Sygdommen COVID-19 har spredt sig over det meste af kloden og lige nu oplever vi i Danmark, reducering af den frihed vi har haft, siden vi åbnede op efter den store nedlukning i foråret.
Samtidig hører vi om, at der pågår forsøg med nye og gamle lægemidler, som måske kan bruges til at bekæmpe sygdommen, men hvordan står vi i Danmark i forhold til overhovedet at kunne få del i den vaccine, som mange taler om?
Det orkestreres af Europa-Kommissionen, der som offentlig myndighed i juni fremlagde en samlet europæisk strategi for at fremskynde udviklingen, fremstillingen og anvendelsen af effektive og sikre vacciner mod covid-19. Det fremgår af en pressenyhed på Europa-Kommissionens hjemmeside.
Et gigantisk offentligt-privat samarbejde
Her har man sikret sig, at Europa til gengæld for retten til at købe et bestemt antal vaccinedoser inden for en given tidsramme finansierer nogle af de startomkostninger, som vaccineproducenter står over for, gennem aftaler om forudgående indkøbsforpligtelse. Siden maj har man mobiliseret næsten 16 mia. EUR til projektet, så i sit videste perspektiv har intentioner om at dække alle i hele verden, der har brug for en vaccine.
Vi har altså gang i et gigantisk offentligt-privat samarbejde, hvor startfinansieringen betragtes som en udbetaling for de vacciner, der faktisk vil blive købt af medlemslandene.
De første aftaler er allerede indgået. Det skete tilbage i august, hvor man indgik en aftale med Astra Zeneca om leverancer af vacciner til 2,4 mio. borgere i Danmark, hvis vaccinen godkendes.
Aktuelt har EU-Kommissionen så på EU-landenes vegne forhandlet endnu en aftale på plads, der potentielt indebærer mulighed for at købe ca. 3,7 mio. doser vacciner til Danmark svarende til vaccination af yderligere ca. 2 mio. borgere eller ca. 30 pct. af befolkningen i Danmark. Dermed skulle vi som land være på vej til at have sikret os igennem, dette gigantiske samarbejde, hvis formål er at dække hele Europa.
Flere aftaler er på vej.
”Der vil også snart blive indgået aftaler med andre virksomheder, og med dem vil der blive opbygget en diversificeret portefølje af lovende vacciner baseret på forskellige typer teknologier, hvilket øger vores chancer at finde et effektivt mod virusset.” Siger Kommissionens formand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse
På lokalt dansk niveau har Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke denne kommentar i en pressemeddelelse:
” Det er regeringens strategi at være på forkant med udviklingen, for en potentiel vaccine er et helt centralt redskab, der skal gøre det muligt at vende tilbage til et mere åbent samfund og en mere normal hverdag.”
Processen med udvikling, test og godkendelse forventes at gå 5 gange så hurtigt
Men de mulige vacciner skal gennemtestes når de engang er udviklet. Ligesom den potentielle COVID-19-vaccine fra AstraZeneca testes vaccinekandidaten fra Sanofi-GSK i øjeblikket i videnskabelige forsøg. Når data med tusinder af frivillige forsøgspersoner er klar, skal dokumentation for vaccinernes effekt og sikkerhed indsendes til lægemiddelmyndighederne, hvor den vil blive godkendt til brug, hvis den vurderes at være effektiv og sikker.
Normalt tager det ca. 10 år fra at en idé til ny medicin opstår, til den er godkendt og tilgængelig for borgerne. I Covid19-sammenhæng forventes processen at kunne forløbe på 1-2 år. Skriver man på lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
