Det specialiserede socialområde

”Der er tale om en østtysk bureaukratisk model, så det bliver svært at overleve som virksomhed,” lyder en kommentar til et lovudkast om et styrket socialtilsyn. I både Dansk Erhverv, Dansk Industri, Selveje Danmark og LOS mener man, at udkastet går længere end den politiske aftale, men hvad betyder det?

Det taler for en styrkelse af det offentlige-private samarbejde, når man ser, at kommunerne har svært ved at opretholde de højt specialiserede indsatser, lyder det fra brancheorganisationen LOS. Hos Danske Regioner indikerer flere ting, at det private segment er skrevet ud af den del af ligningen.

Det er nemt at hylde tanken om sociale investeringer som den model, der løfter udsatte borgere ud af deres armod og reducere kommunernes udgifter. Det er langt mere komplekst at realisere. Derfor har vi brug for rum, hvor kommunerne kan ideudveksle og møde ekspertviden, investorer og leverandører.

Ifølge direktøren for Selveje Danmark skal man have levet i en 'kæmpe parallelvirkelighed' hvis man ikke mener, at 200.000 kroner i udligningsgevinst for at hjemtage en borger påvirker kommunernes visitering. "Mere end halvdelen af kommunerne har en eksplicit politik om at visitere borgere til egne tilbud" siger han.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser i et interview på P1, at kommunerne skal prioritere hårdt på det specialiserede socialområde. Kommuner har ifølge ministeren fået penge til at udvikle velfærden.

Kommunerne kan finansiere et løft af socialområdet med konsulentbesparelser, mener finansministeren, som optakt til økonomiforhandlingerne med KL, men det kan stoppe al byudvikling, mener en vicekommunaldirektør. Han peger på, at regeringen er i færd med at spare de samme penge to gange.

”Jo flere politikere der erkender, hvor mange stemmer der ligger i det her felt, jo mere vil vi kunne påvirke,” siger medstifter af #enmillionstemmer Monica Lylloff i et interview om bevægelsens mission og hvorfor man vil have frit valg og skilt økonomi fra visitation.

Det kan god være, at ordet profit ikke nævnes med et ord, men jagten på potentielle profitmagere på det specialiserede socialområde er langt fra slut. Det fremgår tydeligt, hvis man læser den nye politiske aftale om et styrket socialtilsyn, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.

Børn, unge og voksne på landets sociale tilbud kan ånde lettet op efter, at regeringen og dens støttepartier har valgt ikke at ville tvangsomlægge de mange private aktører på socialområdet til selveje. Den nye aftale er en sejr for, at fakta og solid viden fortsat skal styre socialområdet.

Regeringens felttog mod overskud hos private sociale tilbud er tabt. Det fremgår af en politisk aftale om et styrket socialtilsyn. ” Det er utrolig ærgerligt,” siger Socialminister Astrid Krag. Hos Dansk Erhverv er man lettet over, at der fortsat er plads til både private og selvejende aktører.

Alt tyder på, at dødsstødet mod private sociale tilbud er trukket tilbage. I stedet er der indgået en politisk aftale, der stiller nye krav og forstærker tilsynenes magt. Direktør Flemming Trap Højer giver her et fagligt perspektiv på, hvad socialsektoren kan vente.

Den store ideologiske skalp om et forbud mod profit på velfærd ser ud til at være skrevet ud af en aftale mellem regeringen og dens støttepartier. Den endelige aftale er klar og forventes kundgjort på det rigtige tidspunkt, erfarer OPS-Indsigt.