Skip to main content

Danskernes frie valg skal styrkes. Det var blå bloks seks partiledere enige om på tirsdagens pressemøde, hvor man præsenterede fem nedslag, der skal sætte “borgeren i centrum”. Man havde husket de fødende, de unge på gymnasierne og de ældre, men man havde glemt børnefamilierne og de private dagtilbud.

De blev i alt fald ikke nævnt og det er interessant, fordi præcis de private dagtilbud har været under et længere angreb af den nuværende regering og dens støttepartier, hvor man har arbejdet for, at gøre det umuligt at starte et privat dagtilbud med henvisning til risikoen for profit på velfærd.

OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvorledes det angreb faldt til jorden, fordi Det Radikale Venstre skiftede side og netop tilsluttede sig partierne i blå blok og derved fik reddet de private dagtilbud på målstregen.

Iværksætter: Vi har brug for at blå bloks fokus

”Som pædagogisk iværksætter af et lille privat dagtilbud, håber jeg, at blå blok også vil sætte fokus på mangfoldigheden og det frie valg, når det gælder familiernes mulighed for selv at vælge dagtilbud,” siger Denice Valentin, grundlægger af Aurora Børnehus i Gladsaxe.

Hun undrer sig ligesom andre i miljøet omkring de private dagtilbud, at de slet ikke blev nævnt med et ord.

”Venstrefløjen har kørt en ideologisk kamp mod pædagogiske iværksættere, selvom forskning på området viser, at netop de private dagtilbud bidrager med bedre normeringer, højere kvalitet og større forældretilfredshed. Så vi har brug for, at blå blok skaber fokus på alt det gode de private dagtilbud bidrager med,” siger hun i en kommentar til OPS-Indsigt.

Hos Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) kom der hurtigt efter de seks partiers udmelding en pressemeddelelse med en opfordring til, at man uanset partifarve hos en ny regering ville arbejde for at sikre de små private dagtilbud drevet af pædagogiske ildsjæle mulighed for at blive oprettet og drevet under rimelige vilkår.

”De private dagtilbud hører for os at se også hjemme i blå bloks udspil og det regner vi naturligvis med, at de tager med også selvom de ikke lige nævnte det direkte. Det frie valg er nemlig vigtigt for at forældre og børn kan vælge den form for dagtilbud der passer til dem,” sige Sekretariatschef i DLO Tanja Krabbe, da OPS-Indsigt henvender sig.

Gemt men ikke glemt

OPS-Indsigt har spurgt rundt hos de seks partier for, at hører om man har glemt de private dagtilbud, der både repræsenterer en stærk iværksætterkultur med et overtal af kvinder.

Det har vi ikke, lyder svaret fra bl.a. Venstre.

”De private dagtilbud er essensen af det frie valg, drevet af lokale ildsjæle, så naturligvis er de tænkt med i det frie valg, selvom de ikke lige blev nævnt,” siger Marlene Ambo-Rasmussen, der er børne- og ældreordfører.

Her har man altså ikke glemt de private dagtilbud. De er snarer gemt blandt de indsatser man ønsker, men man erkender, at de burde have haft en plads.

Efterlyser tre ting hos den nye regering

Tanja Krabbe peger på, at det private dagtilbudsområde allerede har bevist, at det kan noget, men at det i virkeligheden kan meget mere, hvis de private dagtilbud fik nogle ordentlige vilkår, herunder fik de samme penge som de kommunale tilbud.

”I lighed med at de ældre skal have mulighed for at bestemme hvilken leverandør de vil have, så burde forældrene også have en reel mulighed for at få et dagtilbud med ordentlige driftsvilkår,” siger Tanja Krabbe. 

DLO efterlyser derfor, at en ny regering sikrer tre ting:

  1. Transparens og ens regnemetoder i de kommunale tilskud til daginstitutionerne på tværs af kommunegrænser.
  2. Bygningstilskud der giver reel mulighed for at oprette nye dagtilbud 
  3. En uafhængig klageinstans der kan behandle uenigheder mellem dagtilbuddene og den kommunale forvaltning.

Åben over for en uvildig klageinstans 

Marlene Ambo-Rasmussen genkender udfordringerne med udregning af tilskud fra blandt andet hendes egen kommune. ”Hvis anlægstilskuddene var ordentlig i flere kommuner, så tror jeg, at der ville være langt flere lokale ildsjæle, som startede et privat dagtilbud op,” siger hun til OPS-Indsigt.

Men hvad så med DLO`s forslag om en uvildig klageinstans? 

”Med den indgangsvinkel vi har haft på ældreområdet, så giver det naturligvis også mening, at vi har samme tilgang på børneområdet og arbejder for en uvildig klageinstans,” siger Marlene Ambo-Rasmussen.

Hun henviser her til beslutningsforslag B6, hvor der på ældreområdet er skabt flertal for en kontrolenhed, så fremt KL ikke finder frem til en vejledning, som får kommunerne til at udregne priserne mere ensartet og transparent.

Glemsomheden bemærkes på de sociale medier

Debatten om det frie valg og blå bloks samling ruller også på de sociale medier og her kan man bl.a. læse en kritik fra en af de mange private dagtilbudsledere i et opslag på Alex Vanopslaghs facebooke profil.

Her skriver Oline Schmidt-Nielsen blandt andet i en kommentar:

” Jeg må indrømme at min forfængelighed gerne ville have haft at I havde nævnt vores helt utrolig hårde, og uretfærdige eksistenkamp, mod det idealistiske forslag fra det røde flertal om at afskaffe frit valg på børneområdet, en kamp som varede mere end et år fra december 2020-januar 2022… vi var flere der sad og ventede under pressemødet…Tænker at vores sag er lige til højrebenet for jer? Det kunne bare have været en bisætning. “

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply