Udbudsområdet står i et paradigmeskift. Hvor meget tidligere handlede om regler og processer er feltet i dag dybt vævet sammen med internationale forhold, sikkerhedspolitik, grøn omstilling og teknologi, samt kompleks sektorlovgivning.
Det fortæller Jens Bødtcher-Hansen, managing partner hos Poul Schmith, og Malene Gry-Jensen, erhvervsjuridisk rådgiver og partner, da OPS-Indsigt mødes med dem.
Læs også: Udbudskonferencen 2025: Når jura, politik og AI mødes i praksis
”Vi er nået dertil, hvor udbudsretten ikke længere kan betragtes isoleret,” siger Jens Bødtcher-Hansen, og fortsætter;
”Når man taler forsyningssikkerhed, grønne krav og geopolitiske risici, så befinder man sig i et rum, hvor indkøb, helt naturligt, er blevet genstand for større politisk opmærksomhed og interesse end tidligere.- Det kræver en bredere orientering og større udsyn.”
De to eksperter ser fire tydelige bevægelser i det man populært har beskrevet som udbudsdanmark:
For det første er der geopolitikken, som fylder mere, fordi forsyningssikkerhed og ”Buy European”-tænkning presser sig på.
Så har vi sektorlovgivningernes sammenspil med udbudsloven, og her må vi ikke glemme NIS2, NDI, statsstøttereglerne og ESG, der samlet medvirker til langt mere komplekse forhold.
Oven i det har vi så kunstig intelligens, som er gået fra hype til praktisk redskab i selve udbudsprocessen. Og endelig udfordrer grønne krav fra politisk hold jurister og indkøbere, fordi ambitionerne ofte ligger på kanten af, hvad der er muligt økonomisk og juridisk.
Men hvad betyder denne cocktail?
Geopolitikken flytter ind i udbudsrummet
Ifølge de to eksperter er “Buy European” og forsyningssikkerhed blandt de stærkeste kræfter, der påvirker udbud lige nu.
”Efter corona og krigen i Ukraine er bevidstheden om, hvem man køber fra, blevet markant større,” siger Jens Bødtcher-Hansen.
”Det handler ikke kun om konkurrence – men om at kunne levere, når det gælder, og at være selvforsynende. Derfor fylder artikel 346 i EU-traktaten, der giver mulighed for at undtage kontrakter af hensyn til national sikkerhed, mere og mere i praksis,” lyder det fra Malene Gry-Jensen.
For Jens Bødtcher-Hansen er det tydeligt, at indkøberne bevæger sig på en ny slags politisk arena, og her har han et opmærksomhedspunkt.
”Vi skal ikke være politikere, men vi skal forstå den politiske kontekst og holde os orienteret ift., hvordan nye regler spiller sammen med – og påvirker – den klassiske udbudsret. Det stiller nye krav til både ordregivere og rådgivere.”
Nye regler kommer snigende – uden for udbudsloven
Malene Gry-Jensen, peger på, at en stigende del af den regulering, som påvirker udbud, opstår uden for udbudsdirektivet.
”Vi ser en bølge af regler, der direkte rammer udbudsområdet – Det kommer særligt fra de komplekse sektorlovgivninger vedr. IPI-foranstaltninger, krav til bæredygtigheds due diligence og EU’s Net zero Industry Act ,” siger hun og fortsætter;
”Det betyder, at man som ordregiver ikke længere kan nøjes med at kende udbudsreglerne. Man skal også forstå alt det, der foregår rundt om – og være klar til at integrere det i sine udbud,” understreger hun
Hun kalder det en ”stille forskydning” i feltet, hvor man som udbudsjurist skal tænke både tværfagligt og fremadskuende for ikke at blive fanget på bagkant.
AI i udbud – fra eksperiment til redskab
Begge eksperter ser desuden kunstig intelligens – AI – som en af de mest markante teknologiske forandringer.
”AI er kommet for at blive. Spørgsmålet er ikke, om vi bruger det – men hvordan,” siger Malene Gry-Jensen.
Hun iagttager, hvordan AI allerede kan understøtte udbudsprocesser fra behovsafdækning til evaluering. “ Men det kræver, at man forstår både de juridiske rammer og de etiske grænser,” fortæller Malene Gry-Jensen.
”AI udfordrer vores måde at tænke faglighed på. Jo mere dialogbaserede udbudsprocesser bliver, desto større behov får vi for mennesker, der kan kombinere jura, etik og forhandling. Det er den nye kompetenceprofil,” supplerer Jens Bødtcher-Hansen.
Grønne krav – og grænsen til kontraktens genstand
De to eksperter peger også på, at de grønne ambitioner i den offentlige sektor fortsat støder mod juridiske barrierer.
”Mange ordregivere vil gerne gøre en forskel, men det skal være koblet til det, man faktisk køber,” siger Malene Gry-Jensen.
“Det vi beskriver som kontraktens genstand,” lyder det fra Jens Bødtcher-Hansen.
”Der er grænser for, hvor langt man kan gå. Du må gerne efterspørge grønne løsninger på et produkt eller en serviceydelse – men man kan ikke tildele opgaven ud fra krav om, hvorvidt tilbudsgiveren fx. har en kantine for virksomhedens medarbejdere, der drives efter grønne principper. Det er den udbudsretlige virkelighed,” forklarer Malene Gry-Jensen.
Det er denne type af problematikker, som netop er blevet så centrale, at Klagenævnet for Udbud på baggrund af en konkret sag har henvendt sig til EU-Domstolen for at få præciseret grænsen.
”Det viser, at vi står midt i en fortolkningsfase,” siger hun. ”Balancen mellem politiske mål og juridisk holdbarhed er stadig under udvikling.”
Flere parallelle regelsæt
For Jens Bødtcher-Hansen er det samlede billede klart:
”Vi kommer til at se flere parallelle regelsæt, flere tværfaglige processer og flere situationer, hvor den snævre udbudsjura kun er en del af løsningen,” siger han og fortsætter:
”Det handler ikke om at spå om fremtiden, men om at være nysgerrig på, hvad der rører sig. Trends i udbudsland er et spejl af det samfund, vi lever i – og i øjeblikket bevæger spejlbilledet sig hurtigt.”
