Regeringen har nu endelig efter tre år samlet de sidste stykker til en 10-års psykiatriplan. Det har affødt både ros og kritik fra centrale samfundsaktører.
Hvor FOA især fokuserer på de offentlige arbejdspladsers vilkår og socialpsykiatriens udfordringer, så ser både Forsikring & Pension og Dansk Erhverv et uforløst potentiale i at bringe private aktører mere aktivt i spil i arbejdet med at løfte psykiatrien.
Hos fagforbundet FOA er modtagelsen af psykiatriplanen præget af forsigtig optimisme. “Den her plan har rigtig mange gode initiativer,” udtaler Tanja Nielsen, sektorformand i FOA. Hun roser især planens fokus på forebyggelse, men kritiserer i en pressemeddelelse, at socialpsykiatrien er underprioriteret – både økonomisk og strukturelt.
Tanja Nielsen er særligt bekymret over det begrænsede kompetenceløft, som planen lægger op til:
“I dag er det nogle af dem med samlet set mindst uddannelse, som tager sig af de mest sårbare borgere. […] Vi bør vende rækkefølgen af investeringerne til uddannelse om, så vi sikrer et hurtigt, fagligt løft,” siger hun.
FOA nævner ikke de private aktører direkte og synes i udgangspunktet at betragte psykiatriplanen som en udfordring, der skal løses inden for de offentlige rammer og det er interessant, da store dele af de socialpsykiatrien er privat drevet.
Fokus hos FOA er klart: Socialpsykiatrien skal styrkes med bedre uddannelse og mere personale – men altså ikke med øget konkurrence fra private tilbud.
“Vi har hjulpet tusindvis, fordi det offentlige ikke kunne”
Fra forsikrings- og pensionsbranchen er tonen en anden. Her ses regeringens plan som en nødvendig redningskrans for et område, der længe har været nødlidende – og hvor private aktører allerede har været nødt til at gribe ind.
“Rigtig mange forsikrings- og pensionsselskaber oplever en voldsom og bekymrende efterspørgsel på psykiatrisk hjælp fra deres kunder – også til børn og unge,” lyder det fra Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i F&P i en pressemeddelelse.
Hun understreger, at forsikringsbranchen i 2023 hjalp næsten 30 procent flere børn og unge med adgang til psykolog eller psykiater end året før.
Forsikring & Pension peger dermed indirekte på, at det private allerede har fungeret som nødventil – og implicit, at planen ikke i tilstrækkelig grad anerkender eller udbygger dette samspil.
Branchen nævner dog ikke konkrete ønsker om samarbejde med det offentlige, men man fornemmer, at de private aktører er klar – hvis de får lov.
“Udnyt al kapacitet – både offentlig og privat”
Dansk Erhverv går skridtet videre og adresserer direkte behovet for offentligt-privat samarbejde. Organisationen hilser psykiatriplanen velkommen, men fremhæver, at løsningerne kun bliver robuste, hvis også private aktører får en større rolle i kapacitetsopbygningen.
“Vi opfordrer til, at man […] indgår aftaler med de private leverandører med henblik på, at al kapacitet – både offentlig og privat – udnyttes på området,” siger Katrina Feilberg, branchedirektør for sundhed og life science i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
Dansk Erhverv roser tiltag som nye patientrettigheder og styrket sammenhæng i børne- og ungdomspsykiatrien, men udtrykker også bekymring for, at de nye ADHD- og autismeklinikker bliver endnu et “nyt organisatorisk led” i stedet for at bygge videre på eksisterende tilbud, herunder de private.
Organisationen noterer sig også, at civilsamfundet og den ikke-offentlige velfærdssektor nævnes i planen, men efterlyser tydeligere strategi for deres rolle.
En plan med potentiale – men begrænset privat perspektiv
Lægger vi et analytisk net ned over regeringens plan, så lægges der op til et massivt løft af psykiatrien – 4,6 mia. kr. frem mod 2030 – med ambition om at sikre bedre forebyggelse, hurtigere behandling og stærkere sammenhæng mellem behandlings- og socialpsykiatrien.
Men når det gælder private psykologer og psykiatere, er perspektivet mere ambivalent.
På den ene side gives der nye muligheder, fx med patientrettigheder, der åbner for privat psykologbehandling, hvis regionen ikke kan levere. På den anden side vil regeringen afskaffe sygesikringsgruppe 2, som i dag giver adgang til privat behandling uden henvisning – et tiltag, der kan mindske tilgængeligheden til private speciallæger.
Samtidig nævnes offentlig-private samarbejder kun sporadisk og uden egentlig strategi.
Private kapaciteter ses som “supplerende” frem for integrerede, og der mangler klare mekanismer for, hvordan private aktører systematisk kan bidrage til at nedbringe ventetider eller understøtte specialiseret behandling.
Fra supplement til integration
Mens FOA taler kapacitet og kompetencer i den offentlige sektor, retter Forsikring & Pension og Dansk Erhverv blikket mod det private som løsning på psykiatriens trængsler.
De peger begge på, at den kapacitetskrise, psykiatrien står i, kun kan løses gennem samarbejde – og ikke alene gennem statslige investeringer.Spørgsmålet er nu, om regeringen tør udvide planen til ikke blot at inkludere, men aktivt integrere private aktører i det fremtidige psykiatrilandskab.
