Debatindlæg af Morten Jung, markedschef for offentlig-privat samarbejde i Dansk ErhvervNår et offentligt indkøb skal i udbud, rummer udbudsloven en række forskellige former for, hvordan udbuddet efter sin karakter kan gennemføres i praksis. I visse tilfælde kan ordregiverne gøre brug af de såkaldte fleksible udbudsformer, der i modsætning til de traditionelle udbudsformer ”offentligt udbud” og ”begrænset udbud” giver parterne mulighed for at have dialog undervejs i udbudsprocessen for på den måde at sikre mere målrettede og innovative løsninger. De fleksible udbudsformer defineres som ”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og ”innovationspartnerskaber”.De fleksible udbudsformer kan fremme innovative og mere målrettede løsninger af offentlige opgaver, ligesom de kan mere generelt kan øge kvaliteten af de offentlige indkøb. Desværre var de fleksible udbudsformer som gruppe de mindst anvendte udbudsformer i 2021. En dugfrisk analyse foretaget af Dansk Erhverv på baggrund af data fra Mercell Danmark A/S viser, at kun 8 pct. af alle udbud i 2021 var et fleksibelt udbud. Brugen af fleksible udbudsformer scorer altså bundplacering i anvendelse, men desværre ikke en overraskelse, da niveauet har været samme i en årrække. Når brugen af de fleksible udbudsformer ligger på et så lavt niveau, er det et soleklart udtryk for, at der behov for en adfærdsændring hos de offentlige ordregivere, hvis vi skal høste de mange fordele, der er forbundet med fleksible udbud.Ingen paladsrevolution På baggrund af evalueringen af udbudsloven har Folketinget taget visse, beskedne skridt til at øge anvendelse af de fleksible udbudsformer. Der er desværre ikke tale om en paladsrevolution, men snarere om mindre udbudstekniske justeringer. Med lovforslaget er anvendelsesområdet for udbudsformerne ”udbud med forhandling” og ”konkurrencepræget dialog” således blevet præciseret yderligere, ligesom mulighederne for at overgå fra de traditionelle udbudsformer til disse udbudsformer også er blevet udvidet. Det er dog stærkt tvivlsomt, at disse udbudstekniske justeringer fører til stormløb mod en markant forøgelse af anvendelsen af de fleksible udbud.Det er således fortsat op til de offentlige indkøbere i højere grad at tage initiativ til at bruge de fleksible udbudsformer. Fra Dansk Erhvervs side af anerkender vi, at det kan kræve et ekstra stykke arbejde for de offentlige indkøbere at tage initiativ til at bruge de fleksible udbudsformer, når de fleste er vant til at anvende mere traditionelle udbudsformer. Der er dog ingen tvivl om, at der er behov for at ”ryste posen”, hvis anvendelsen af de fleksible udbud skal øges mærkbart. Uddannelse i indkøb på FinanslovenDerfor foreslår vi i Dansk Erhverv også, at der på en kommende finanslov afsættes ressourcer til at etablere af ECTS-point berettigede uddannelser i indkøb, som skal sikre løbende kompetenceudvikling og opkvalificering. I Dansk Erhverv følger vi udviklingen tæt, og vi står klar til at hjælpe alle landets ordregivere med at sætte de fleksible udbudsformer på dagsordenen og bidrager gerne til en konkret drøftelse af, hvordan anvendelsen af de fleksible udbudsformer kan øges.Opfordringen fra Dansk Erhverv er derfor klar: småtekniske justeringer i udbudsloven kan ikke stå alene, hvis vi skal fremme brugen af de fleksible udbudsformer. I stedet skal vores offentlige indkøbere aktiveres og være drivere for at vende skuden.
