Tager du OPS-brillerne på, byder denne uge på et par interessante historier, der ramte medierne med både forargelse, forundring og forvirring, ligesom de begge kan efterlade læseren med en oplevelse af beslutningstagernes absurde verden.
Det handler naturligvis om, at forsvaret nu vil chartrer privatfly til tre ministre og at man i Københavns Kommune har sat skøn under regel og ladet næsten 190 handicappede og socialt udsatte vente på, at få en plads på et bosted med den begrundelse, at det har man ikke råd til.
Vi giver her et par nedslag i de to sager.
Udbud af fly til statstransport
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) har sendt et udbud på gaden, hvor man vil lease såkaldte statsfly. Kontraktsummen har en samlet værdi på ca. 300 mio. kr. og skal dække seks års forbrug af privatchartrede fly til tre topministre.
Det har bragt sindene i kog inde på Christiansborg blandt Forsvarsministerens forligspartnere. Det skrev Politikken om for en god uge siden. Flere havde aldrig har sagt ja til et sådant indkøb.
Men af en pressemeddelelse fra forsvarsministeriet i august fremgår det, at Forsvarsminister Troels Lund Poulsen skulle have orienteret forligskredsen om, at man kigger efter alternativer, fordi forsvarets Challenger-kapacitet nærmer sig afslutningen på sin levetid.
Af udbudsmaterialet fremgår det, at formålet er at »facilitere fuld-service chartrede fly for statslig transport af den danske regering« til rejser mellem København og europæiske byer samt »mindre ofte transatlantiske rejser og rejser til Mellemøsten, Afrika og Asien«.
Sprogblomst skaber forvirring
Carsten Bach fra Liberal Alliance kan ikke erindre en sådan aftale. Han har haft en forståelse af, at de leasede fly skulle kunne udføre operative opgaver, siger han til Politiken og det matcher faktisk noget af ordlyden i forsvarsministeriets pressemeddelelse, hvor man bl.a. skriver:
”Challenger-kapaciteten har været udfordret de seneste år og nærmer sig afslutningen på sin levetid. Det reducerer den operative rådighed for flyene, hvilket betyder, at der er behov for, at vi prioriterer kapaciteten til at løse de operative opgaver, herunder særligt vores forpligtelser i rigsfælleskabet. Derfor har vi besluttet at kigge på et alternativ til statsflysopgaven”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Bemærk særligt den lille eftersætning. ”et alternativ til statsflyopgaverne”.
Det er her, at Forsvarsministeren har et halmstrå af en sprogblomst. Statsflyopgaverne er nemlig Ikke operative, men omhandler transport af topministre.
Hos Danmarks Demokraterne er man heller ikke begejstrede og her giver partiformanden den gas.
”Langt, langt de fleste rejser er planlagt i enormt god tid. Det her handler om, at man er blevet for fin til at rejse med fuldstændig almindelige rutefly, som alle andre ellers kan. Man synes, at man skal komme i sit danske Air Force One,” siger Inger Støjberg
For hende virker det fuldstændig ude af proportioner.
Trabant eller Tesla
Men spørgsmålet er, hvor meget ude af proportioner dette indkøb er?
Indtil nu er det de såkaldte Challenger-fly, som i 25 år har stået for opgaven med de såkaldte vip-flyvninger med ledende ministre og kongehuset.
Danske topministre fra skiftende regeringer har ifølge Politikken igennem en årrække talt om, at tilsvarende landes topministre, transporterer sig i statsfly i en helt anden standard, end Challenger-flyene, hvor steward-funktionen varetages af flymekanikere.
I Udenrigsministeriet er der ingen der vil svare officielt på, hvad det betyder for Danmark, at tre top ministre flyver rundt i nogle ”fjer” der er ved at være antikke, men til baggrund får vi oplyst, at status og kommunikation mellem topministre fra to lande kan starte ved foden af en flytrappe.
Det kan tilsyneladende i nogen sammenhæng betyde noget for soliditet og troværdighed i nogle kulturer, hvorvidt en minister træder ud af en Trabant eller en Tesla, som det udtrykkes.
Skudt over målet
Lars Løkke har tidligere påpeget, at flyene var uddaterede og blandt andet illustreret deres driftsusikkerhed med en historie, hvor han i 2016 uplanlagt måtte tilbringe timevis af ventetid i Vestgrønland i selskab med daværende EU-præsident Donald Tusk.
