Politisk tales der ofte om den digitale motorvej, hvor vi kan opnå helt nye hastigheder for effektiviseringer af den offentlige sektor, hvis vi anvender kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI. Nu viser et etnografiske studie over halvandet år af et tværkommunalt AI-projekt mellem fire kommuner, at de kommunale ledere kom på overarbejde.
Det viste sig nemlig ifølge post.doc. Frank Meier fra CBS, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu.
Frank Meier peger på, at politikere, leverandører med flere har skabt bestemte metaforer og fortællinger om digitalisering, som er med til at gøre det vanskeligt at tale om ulemperne. Eksempelvis fortællingen om den digitale motorvej.
”Motorvejen er den gnidningsfri transport, vi alle drømmer om, i stedet for at køre igennem centrum, fredag klokken 14. Det er en forførende måde at tale om digitalisering på, fordi det ikke kræver, at vi forstår de tekniske detaljer. Eller at vi forholder os til alle de forhindringer og bump, der i praksis venter i implementeringen”.
Når politikerne bruger ord som automatisering, optimering og effektivisering er det ord, der skaber forventninger om, at digitalisering kan løse alt muligt. Og det er her CBS-forskeren iagttager et forventningspres, som de kommunale ledere skal agere i.
”Men deres udfordring i forhold til AI er undervurderet, og politikerne og AI-konsulenterne flager dem jo ikke nødvendigvis. I stedet har vi som samfund skabt en fortælling om, at implementeringen er plug and play – der skal bare sættes strøm til. Den fortælling vil vi som forskere gerne problematisere”, Frank Meier i en pressemeddelelse.
Tovtrækkeri mellem ledelseslag og leverandører
For når robotten med AI og algoritmerne skal flytte ind på rådhuset, medfører det mange spørgsmål, som ingen rigtig har forberedt sig på. Eller har svaret på.
”Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu”, siger Frank Meier.
Han peger på at AI-digitalisering blandt andet realiseres gennem forhandlinger af, hvad AI er og kan være. Det er disse forhandlinger, der ifølge Frank Meier indebærer et ledelsesarbejde, der i vid udstrækning er usynligt i den forstand, at det er undervurderet og overset i mange af de fremstillinger, der fremhæver AI som en færdig løsning.
”Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes”, fortæller Frank Meier.Kommunaldirektør: Vi mangler tilstrækkelig viden
Pernille Halberg der er kommunaldirektør i Hørsholm Kommune og medlem af kommunaldirektørernes hovedbestyrelse er ikke i tvivl. For hende er der i de danske kommuner er behov for et større fokus på det ledelsesarbejde, som implementering af ny teknologi medfører.
”Det gælder i hele ledelsesstrengen fra den politiske ledelse til direktionen, centerchefen og til lederen på den borgernære enhed eller rådhuset. Forandringsledelse er i forvejen en svær disciplin, men forandring via ny teknologi gør forandringsprocesserne ekstra udfordrende”, siger Pernille Halberg.
Frank Meier stiller spørgsmål ved, om kommunerne er gearet til den ny virkelighed:
”Hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen, hvordan skal topledelsen og byrådet så håndtere disse udfordringer? Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg”, siger han.
For ham at se kan politikerne kan godt sige ja til CO2-reduktioner, som de gjorde i det projekt han og kollegaen lektor Lise Justesen har fulgt, ”men hvad ved de om organisering understøttelse af AI og det ekstra arbejde, det medfører? Nu ligger opgaven måske hos den lokale IT-afdeling, men det er heller ikke det rette sted”, siger han.
Ifølge Pernille Halberg skal man anskue digitalisering anderledes, men her er der en udfordring.
”Vi mangler i kommunerne helt generelt tilstrækkelig viden om digitalisering. Det er en ny kompetence, vi skal opnå. Vi skal fremover opfatte digitalisering på samme måde som eksempelvis jura og økonomi – altså som fagligheder, der er en forudsætning for vores arbejde som ledere”, siger hun.
Udgangspunktet var madudbringning og C02-besparelse
Projektet som Frank Meier og han kollega har fulgt handlede om madudbringning i fire kommuner, hvor man i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens, der skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.
Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?
Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå el-cykler?
Forventningerne til den kloge robot, der skulle udtænke svarerne, har været store.
Projektet er endnu ikke er afsluttet og derfor ved man ikke, hvordan robotten har klaret sig, men til gengæld har de to forskere, der har fulgt projektet som et andet etnografiske studie, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en robot, end de fleste er klar over.
