Regeringen lægger i den nye digitaliseringsstrategi op til et bredt samarbejde mellem offentlige og private parter, forstået som stat, regioner, kommuner, forskningsverdenen, den private sektor og civilsamfundet.
Over 30 gange nævnes den private sektor i kobling med det offentlige i det 72 siders store dokument, som indeholder 9 visioner, 5 styringsprincipper og 61 anbefalinger, der skal fastholde Danmarks digitale førerposition, styrke vores fælles velfærd, accelerere den grønne omstilling samt øge væksten og eksporten gennem digitalisering.
”Sammen skal vi stille Danmark stærkere og lægge sporene for hele Danmarks digitale fremtid,” står der i indledningen.
Rent økonomisk indeholder digitaliseringsstrategien initiativer for mere end 2 mia. kr. i perioden 2022-2026. Det fremgår af et faktaark. Der er med andre ord lagt op til et enormt offentligt-privat samarbejde på alle mulige niveauer og i forhold til alle mulige funktioner af samfundet.
Det i sig selv er særlig interessant, da regeringen fra begyndelsen af har været ude efter det offentliges brug af konsulenter i fra den private sektor.
Digitaliseringsstrategien ligner i sit omfang og opstillingsform mere en projektplan end en strategi, det er så at sige bare at gå i gang for de adresserede ressortområder.
De ni visioner spænder over emner som cybersikkerhed, sammenhængende service for borger og virksomheder, mere tid til kerneopgaverne, og digitalisering af SMV-erne.
Vi gennemgår i denne artikel en række nedslagspunkter i strategien i forhold til offentlig-privat samarbejde, vi har samtidig udarbejdet et par andre artikler, der indeholder kommentarer fra en række interessenter i OPS-Danmark.
Offentlig-privat samarbejde øverst i styringskæden
Som det fremgår, er digitaliseringsstrategien et omfattende dokument. For at følge op på strategien og rådgive regeringen om den videre digitale udvikling af Danmark frem mod 2030, vil regeringen derfor nedsætte et nyt Digitaliseringsråd. Rådet vil bestå af eksperter og repræsentanter fra både den offentlige og private sektor.
Digitaliseringsrådet får til opgave løbende at følge implementeringen af initiativerne i digitaliseringsstrategien ud fra bl.a. de fem styringsprincipper og rådgive regeringen om nye digitale tendenser.
”Digitale fremskridt skal tages i samarbejde mellem det offentlige og det private”.
Det står der i det tredje styringsprincip for strategien og det betyder ifølge regeringen, at den digitale udvikling skal ske i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre vækst, innovation og sammenhæng på tværs af løsninger i både myndigheder og erhvervslivet.
Regeringen har altså øverst i styringskæden i den grad sat det offentlige-private samarbejde i fokus.
Datadeling på velfærdsområderne – ikke et ord om private
Men det er ikke alle steder i strategien, at princippet om offentlig-privat samarbejde slår helt så tydeligt igennem.
Sammenhængende service for borgere og virksomheder er en af regeringens visioner og her har man bl.a. fokus på sammenhæng i sagsforløb via datadeling.
Udsatte borgere og især borgere med komplekse forløb skal sikres mere sammenhængende sagsforløb og service på tværs af kommune, sundhedsvæsen og statslige myndigheder, står der blandt andet i indsats nummer syv.
Her er det vigtigt, at datadeling ikke kun bliver imellem myndigheder og offentlige virksomheder, men også mellem myndigheder og de ikke-offentlige leverandører, der samarbejder om indsatser overfor borgerne, f.eks. på ældre- og socialområderne. Læser man teksten kunne man nemlig let tro, at skribenterne bag strategien havde glemt, at der også produceres data, når det offentlige samarbejder med private og selvejende om borgeren på social- og ældreområdet.
En invitation til den private sektors gevinstrealiserende produkter
Mere tid til kerneopgaven gennem øget brug af teknologi er regeringens vision nummer tre, hvor man har et sigte på at frigøre 10.000 par hænder. Det lyder som en invitation til den private sektor, hvor alle gode sælgere bare skal komme i gang med at sælge de gode innovative gevinstrealiserende produkter, der allerede findes på markedet eller komme med nye ideer, som kan afprøves ude i kommunerne.
