Regeringen og KL indgik i maj, det man kaldte både en historisk aftale, et nybrud og et sporskifte for kommunernes økonomi. Den skulle i 2025 giver et realløft af servicerammen på 3,2 mia. kr. Løftet af servicerammen var ifølge finansministeren det højeste i mange år (15 år).
Nu ser det ud til, at de mange milliarder er suget ned i jorden, som et fundament bygget på sandgrund. Det udstiller i den grad statsministerens udmelding om, at der skulle komme et løft af velfærden i lyset af, at det går så godt for dansk økonomi med flere penge i råderummet.
Historien er interessant, fordi kommunerne er blandt de største indkøbere og samarbejdspartner med den private sektor, hvor der årligt indkøbes for langt over 100 mia. kr. Det betyder alt andet lige, at hvis bunden går ud af kassen i kommunerne, rammer det de private aktører, der samarbejder med kommunerne.
Og bunden er gået ud af kassen. Det forlyder, at mere end halvdelen af landets kommuner slet ikke kommer til at mærke, at stat og regering har sendt 3,2 mia. kr. ekstra ud i kommunernes retning. Tværtom, så skal de ud at spare yderligere.
Aftalen skulle være et sporskifte
Situationen virker barok, når man ser tilbage på, hvad det var finansminister Nicolai Wammen (S) sagde, da man indgik aftalen:
”Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år.”
Og han var ikke alene, KL’s formand Martin Damm bakkede op med ordene:
”Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden”.
Staten har givet og taget
Lige nu er embedsværket i kommunerne i gang med at forberede oplæg til budget 2025 og her dukker spørgsmål op som: “Skal vi lukke de mindste skoler og dagtilbud, droppe taxakørslen af børn til specialtilbud, skærer i ældrepleje eller spare på snerydning?
I nogle kommuner er situationen endda så slem, at deres økonomi er så dårlig, at de ligger i millionafstand for at kunne nå toppen af det serviceloft, de har til rådighed.
Når Wammen og Damm stiller sig frem og siger, at de har sendt flere penge ud i kommunerne, er det nemlig en sandhed med modifikationer. Systemet er indrettet således, at løftet om flere penge til servicerammen kun kan indfries, hvis kommunerne selv har penge nok på kistebunden.
Her oplever en del kommuner, at regering og KL på den ene side har indgået en aftale om, at de må bruge mere, men med den anden hånd har staten, suget pengene væk, så det ikke er muligt.
To tikkende bomber
På Fyn gik flere borgmestre på sommerferie med en god fornemmelse. I Svendborg regnede man med 30 millioner kroner i plus, men efter sommerferien står man med 20 millioner kroner i minus. I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der findes godt 55 millioner kroner i besparelser i det kommende budget ifølge TV2Fyn. Det handler nemlig bl.a. om, at kommunen taber næsten 30 millioner i ejendomsskat i 2025, som ikke godtgøres via udligningen.
Det var ellers et løfte fra blandt andet skatteminister Jeppe Bruus (S) og folketingsflertallet bag de nye boligskatteregler og ejendomsvurderinger, hvor man havde aftalt, at det samlede skatteprovenu fra grundskylden i den enkelte kommune ikke må stige, men skal svare til det, der ellers var blevet betalt, hvis reglerne ikke var ændret.
Men ud over udfordringerne med de manglende eller reducerede indtægter fra ejendomsskatterne, så opererer man også med et begreb der kaldes balancetilskuddet. Det er et af økonomiaftalens afgørende elementer.
Det groft sagt tale om en kompliceret embedsmandsudregning i regi af KL og Finansministeriet, hvor man baserer udregningerne på de fakta man har mhp at sikre, at kommunernes indtægter svarer til de udgifter, der er aftalt i økonomiaftalen.
Der har med andre ord været to kendte tikkende vejsidebomber, som er blevet udløst hen over sommeren.
Blev ikke informeret
Ser man på balancetilskuddet, så har der ligget nogle ændringer i pipelinen, som gør, at en række kommuner nu skal spare, hvor de egentlig troede, at de havde fået mere til forbrug. Effekten af ændringerne i balancetilskuddet havde ikke været helt tydelige for flere borgmestre, fremgår det af en række artikler i NB-Økonomi.
