54 kommuner søger om over en milliard i særtilskud til “særligt vanskeligt stillede kommuner&#...

Udligningsreformen gav de fattigste kommuner over halvanden milliard ekstra. Alligevel vil over halvdelen af kommunerne have del i pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.
Dansk Byggeris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden for landets kommuner blev offentliggjort i går. En gennemgang af analysen viser, at den ikke siger meget om rammevilkårene for virksomheder generelt, men er i stedet specifikt fokuseret på byggebranchen.

Analyse: Opgørelse over kommuners erhvervsvenlighed er skræddersyet til byggebranchen

En gennemgang af ny rapport fra Dansk Byggeri over kommunernes erhvervsvenlighed viser, at parametrene er udvalgt, så de beskriver rammevilkårene for byggebranchen, og ikke vilkårene på tværs af erhvervslivet.

Kommuner hjemtog igen flere opgaver i 2019

Dårlige nyheder for udbudsfolket. Igen i 2019 faldt den privat-leverandør-indikator flere kommunerne valgte at varetage flere opgaver selv. Se fordelt på kommuner, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der blev varetaget af private leverandører.
Ifølge finansminister Nicolai Wammen har kommunerne ønsket at bruge 21,6 milliarder på anlægsområdet, og "det er præcis, hvad regeringen har aftalt med kommunerne, at de får lov til at bruge."

Anlægsrammen hæves til 21,6 milliarder i 2021

Med dagens offentliggjorte økonomiaftale mellem Regeringen og KL hæves anlægsrammen til 21,6 milliarder kroner i 2021.
Blandt andet personer med handicap risikerer at få dårligere service, når den nye udligningsreform træder i kraft. Kommunerne får nemlig et stort økonomisk incitament til at tage borgere hjem til tilbud i egen kommune, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste tilbud.

Udligningsreform gør det dyrere at anbringe handicappede udenfor kommunen

Nye tal viser, at udligningsreformen gør det væsentligt dyrere at anbringe borgere på tilbud udenfor kommunegrænsen. Få forklaringen her.

Kommuner straffes for at anbringe udsatte borgere i andre kommuner

Med omlægningen af de demografiske udgiftsbehov bliver det dyrere at placere borgere i sociale tilbud uden for kommunegrænsen.
Det var daværende indenrigsminister Britta Schalll-Holberg, der i 1984 besluttet, at kommunerne skulle have kommunal udligning af de borgere, som de havde betalingsforpligtelsen for.

Britta indførte det – Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

I 1984 indførte man, at udgiftsbehovet i udligningen skulle tilfalde kommunen med betalingsforpligtelsen. Det lægger regeringen nu op til at ændre.