Det er ikke blevet sagt, at flyene er ved at falde fra hinanden, men man har længe kunne iagttage, at Challenger-flyene havde deres udfordringer, oplyser kilder i Forsvaret.
Formanden for forsvarsudvalget Rasmus Jarlov (K), siger drillende til Politikken i denne uge, at der med kvantumrabat på et budget på 300 mio. kr. vil være plads til, at alle tre ministre vil kunne rejse Jorden rundt med rutefly på businessclass hver eneste dag i seks år.
Eller præcis så lang tid som kontrakten i udbudsmaterialet angives til.
Men det er der ikke brug for, mener han. Med andre ord man har skudt over målet.
Borgmester på glatis
Medens pengene er ved at fosse ud af forsvaret, går man anderledes til værks i landets største kommune, for ikke at overskride servicerammen. (Bruge for mange penge)
I den kommunale verden brillerer Københavns Kommune nemlig ved at have brudt loven igennem de seneste syv år på det specialiserede socialområde. Her har man oparbejdet en venteliste, hvor 189 handicappede og socialt udsatte ifølge TV2 er blevet placeret, frem for at få tilbudt det botilbud de er visiteret til.
Sagen er interessant, fordi Socialborgmester Karina Vestergaard Madsen (EL) i en række artikler og tv-indslag er så meget på glatis i løbet af weekenden, at det nærmere sig det absurde, når hun prøver at forklarer, hvorfor Københavns Kommune, snor sig som en ål for ikke at købe pladser uden for kommunen.
Enhver med interesse for socialområdet og politik burde klikke ind på TV2 og følge optrinnet. Det er nemlig meget bekymrende, men giver måske også et billede af, hvad man kan have i vente, skulle Københavns Kommune ved næste valg få en overborgmester fra Enhedslisten.
Samtidig har sagen det lille krydderi, at den nye socialminister Sophie Hæstorp Andersen har været overborgmester i det meste af den periode, hvor København har brudt lovgivningen på dette felt – Og det har hun kendt til ifølge socialborgmesteren.
”Alle politikere på rådhuset har vist det,” lyder det nemlig fra Karina Vestergaard Madsen.
Må ikke købe private tilbud
Situationen er den, at man i København har tænkt sig at bygge sig ud af kapacitetsproblemerne med ikke at have botilbud i egen baghave, og ikke som man ellers skal, hvis man følger loven købe sig til pladser eksternt.
Men det er efter syv år ikke rigtig lykkedes at bygge sig ud af problemet og selv om der er ledige pladser eksternt, fastholdes en meget høj venteliste med baggrund i noget der ligner en instruks.
Sidste vi hørte om en instruks, så endte det med en rigsret, men her ender det potentielt med at Ankestyrelsen må gribe ind med et tilsyn, efter at styrelsen har kendt til sagen i to år.
Konkret handler det om, at visitatorerne i København ganske enkelt har fået at vide, at eksterne indkøb er ikke vejen frem.
”Når mine kolleger og jeg taler med visitationen, får vi tit den besked, at de “ikke køber pladser i øjeblikket”, eller at der er “stop for køb”, selvom der er masser af frie pladser uden for København,” lyder det fra socialrådgiver Lone Engels til TV2.
Borgmesteren udtaler sig ikke direkte om, hvorvidt der er en instruks, men hun peger i den retning, da hun bl.a. siger til TV2.
”Jeg kan hundrede procent forstå deres frustration. (Borgerne) Det er en meget kritisk situation, vi står i.(…) Men pengene er der simpelthen ikke til at købe private botilbudspladser.”
Professor skyder det ned
Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, køber ikke argument med at manglende økonomi er en undskyldning.
”Det her er en meget, meget alvorlig sag for Københavns Kommune. Man skal overholde loven, og der er ikke nogen undskyldning for ikke at stille botilbud til rådighed inden for en overskuelig tid. Man må ikke operere med en venteliste. Det følger klart af serviceloven,” siger han.
Det er her værd at bemærke, at en lang række kommuner overskrider deres budget på socialområdet, fordi man forvaltningsmæssigt ikke må sætte skøn under regel, og her anvender Københavns Kommune manglende økonomi som en regel, for ikke at tilbyde en visiteret borger et botilbud.
