Det specialiserede socialområde

    Det specialiserede socialområde

    Hos Landsorganisationen for Sociale Tilbud er direktøren bekymret, for den retorik vi har om de mennesker, der ligger bag de såkaldte særligt dyre enkeltsager.

    De meget dyre enkeltsager er som trafikulykker i slowmotion

    ”Det er ikke interessant, om det er offentlige eller ikke-offentlige tilbud, der løser de særligt dyre enkeltsager for kommunerne, er budskabet fra to brancheorganisationer, men hvad er så centralt, når vi skal se på årsager og handlemuligheder ift de stigende udgifter på socialområdet?

    Særligt dyre enkeltsager fordelt på kommuner

    KL og Komponent iværksatte i 2022 en undersøgelse, hvor de sammen med 47 kommuner satte fokus på de såkaldt særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde. Se her hvor mange sager de enkelte kommuner har.
    Der er en stigende bekymring for kvaliteten i fremtiden på det specialiserede socialområde. Her kom det i 2021 til udtryk ved en demonstration imod regeringens og KLs økonomiaftale for 2022, på Christiansborg Slotsplads

    Trods flere penge til handicapområdet er danskerne bekymrede

    Hos Dansk Erhverv kalder man det en tillidskrise, at kun to ud af ti danskere forventer at få god kvalitet på det specialiserede socialområde. Vi har behov for en reformering, der sikrer en ensartet og gennemskuelig pris- og kvalitetsstruktur, lyder det.
    Kommunerne skal ikke klynke over, at de ikke er blevet kompenseret fuldt for inflationen, lyder det fra flere aktører.

    Kommunerne beholder for det meste statens inflationsregulering

    En beregning fra finansministeriet udløste i sommers 3 mia. kr. til kommunerne for at dække inflationen. Desværre regnede man forkert. Det giver kommunerne et milliardtab, men hvad med de private leverandører, hvordan oplevede de, at inflationsreguleringen slog igennem og hvad er konsekvenserne?
    Den nye SVM-regering, da den blev præsenteret den 15 december 2022.

    Fem ministre hvor offentligt-privat samspil bliver særligt centralt

    To ud af tre ministre, der skal beskæftige sig særligt med offentligt-privat samspil, når du læser regeringsgrundlaget, har praksiserfaring og er lige ankommet til Christiansborg.
    I Aarhus Kommune vil man gerne være selvforsynede med kommunale tilbud på socialområdet, så handicappede ikke skal flyttes til botilbud uden for kommunen.

    Kommentar: Fortællingen om selvforsyning og hjemtagning på socialområdet er rituel stammedans

    Når en kommune som Aarhus laver en politisk målsætning for selvforsyning og taler hjemtagning på socialområdet op, er det udtryk for en rituel fortælling, der ikke holder vand, men styrker kommunens selvforståelse. Kun få har bemærket et næsten skjult alternativ til kommunal selvforsyning, mener Steen Houmark.
    Aarhus Kommune mener, at kommunen kan gøre det billigere ved selv at etablere og drive flere pladser på socialområdet, derfor har man haft en voldsom vækst, men er man blevet mere selvforsynende?

    Trods ti års indsats er Aarhus Kommune langt fra sit mål om selvforsyning på socialområdet

    I et sparekatalog og en omstillingsplan fra Aarhus Kommune spøger hjemtagning af borgere fra sociale tilbud på lige fod med begreber som kontraktforhandlinger og indkøbsværktøjer, der skal give besparelser på millioner allerede i 2023, men er det realistisk?

    Ekspert: Hjemtagning af borgere er ikke noget quick fix

    Flere kommuner overvejer at spare penge på det specialiserede socialområde ved at hjemtage borgere. "Den kommunale virkelighed er, at man ofte tror, man får mere for pengene hos sig selv," siger ekspert.
    Hjemtagninger skaber ofte politisk debat. Men hvad er egentlig op og ned?

    Forstå hjemtagning på fem minutter

    Hjemtagning er ofte et udskældt værktøj, men der er mange situationer, hvor det giver mening at hjemtage en borger. Læs mere om hjemtagning her.
    "Sagen i Højesteret har ikke været med til at gøre det lettere at være privat leverandør," lyder det fra en velfærdsleverandør, der ikke driver hjemmepleje.

    Bred bekymring blandt velfærdsleverandører i kølvandet på Brønderslevsagen

    På tværs af velfærdsområderne har private velfærdsleverandører nærlæst Højesterets dom i Brønderslevsagen. Vi har talt med et udsnit, der driver dagtilbud, botilbud og friplejehjem om, hvilke afledte effekter de ser på deres område.
    Findes der en lovhjemmel, hvor kommuner kan stille BPA-ordninger i bero, når brugeren er indlagt? Det spørgsmål rejser tre handicaporganisationer i et brev til Socialministeriet.

    Ministerformulering om handicaphjælp under indlæggelse har skabt usikkerhed

    ”Det er muligt for kommunalbestyrelsen at sætte en hjælperordning i bero under borgerens indlæggelse.” Den sætning i Socialministerens seneste hyrdebrev har skabt usikkerhed blandt mange brugere af BPA-ordningerne. Spørgsmålet er, om der er lovhjemmel.
    KL's formand og næstformand kan formentligt godt forberede sig på hårde forhandlinger med regeringen om, hvor store udgifter til COVID og ukrainske flygtninge, som kommunerne skal kompenseres for ved udregningen af en eventuel sanktion for overskridelse af servicerammen.

    Prognose for serviceramme forværres: Mange går over servicerammen

    Kommunernes økonomiopgørelser kommer løbende, og de skærper frygten for, at kommunerne overskrider servicerammen med flere milliarder kroner og dermed risikerer store bøder fra staten. Opgør mellem KL og regeringen om lurer forude.