Anbringelser

Retten til at drive private dagbehandlingstilbud blev i sidste uge slået fast i en bred politisk aftale, men hvad betyder den, og hvorfor opgav Pernille Rosenkrantz-Theil jagten på de private?

Branchenetværk, forskning og en landsforening kritiserer anbefalingerne i en tværministeriel rapport om dagbehandlingstilbud. ”Det løser ikke problemerne på området,” lyder det. Derfor appellerer man til, at minister og ordførere stopper forhandlingerne, visker tavlen ren og inddrager alle aktører.

Hvad der ikke kunne vindes på den politiske slagmark for Socialminister Astrid Krag i kampen mod profit på velfærd, peger nu i retning af at kunne vindes ved ministeriets skrivebord. Et lovforslag om at styrke socialtilsynet er gennemsyret af restriktioner mod private og ikke tro mod den politiske aftale.

”Jo flere politikere der erkender, hvor mange stemmer der ligger i det her felt, jo mere vil vi kunne påvirke,” siger medstifter af #enmillionstemmer Monica Lylloff i et interview om bevægelsens mission og hvorfor man vil have frit valg og skilt økonomi fra visitation.

Kommunerne både visiterer, driver og betaler ydelserne på handicapområdet og medvirker til en central interessekonflikt, hvor økonomi kommer forud for behov og faglighed, og skaber en cirkulær ansvarsfralæggelse. Det fremgår af et nyt inspirationskatalog til en handicapreform.

Kost- og privatskoler skal maksimalt have otte anbragte børn, er meldingen fra ministeren efter en DR-dokumentar om en enkelt kostskole. ”Man må aldrig føre politik på baggrund af enkelte sager,” lyder det fra den konservative børneordfører Brigitte Klintskov.

Det kan god være, at ordet profit ikke nævnes med et ord, men jagten på potentielle profitmagere på det specialiserede socialområde er langt fra slut. Det fremgår tydeligt, hvis man læser den nye politiske aftale om et styrket socialtilsyn, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.

Børn, unge og voksne på landets sociale tilbud kan ånde lettet op efter, at regeringen og dens støttepartier har valgt ikke at ville tvangsomlægge de mange private aktører på socialområdet til selveje. Den nye aftale er en sejr for, at fakta og solid viden fortsat skal styre socialområdet.

Regeringens felttog mod overskud hos private sociale tilbud er tabt. Det fremgår af en politisk aftale om et styrket socialtilsyn. ” Det er utrolig ærgerligt,” siger Socialminister Astrid Krag. Hos Dansk Erhverv er man lettet over, at der fortsat er plads til både private og selvejende aktører.

Alt tyder på, at dødsstødet mod private sociale tilbud er trukket tilbage. I stedet er der indgået en politisk aftale, der stiller nye krav og forstærker tilsynenes magt. Direktør Flemming Trap Højer giver her et fagligt perspektiv på, hvad socialsektoren kan vente.

Den store ideologiske skalp om et forbud mod profit på velfærd ser ud til at være skrevet ud af en aftale mellem regeringen og dens støttepartier. Den endelige aftale er klar og forventes kundgjort på det rigtige tidspunkt, erfarer OPS-Indsigt.

Medierne blander pærer og bananer, når de lader selvejende og private kommercielle indgå i samme kategori i en opgørelse over socialtilsynenes påbud. Det giver et unuanceret billede i en tid, hvor debatten om kommercielle og ikke-kommercielle sociale tilbud raser, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.