Regeringens økonomisk ekspertgruppe har udarbejdet en rapport til grundlag for genåbningen af Danmark. Ekspertgruppen fik til opgave at vurdere åbningen af samfundet ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv i bred forstand.
Det vil sige, man satte et hold af økonomer til at lægge egne tal sammen med tal fra en helt anden branche (Statens Serum Institut). På OPS-Indsigt har vi læst rapporten og set på et af yderpunkterne – Fitnesscentre.
Denne branche blev i rapporten dømt ude og kan tidligst åbne i august, men hvad er det for en branche og hvilken konsekvenser kan der være af, at fastholde tvangslukningen af branchen?
Fitnessbranchen en vækstbranche med 800.000 aktive
Den danske fitnessbranche er en vækstbranche. Den har mere end fordoblet antallet af private fitnesscentre inden for de sidste 10 år fra 427 til 938. Det viser tal fra branchen
Denne fordobling giver et rigtig godt indblik, hvor populært det er blevet at være medlem af et fitnesscenter, og ikke mindst med hvilken fart fitnessbranchen har udviklet sig op til coronakrisen.
Ser man på antallet af fitness-udøvere taler vi om 800.000 i den arbejdsdygtige alder, svarende til hver 4. voksne dansker betjent af ca 5000 ansatte.
Fitnessbranchen ikke en vigtig drivkraft for at få økonomien i gang igen
Fitnessbranchen har på den måde givet et positivt aftryk på samfundet, nemlig at flere personer har været fysisk aktive og det gavner indirekte statskassen. Men ikke til strækkeligt til, at man kan åbne op for fitnesscentrene i denne omgang.
Det mener professor i økonomi ved Århus Universitet Torben Andersen, der også er samtidig formand for den ekspertgruppe, der er blevet bedt om at sammenstille samfundøkonomiske konsekvenser med risikoen for smitte med coronavirus under genåbningen af Danmark.
”Træningscentre ligger lidt i det her billede, hvor den samfundsøkonomiske betydning ikke er meget stor. Til gengæld er effekten på smitterisikoen relativt høj,” siger Torben Andersen til Danmarks Radio
Han mener altså ikke, at fitnesscentre vil være en vigtig drivkraft i at få gang i økonomien igen.
Inaktivitet koster milliarder ifølge Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har ellers i en analyse om branchen fra 2019 opgjort de samfundsøkonomiske ekstraomkostninger til behandlinger og pleje af personer, der var fysisk inaktive sammenlignet med personer, der var fysisk aktive til 5,3 mia. kr. Derudover pegede Dansk Erhverv på de store samfundsøkonomiske ekstraomkostninger (ca. 12 mia.kr) man har ved tabt produktion i forbindelse med øget sygdom for inaktive personer.
Pointen er her, at hvis fitnessbranchens mange aktive medlemmer i stedet bliver fysisk inaktive, vil det resultere i at de samfundsøkonomiske omkostninger af inaktivitet være endnu højere. Dette ud fra en betragtning om, at er man fysisk aktiv, trækker man mindre på offentlige services som kontakt til læge og hospitaler, samtidigt medvirker fysisk aktivitet til færre fraværsdage på arbejdspladsen.
Næsten 40 % er stoppet med at dyrke sport og motion under coronakrisen
Begrebet corona-fedt og inaktivitet er desværre et scenarie vi godt kunne være ved at bevæge os ind i, det viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan)
Den afslører, at nedlukningen af Danmark har haft massiv betydning for danskernes idræts- og aktivitetsdeltagelse.
Blandt de voksne danskere, der normalt var idrætsaktive før nedlukningen, er 38 pct. stoppet med at dyrke sport og motion.
Steffen Rask er analytiker i Idan og har været med til at lave undersøgelsen er overrasket over, at der ikke er flere, der har erstattet deres normale idrætsaktiviteter med andre former for motion.
“Vi forventede, at mange flere ville begynde at løbe. Men undersøgelsen antyder, at mange er dedikerede til en bestemt aktivitet og ikke til idræt mere generelt. De ser sig selv som for eksempel fodboldspillere og kan finde på at stoppe, hvis ikke deres aktivitet findes. De erstatter den ikke nødvendigvis med noget andet,” siger Steffen Rask i en nyhedsmeddelelse om undersøgelsen.
Eksperterne påpeger selv, at der er betydelig usikkerhed med deres analyser
Ser man på rapporten fra den økonomiske ekspertgruppe som regeringen nedsatte den 1. maj til at rådgive om genåbningen, så består den blandt andet af en række scenarier.
Her har eksperterne med professor Torben Andersen i spidsen balanceret to tal 1) smitterisikoen og 2) den samfundsøkonomiske effekt ved at genåbne de enkelte brancher.
Altså en simpel to-dimensional analysemodel
Af grafikken fra økonomernes rapport kan man se at den lodrette y-akse angiver smitterisikoen, mens x-aksen er udtryk for, hvor mange penge en given sektor eller branche bidrager med for samfundet ved genåbningen.
Som det fremgår, er fitnesscentre og barer ikke særligt indbringende i dette økonomiske billede. Men de ligger temmelig højt i smitterisiko.
Forfatterne påpeger selv, at der er betydelig usikkerhed forbundet med analyserne i deres rapport, idet erfaringsgrundlaget er spinkelt, og der er meget begrænset data tilgængeligt, som kan belyse tiltagenes konsekvenser.
Folkesundhedsperspektivet mangler
I forhold til fitnessbranchen skriver rapportens forfattere bl.a.: ” Aktiviteten i fitnesscentre kan dog afspejle andre positive effekter som fx generel folkesundhed, hvilket ikke er opfanget i den snævre økonomiske betydning.”
Det betyder, at eksperterne i denne sammenhæng er helt åben med, at der kan være konsekvenser for folkesundheden, der ikke er inddraget i vurderingen af at genåbne henholdsvis fastholde at holde en branche lukket.
Der mangler på mange måder i vurderingen en tredje dimension, nemlig effekten på folkesundheden fysisk og mentalt. Både på den korte, men også på den lange bane.
Brancheforening: Risiko for at miste de sidste 20 års opbygning
Hos brancheforeningen, Dansk Fitness og Helseorganisation er man frustreret. Her skriver direktør Morten Brustad på et LinkedIn opslag
”Jeg er ikke virolog, men har svært ved at tro, at coronavirus i Danmark skulle været meget mere smitsom end i de øvrige nordiske lande.”
Fakta er nemlig den, at fitnessbranchen har åbnet op i Sverige og Finland medens den først åbnes medio juni i Norge.
”Vi ser ind i, at der nu er centre, som er lukningstruede, og så er jeg bange for, at Danmark mister en stor del af den opbygning af idrætsfaciliteter, som er opbygget på det private fitnessmarked over de seneste 20 år,” siger Morten Brustad til Danmarks Radio.
