeplejersker og pædagoger)
  3. Kommunernes pressede økonomi

I det efterfølgende skitsere vi kort de tre ops-vinduer som de tre temaer lægger op til.

Den demografiske udvikling er en mulig løftestang for mere OPS, når der skal bygges og velfærdsydelser efterfølgende skal driftes

Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at befolkningen forventes at vokse med 279.000 eller 4,8 pct. over de næste ti år.

Det er primært de allerældste, der bliver flere af, men også mængden af nyfødte er i vækst. Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med 150.000 personer i løbet af de næste ti år svarende til 58 pct. flere end i dag.

Væksten i ældrebefolkningen medføre et større behov for plejehjemspladser. For at være konkret så viser fremskrivningerne at vi får behov for 10.000 flere plejehjemspladser om 10 år, svarende til 100 super-plejehjem.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarked og øget behov for plejehjemspladser lægger op til nye løsninger og mere samarbejde mellem offentlig og privat

Samtidig med at vi får et behov for 10.000 flere plejehjemspladser så er 30 procent af social- og sundhedspersonalet i dag over 55 år, og har derfor udsigt til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. FOA`s fremskrivning fra efteråret 2018 viser, at der i 2028 kommer til at mangle over 40.000 ansatte inden for SOSU-området i landets kommuner. FOA`s fremskrivning af behovet for arbejdskraft bygger alene på hvor mange SOSU’er, der går af pga. alder, og hvor mange der bliver behov for pga. et stigende antal ældre i befolkningen.

Potentielt er det sådan at kommunerne ligger på at skulle vækste mellem 44 – 76 % i arbejdsstyrken af social- og sundhedspersonale. Det svare fx. til at Lolland Kommune, der kun har en vækstudfordring på 50 % skal ud og finde 417 ekstra ansatte inden for de næste ti år med det nuværende serviceniveau.

Øget brug af velfærdsteknologi bliver nødvendigt og er et OPS-vindue for welfare-tech virksomheder

Behovet for flere varme hænder bliver en af de største udfordringer på social- og sundhedsområdet de næste 10 år og derfor væsentligt at forhold sig til for folketingspolitikere. Udfordringen giver samtidig et vindue for virksomheder i Welfare-Tech-branchen ift. sundhed og velfærdsteknologi. Vi skal ikke nøjes med at udvikle, men vi skal også i højre grad anvende den teknologi der allerede i dag kan medvirke til at afhjælpe rekrutteringsudfordringen.Teknologisk Institut gennemførte i 2017 en spørgeskemaundersøgelse af danske kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi og her viste det sig, at velfærdsteknologi tillægges så stor betydning i kommunerne, meget tyede samtidig tyder på, at potentialet langt fra er indfriet. Kommunerne kunne således få mere værdi ud af velfærdsteknologi.

Kommunernes økonomi og den øgede efterspørgsel af velfærd er en pipline af potentielle bygge- og driftsopgaver i OPS-regi

Finansministeriet har regnet på, hvad den ændrede demografiske sammensætning frem mod 2025 betyder for de offentlige finanser. Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget ressourceanvendelsen til offentligt forbrug vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes her, at udgiften pr. borger er fastholdt uændret. Beregningen af det demografiske træk er på den vis en mekanisk størrelse som skal fortolkes varsomt. Når det er sagt så viser det demografiske træk det isolerede udgiftstræk på det offentlige forbrug som følge af ændret befolkningssammensætning. (Fx de flere ældre over 80 år) Vi får på den led et pejlemærke for, hvor meget det offentlige forbrug skal stige for at opretholde det nuværende serviceniveau i fremtiden trods ændret demografisk sammensætning.

Det demografiske træk frem mod 2025 er på ca 20 mia. kr., hvilket betyder, at det offentlige forbrug skal øges med 20 mia. kr. for at opretholde det nuværende serviceniveau. Ændringerne frem mod 2025 giver særligt et øget udgiftsbehov for bl.a. pladser på plejehjem. Det er dette pres på den kommunale økonomi, der giver en pipline af potentielle opgaver for den private sektor i form af Friplejehjem bygget og driftet af private eller selvejende organisationer med pensionskasserne som investorer.
I nogens øjne en bold der ligger lige til højrebenet for kommunerne og deres trængte anlægsramme.