Skip to main content

Mange leverandører til den kommunale sektor har oplevet, at kommunerne med forskellige begrundelser ikke har villet kompensere dem i 2022 trods en stigende inflation, som bl.a. har ramt priserne på energi. Omvendt er kommunerne selv blevet kompenseret med 5.2 pct af regeringen.

”Jeg synes, at kommunerne skal se på, at Københavns Kommune som den største kommune har valgt at kompensere private velfærdsinstitutioner og det er jo ikke noget kommunen bare gør, fordi man har lyst til at bruge penge. Det handler jo om indsigt i nødvendigheden af at det sker. – Og i den sammenhæng kunne vi i Dansk Erhverv godt ønske os, at lidt flere kommuner fulgte trop,” siger markedschef Morten Jung.

Ifølge nye data fra Danmarks Statistik endte inflationen på 7,7 pct. i 2022, dermed ramte Finansministeriet 2,5 procentpoint forkert, da de i maj måned kom med det skøn for inflationen, som senere dannede baggrund for reguleringen af kommunernes budgetter. Det skriver NB-Økonomi.

Ved midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi i juni sidste år lagde Finansministeriet nemlig et inflationsskøn på 5.2 pct i gennemsnit for 2022. hvilket udløste en positiv midtvejsregulering af kommunerne på ca. 3,0 mia. kr. for at dække de højere priser end forventet, da man indgik økonomiaftalen i 2021.

Kommunerne blev langt henad vejen kompenseret

Allerede i efteråret begyndte KL at rende regeringen på dørene for at få en yderligere kompensation, da man oplevede en inflationsprocent på op mod 10 pct i nogle måneder. Her nægtede regeringen dog at kompensere kommunerne yderligere.

Det reagerede KL`s formand Martin Damm kraftigt på:

”Det vil føre til “massive fyringsrunder”, hvis ikke regeringen yder ekstra økonomisk hjælp til landets 98 kommuner, der har ekstraudgifter i år på grund af den høje inflation,” sagde han dengang til ritzau.

”Det nytter ikke noget kommunerne klynker over, at de ikke er blevet kompenseret fuldt, når de langt hen ad vejen er blevet kompenseret, uden at de selv har gået foran for at kompensere deres leverandører, ” siger Morten Jung til OPS-Indsigt.

De private leverandører har dækket del af kommunernes tab

Tidligere udregninger fra KL viser, at kommunerne mister cirka 660 millioner kroner for hver procent nettoprisindekset er undervurderet og med en fejlmargin på historisk høje 2,5 procentpoint, ifølge chefredaktør Arne Ullum, så peger alt på et samlet tab på 1,65 milliarder kroner i 2022 for kommunerne.

Spørgsmålet er dog, om kommunerne ikke har hentet nogle af de tabte penge ind, ved kun at kompenserer deres egne leverandører men ikke de private?

Det bekræfter flere leverandører til kommunerne på de tre store velfærdsområder overfor OPS-Indsigt.

Her er oplevelsen på både dagtilbuds-, social- og ældreområdet trods enkelte gode historier, at  kommunerne generelt ikke har kompenseret leverandørerne i 2022 for de stigende priser på bl.a. energi.Så set i det perspektiv har den private sektor dækket dele af kommunernes tab, lyder det.

Generelt ingen form for inflationsregulering af private

”Vores oplevelse er, at de private dagtilbud ikke har set noget til nogen form for inflationsregulering. I det hele taget ser de oftest ikke nogen af de ekstra midler, der tilflyder kommunerne, som fx minimumsnormeringsmidler,” siger Tanja Krabbe der er sekretariatschef Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), da OPS-Indsigt henvender sig.

Ifølge Tanja Krabbe er de private dagtilbud hårdt pressede på grund af både inflation og kommunale besparelsesindgreb i en sådan grad, at det nu rammer de børnenære aktiviteter, som indkøb af legetøj, personale m.v. Det vil kort sagt gå ud over børnene, hvis man ikke får noget hjælp,” siger hun.

Hos Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) har man samme oplevelse som i DLO. Her skærer direktøren Mads Roke Clausen helt ind til benet, på spørgsmålet om inflationskompensation.

 ”Det korte svar på, hvordan vi i LOS generelt oplever, at kommunerne udløser den inflationsregulering de har modtaget fra staten. – Det sker slet ikke,” siger Mads Roke Clausen til OPS-Indsigt.

Han understreger, at det naturligvis er en oplevelse, men at hvis nogle ikke-kommunale tilbud er blevet kompenseret, er der tale om stærkt begrænsede tilfælde.

Forudser at takststigninger i 2023

Oplevelsen hos LOS er ikke uinteressant, da den er Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud med service til 7000 borgere, på et marked der samlet set koster det offentlige 55 milliarder kroner og heraf dækkes 43 pct af de ikke-kommunale tilbud. 

”Det er vigtigt her at få sagt, at vores tilbud jo er hjem for nogen – Børn, unge og voksne – og ikke et kontor, hvor man bare kan skrue ned for varmen. Vi har derfor længe appelleret til vores medlemmer om at finde gode spareløsninger, men i og med at det er nogens hjem, er der også grænser for, hvor lang vi kan gå,” siger Mads Roke Clausen.

Han peger på, at der skal være ordentligt mad og normering, så den pædagogiske indsats er tilstrækkelig, man kan altså ikke spare sig ud af alle inflationsproblemerne, så han forudser, at mange tilbud vil skulle hæve taksterne i 2023. ”Og her kan vi ikke holde os med en PL-fremskrivning på 2.6 pct,” siger Mads Roke Clausen. 

Risiko for sneboldeffekt

Hos Dansk Erhverv er man bekymret ved perspektiverne

” Det har helt klart en betydning, for de virksomheder der ikke er blevet kompenseret. Det jeg frygter, er særligt på velfærdsområderne, hvor marginen for indtjening er så lille, at vi ser måske ind i den største kommunalisering af velfærdsområdet, fordi mange aktører risikerer at knække nakken,” siger Morten Jung og fortsætter

”Manglende inflationsregulering hænger ikke sammen med, at man på den officielle bane taler så meget om samarbejde med leverandørerne, for hvem er der så at samarbejde med, hvis de har knækket nakken?” spørger han.

For ham at se, kan den model mange kommuner har valgt, hvor de ikke har inflationsreguleret deres leverandører skabe en sneboldeffekt, hvor kommunerne måske nok har sparet lidt i 2022, men i årene efter er der risiko for, at samfundet mister specialiserede tilbud og dermed kapacitet til, at kunne imødekomme efterspørgslen.Derfor opfordre Dansk Erhverv leverandører uanset om det er til velfærd eller teknik, at når man indgår en aftale med en kommune, hvor man bliver reguleret med PL-satsen, sikre sig enighed om, hvad man forstår ved prisreguleringen via en PL-fremskrivning.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply