Vi kender alle fornemmelsen af at få noget galt i halsen. Forestil dig, at du dagligt har svært ved at trygge og synke maden. I faglige termer kaldes det dysfagi – en problemstilling, der er udbredt blandt ældre og rammer ca. hver tredje ældre, der bor i egen bolig og mere end hver anden ældre, der bor på plejehjem.”For mange er måltidet et højdepunkt i løbet af dagen. Samtidig spiser vi med øjnene, og da de fleste synkevenlige retter på markedet hidtil har været suppe eller en kedelig slags grød, forsvinder glæden ved mad ofte, så mange ender med at være småtspisende,” siger Lone Larsen, der er indehaver af virksomheden `Vores Smagsløg´ til OPS-Indsigt.”Alt for mange ældre og syge må leve uden at kunne synke maden rigtigt. Det giver dem en stærkt nedsat livskvalitet og kan i værste fald også være farligt. Men der kan gøres noget ved det, hvis samfundet er mere opmærksom på problemet,” siger Annette Kjærsgaard, der er ergoterapeut med en Ph.d. inden for rehabilitering af synkebesvær og senhjerneskader
Hun beretter om, at patienter med hjerneskade og synke-problemer kan føle sig ’dobbelt ramt’, fordi de nu heller ikke kan nyde et godt måltid, sammen med andre.
”Udfordringerne med at synke, spise og drikke kan også føre til ’social isolation’. Hvis man sidder og griser med maden og måske savler, har man heller ikke særlig lyst til at gå på restaurant eller invitere gæster til spisning. Eftersom måltidet er et omdrejningspunkt i tilværelsen, går det også ud over ægtefællen og den øvrige familie, så det kan blive et alvorligt problem for flere end den ramte,” siger Anette Kjærsgaard.Startede med at CT-scanne en broccoli
Hos Center for Fødevareteknologi ved Teknologisk Institut hjælper man fødevarevirksomheder som `Vores Smagsløg´ med produktudvikling. Her fik man den ide, at hvis synet af maden betyder noget for lysten til at spise og måske være sammen med andre, hvorfor så ikke skabe så realistisk mad som muligt med 3D-printede støbeforme?
Opgaven med at 3D-printe støbeforme, så `Vores Smagsløg´ kunne producere dysfagi-kost, der ikke bare smagte, men også lignede det, det smagte af, blev sendt videre til teknisk konsulent Tobias Lundsgaard. Her fik han i første omgang ansvaret for at lave en 3D-printede broccoli, som efterfølgende var med til at give en realistisk og højdetaljet silikone afstøbning af broccolien.
”Vi har taget en ægte broccoli og CT-scannet den for at få en komplet og højdetaljeret 3D-fil. Her har jeg arbejdet videre med de udvendige detaljer, fordi det kun er overfladen, vi skal bruge til afstøbningen,” lød det fra Tobias Lundsgaard i en pressemeddelelse, da man have den første prototype.
Sammen med Teknologisk Institut har `Vores Smagsløg´ siden igennem et tæt samarbejde udviklet flere 3D-printede forme til forskellige retter, hvor smagen og det indbydende ved maden bevares. Det gælder både i traditionelle danske retter som andesteg, frikadeller, pølser og hakkebøf, men også i udenlandsk madkultur som spaghetti bolognese.
”Mennesker med synkebesvær skal have adgang til de samme madoplevelser som alle andre. Derfor har vi arbejdet længe med udviklingen af retterne og inddraget kliniske diætister og ergoterapeuter for at kunne sammensætte dysfagikost med den rigtige næring. På tallerkenen fremtræder maden derfor ganske naturtro, fordi hvert fødevareelement har været igennem 3D-printede forme, siger Lone Larsen til OPS-Indsigt. Opmærksom på at opspore dysfagiAnnette Kjærsgaard efterlyser en større opmærksomhed på, at alt for mange mennesker pga. dysfagi får en langt dårligere livskvalitet, end det strengt taget er nødvendigt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at sikre korrekt hoved- og siddestilling, samt god mundhygiejne hos denne gruppe borgere. Derudover spiller konsistensen af mad og drikke en afgørende rolle for personer med dysfagi. ”For at gøre tilværelsen lettere for disse mennesker findes der forskellige tilbud og produkter, der er specielt designet til at imødekomme deres behov. Disse produkter sikrer, at mad og drikke er af en karakter, som personerne er i stand til at spise, synke og drikke uden besvær,” siger Annette Kjærgaard.
Hun fortæller, at hvis personalet på en institution for ældre, demente eller lignende ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på f.eks. madrester i munden, og den ældre lægger sig for at sove til middag, kan det ende i den gale hals og i lungerne.
”Jeg har set eksempler på, at ældre blev indlagt fem gange på samme sygehus med lungebetændelse, og det skyldtes faktisk synkeproblemer, som gav madrester i lungerne. Hvis man griber rigtigt ind overfor det, er der også meget at spare. Derfor har vi brug for langt større opmærksomhed omkring problemerne med synkebesvær” siger Annette Kjærsgaard.
Et dansk studie viser, at halvdelen af de patienter, som er indlagt på geriatriske afdelinger, har dysfagi, mens det gælder for 77 pct. af ældre over 56 år, som bliver hofteopereret.