“Tilbage i foråret var der kamp om at fortælle om den historisk flotte økonomiaftale, der gav et løft til kommunerne på 3,2 mia. kr. til finansiering af ældrereformen, de specialiserede områder og demografi. Jeg hørte ikke en eneste, der fortalte, at kommunerne ved en teknisk justering mistede 3,2 mia. kr.” siger Pernille Beckmann, der er borgmester i Greve Kommune, som er en af de kommuner der skal ud og spare 30 – 40 mio. kr.
Man kan med rimelighed undre sig over, hvordan det er lykkedes både finansministeriet og KL, at overse effekterne af bl.a. reducerede ejendomsskatter og en teknisk justering af det centrale element balancetilskuddet.
Det skal ses i perspektiv af, at de forhandlingsteams de to parter stiller op med, er ikke novicer, men grundigt inde i dansk kommunaløkonomi.
Men situationen illustrerer også, hvor kompleks kommunal økonomi er. Måske derfor er det ikke så besynderligt, at mange leverandører til fx den kommunale ældrepleje eller dagtilbud oplever, at de ved forhandlinger med kommunerne kan finde fejl eller mangler i beregningerne af de kommunale takster.
Det er ganske enkelt så komplekst, at det kan give anledning til misforståelser eller manglende tydelighed, selv hos eksperter.
Samråd og beklagelse fra topøkonom
Kritikken er til at få øje på og når naturligvis ikke ud i de brede medier. Det er som illustreret ovenfor ganske enkelt svært at forklare, hvordan 3,2 mia. kr. til velfærd er sunket i jorden.
Men på de mere indre linje har KL ifølge NB-Økonomi været udsat for usædvanlig hård kritik på et hasteindkaldt møde med kommunernes økonomichefer.
Her måtte KL’s cheføkonom Morten Mandøe ifølge flere økonomichefer beklage, at kommunikationen om konsekvenserne af økonomiaftalen ikke havde været klar nok.
Finansminister Nicolai Wammen (S) er tilsvarende blevet kaldt i samråd og sagen, da hverken SF eller Enhedslisten har oplevet, at det er blevet orienteret om milliardreduktioner i balancetilskuddet, da man godkendte et aktstykke til økonomiaftalen i finansudvalget.
KL-formanden holder fast
På det lidt bredere kommunalpolitiske niveau er flere borgmestre ude i et debatindlæg i Fyns Stiftstidende og opfordre til, at man genoptager økonomiforhandlingerne.
“I praksis betyder det, at de rige kommuner, der har penge på kistebunden, har fået lov til at bruge markant flere penge på velfærd, mens de fattige kommuner – hvortil de fleste fynske hører – skal igennem nye, store sparerunder i 2025,” skriver de fire S-borgmestre fra Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø.
Men formanden for KL, Martin Damm (V) bider ikke på den opfordring. Han holder i stedet fast ved, at ”Økonomiaftalen for 2025 indeholder den største stigning i servicerammen i 15 år,” men peger samtidig på, at KL gerne stiller op til at hjælpe de kommuner der har brug for hjælp.
En indviklet kludremor
Tilbage står der fortsat en række spørgsmål om, hvordan det er lykkedes så velsmurte og erfarne forhandlingsmaskiner, ikke at få skabt et overblik på tværs af centrale enheder som Skat, regnedrengene i Finansministeriet og de kommunale topforhandlere i KL.
For helt ærligt, alle de involverede har jo vist, at der kunne være en problematisk effekt af de nye ejendomsvurderinger ift kommunernes skatteindtægter, samt at der var ændringer i det komplicerede balancetilskud.
Det efterlader os med flere muligheder, når vi har spurgt rundt blandt vores kilder. Ingen har dog i den sammenhæng haft lyst til at blive citeret.
Men et par elementer går igen. Nemlig muligheden for, at der ganske enkelt ikke har været nogen koordination og overbliksdannelse hos de to forhandlingsteam.
Det i sig selv må betragtes som stærkt kritisk, for ingen fornuftige politikere går ud og laver et kæmpe spin om, at man har indgået en historisk god aftale, når alle efter sommerferien opdager, at det var bluff.
Alternativt skyldes årsagen, som flere peger på, at kommunaløkonomi i dag er blevet en så indviklet ”kludremor” med så mange elementer, der indeholder så vel kendte som ubekendte faktorer. At dene situation måtte komme.