Det har fået kommunaldirektør Eik Møller i Ballerup Kommune til at sætte spørgsmål ved forståelsen af gevinstrealisering.
Han konstaterer i et interview med OPS-Indsigt, at man i kommunerne ofte har den oplevelse, at man fra statslig side har en tro på, at gevinsterne er større og kommer hurtigere end det faktisk er tilfældet.
”Gevinstrealisering, hvad er det egentlig, når vi taler om digitaliseringens muligheder for at frigøre flere hænder? Det spørgsmål synes jeg, at vi skal gøre os umage om sammen at få afdækket,” siger Eik Møller.
Et nationalt udbudssystem
Der tænkes også i udbud i regeringens strategi. Som en del af visionen – øget vækst og digitale SMV´er ønsker man at iværksætte et SMV-venligt udbudssystem for at styrke det offentligt-privat samarbejde og gøre det lettere og mere ensartet for SMV’ere at byde på offentlige kontrakter gennem udvikling af et nationalt udbudssystem.
Bemærk her, at der er tale om et nationalt udbudssystem. Her kan man godt spørge sig selv om det er en god ide, for hvornår har nationale it-systemer virket og blevet implementeret som de skulle. Vi nævner her blot det nye ejendomsskattevurderingssystem, der oprindeligt skulle have været færdigt i 2017, men det er blevet udskudt flere gange.
Endelig så er der den udfordring, at der i forvejen findes et marked med flere leverandører, der levere udbudssystemer og det har da også fået Dansk Erhvervs markedschef, Morten Jung op af stolen.
”Vi er bestemt ikke glade for den del af forslaget. Der er jo i forvejen et marked for det her,” siger han til OPS-Indsigt i en artikel, hvor vi har gennemgået en række erhvervsorganisationers respons på digitaliseringsstrategien.
Tværgående digitale tilsyn vil kræve regelforenkling
Under vision nummer fire om øget vækst og digitale SMV`er finder man et indsatsområde om tværgående digitale og virksomhedsrettede tilsyn
Det er meningen, at man vil sætte tempo på tilsynsindsatsen hos de forskellige myndigheder, så de følger med den digitale udvikling og baseres på data, automatisering og avancerede digitale løsninger. Her skal der etableres et tværgående statsligt samarbejde, der skal anvende fælles metoder og værktøjer i tilsynsindsatsen. Dermed vil man fra regeringens side sikre en mere ensartet og effektiv offentlig kontrolindsats gennem fælles digitale løsninger og datadeling.
Alt i alt en meget ambitiøs anbefaling, men hvis det skal være en succes, så skal tilsynene strømlines, så der stilles ensartede krav i de enkelte tilsyn. For eksempel er der i den nye lov om socialtilsyn en række krav om indberetning af økonomiske nøgletal, der ikke spiller sammen med bl.a. årsregnskabsloven.
Det bemærker i alt fald velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Troels Yde Thoftdahl i et interview med OPS-Indsigt om nogle af de oplagte konsekvenser ved regeringens intentioner om en øget digitalisering af velfærdsområderne.
Set i hans perspektiv vil det kræve en ordentlig overhaling og regelforenkling af den nyligt vedtagne lov om socialtilsyn.
Ikke meget nyt om CO-PI´s rolle
Endelig nævner man i digitaliseringsstrategiens indsats nummer 17, at mere digital innovation og nye løsninger blandt andet skal ske gennem det nyoprettede Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI). Det bemærkelsesværdige her er, at der egentlig ikke siges noget nyt, hvis man har fulgt lidt med i, hvad CO-PI står for.
Her kunne man enten have sløjfet dette punkt eller lige gjort sig ulejligheden, at konkretisere opgaverne yderligere frem for at gentage, hvad mange ved, nemlig at CO-Pi skal arbejde med grøn omstilling, bæredygtigt byggeri og teknologi, der understøtter velfærd.
