Skip to main content

Enhedslisten vil stille virksomheder med høje direktørlønninger bagest i køen ved offentlige udbud, hvis direktørernes løn er over 20 gange højere end manden på gulvet.Lønforskellen skal dermed kunne indgå som et element ved prækvalifikationen eller indarbejdet som en social klausul i udbudsmaterialet ved eksempelvis en kommunes valg af, hvem der skal levere et nyt it-system, bygge en skole eller drive en hjemmepleje.– Vi synes ikke, at det nytter noget, at lønforskellen mellem menige medarbejdere og direktører bare stiger og stiger, siger finansordfører Rune Lund til Ritzau.

Direktørlønninger skal gøre udslaget mellem de bedste tilbudsgivere

Rune Lund mener at det er forkert, hvis der blive brugt skattekroner ved indkøb på høje direktørlønninger. Det skader i følge ham sammenhængskraften i samfundet – Så hvis to virksomheder kan levere et lige godt produkt, mener vi, at den med en ansvarlig lønpolitik skal vælges, siger han til Ritzau.I KL har man ingen officiel kommentar til forslaget, men kilder peger på at udbud af offentlige opgaver jo bl.a. handler om udbuddets genstand og ift direktørlønningerne så ligger de ikke lige op ad genstandsområderne.

Central regulering af den danske model er i orden, hvis det handler om brug af offentlige kroner

Rune Lund anerkender, at løn normalt er et emne, som politikerne blander sig uden om og overlader til arbejdsmarkedets parter. – Men vi kan godt beslutte, at når vi bruger penge i det offentlige, giver vi anstændige virksomheder en forlomme, siger Rune Lund til Ritzau.

Ingen opbakning til forslaget hos regeringen

Hos regeringen er der ikke opbakning til forslaget. Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener i følge Ritzau, at løn kun er et spørgsmål mellem virksomheden og de ansatte.– Jeg synes, at det er mærkeligt, at vi som politikere skal blande os i, hvad en privat virksomhed giver sin direktør i løn.– Når det offentlige køber ind, handler det om, at opgaven bliver løst bedst og billigst muligt. Hvad direktørerne får i løn, har ikke nogen relevans i forhold til det, siger Jacob Jensen.

Fokus på direktørlønninger er en del af debatten om markedsvilkår på offentlige markeder

Tilkendegivelsen fra Enhedslisten taler ind i hele debatten omkring direktørlønninger og hvad må private virksomheder tjene på samarbejdet med det offentlige. Debatten af hvilke markedsforhold der er på de offentlige markeder er i fuld gang, om end den her kommer i forklædning af et fokus på høje direktørlønninger. Vi har derfor givet Enhedslistens krav at direktørlønningerne skal være udslagsgivende ved valg af tilbudsgiver, et lille tjek.

Hvad siger udbudsloven? – Er det muligt at lave en social klausul om direktørlønninger?

I udbudslovens § 176. Står der at en udbyder (fx. en kommune) kan fastsætte særlige betingelser for gennemførelsen af en kontrakt. Betingelserne skal dog være forbundet med kontraktens genstand. Udbyder kan dog stille en social klausul ifb. med udførelse af opgaven.Når ordregiver anvender en social klausul, skal en række betingelser vær opfyldt, bl.a. skal klausulen være forbundet med kontraktens genstand. For at en social klausul er forbundet med kontraktens genstand, skal klausulen relatere sig til de opgaver, som er nødvendige for at gennemføre det arbejde, som ordregiver vil udbyde. Det kunne fx handle om praktikpladser, der kræves oprettet i tilknytning til den udbudte opgave, men der må ikke stilles krav om at praktikpladserne også oprettes i tilknytning til andre af virksomhedens opgaver.

Der er ikke lovhjemmel for at indskrive direktørlønninger i sociale klausuler ved udbud

Direktørens løn kan i ovennævnte perspektiv ikke betragtes som nødvendig for at gennemføre den udbudte opgave og derfor har man som udbyder ikke hjemmel til at stille en social klausul omkring direktørens løn.Herunder andre eksempler på hvornår en social klausul er ikke forbundet med kontraktens genstand, og dermed uden lovhjemmel:

    • At en bestemt andel af leverandørens ansatte totalt set skal være elever, eller særlige faggrupper.
    • At leverandøren allerede skal have oprettet et antal praktikpladser eller have en særlig fagfordeling i virksomheden for at komme i betragtning.
    • At leverandøren skal oprette et antal praktikpladser, eller særlig fagfordeling i forbindelse med en anden kontrakt for ordregiver end den udbudte opgave
    • At leverandøren skal oprette en særlig fagfordeling eller praktikpladser ifb. med udførelse af andre opgaver i virksomheden
Enhedslistens forslag om offentliggørelse af direktørens løn i store virksomheder vil have en meget lille effekt

Enhedslisten foreslår desuden, at virksomheder med over 250 ansatte bliver tvunget til offentliggøre, hvor høj direktørens løn er i forhold til den menige medarbejder. Det er inspireret af en ny lov fra Storbritannien. Den trådte i kraft ved årsskiftet. Det er muligvis interessant i Storbritannien, hvor forholdet mellem store og små virksomheder er er anderledes end i Danmark. I Danmark er små og mellemstore virksomheder – de såkaldte SMV-er – statistisk defineret ved at have færre end 250 fuldtidsansatte. Det er i denne sammenhæng interessant at 99 pct. af alle danske virksomheder, i følge Danmarks Statistik, inden for de private byerhverv kan karakteriseres som små og mellemstore virksomheder.Kilder: Ritzau og egen research

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply