Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg slået fast, at regionerne kan støtte ordninger som pendlerbusser for læger. Det giver håb på Lolland, hvor læge Christina Svanholm i flere år har pendlet sit personale fra København til klinikken i Nysted.
TV2 Øst beskrev svaret som et klart grønt lys. Men set med OPS-briller rejser ministerens udmelding nogle mere komplekse spørgsmål.
Konkurrence og udbud – en overset dimension
Ministerens svar præciserer, at sundhedslovens § 227, stk. 7 kan frem til 2033 bruges til at give midlertidige vederlag, som også kan dække transport af personale.
Men Sophie Lødhe tilføjer, at indkøb uden for sundhedsydelser skal ske på markedsvilkår og i overensstemmelse med udbudsreglerne og transport er jo netop ikke en sundhedsydelser.
Dermed står regionerne ikke med et gratis værktøj – men med en ny opgave: Hvis de vil støtte busordninger, skal de sandsynligvis udbyde transportydelsen på linje med andre offentlige kontrakter, da man hurtigt med denne type af busser vil passerer EU’s tærskelværdi for vareindkøb.
Vores søster medie Regional-Indsigt beskriver, hvordan dvokatfirmaet Bech-Bruun konkluderede allerede i 2021 i et notat, at regionen ikke må etablere busordninger for enkelte læger, fordi det kan være i strid med ligebehandlingsprincippet og skabe unfair konkurrence. Det er som vi forstår det dette juridiske grundlag, der tidligere har fået Region Sjælland til at sige nej til at udvide ordningen på Lolland.
Et potentielt nyt marked
Hvis pendlerbusser bliver en mere udbredt løsning, åbner det et nyt lille marked for private aktører:
- Transport- og mobilitetsselskaber, der kan byde ind på drift af busser.
- Teknologileverandører, som kan understøtte online-konsultationer under transport.
- Drifts- og serviceudbydere, der kan levere fleksible løsninger skræddersyet til regionernes/lægernes behov.
Set fra et OPS-perspektiv kan busserne dermed blive mere end en nødløsning – de kan blive en ny kategori af offentlige indkøb, men det er også kompliceret jura, for den almen praktiserende læge (PLO-lægen) er i princippet liberalt erhverv.
Derfor burde lægen som indkøber bussen, for det vederlag regionen måtte give, så indkøbet er muligt, i teorien være fritaget for udbudsreglerne. Men den går ikke lyder det fra flere af de eksperter vi taler med fredag eftermiddag.
Busserne vil nemlig uanset, hvordan vi vender og drejer det blive finansieret af regionerne og derfor omfattet af reglerne for udbud.
Risiko for præcedens og udgiftspres
Udfordringen for regionerne er, at en succes i Lolland kan skabe præcedens. Hvis én klinik får en bus, kan andre læger i udkantsområder kræve det samme.
Det kan føre til pres på de regionale budgetter, hvor vi lige har set, at regionspolitikernes råderum er under en procent – og herved flytte fokus væk fra andre strukturelle løsninger som licensklinikker, eller målrettet rekruttering.
Ministerens svar løser et problem på Lolland, men set i et bredere OPS-perspektiv åbner det også for en politisk og økonomisk balancegang:
- Skal regionerne bruge midlertidige transportordninger til at lappe lægedækningshuller?
- Eller skal de satse på mere varige modeller, i form af fx. udbudsklinikker, hvor samarbejdet med private aktører handler om at skabe kapacitet – ikke blot at transportere den?
Svaret på det spørgsmål vil være afgørende for, om pendlerbusser bliver en lille lokal løsning – eller starten på et nyt offentligt-privat marked.
Læs ministerens fulde svar her.
