Buurtzorg-modellen gav bedre resultater, men prisgrundlaget var ulige

Del artiklen:
Ideen med Buurtzorg-modellen er bl.a., at man ved at organisere smartere kan leverer bedre, lyder det fra den tidligere direktør i Lokalplejen Danmark, Bjørn Kassøe Andersen.
Ideen med Buurtzorg-modellen er bl.a., at man ved at organisere smartere kan leverer bedre, lyder det fra den tidligere direktør i Lokalplejen Danmark, Bjørn Kassøe Andersen. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Buurtzog-projektet i Ikast-Brande havde gode takter. Selvorganiseringen hos den private aktør gav bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats, en bedre borgeroplevet kvalitet, samt reduceret sygefravær sammenlignet med kommunes leverandør. Det fremgår af en VIVE-rapport, men prisgrundlaget var ulige.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Det er muligt at levere helhedsorienteret syge- og hjemmepleje efter den meget omdiskuterede Buurtzorg-model i Danmark og resultaterne er bedre end i den vanlige organisering i Ikast-Brande Kommune. Det fremgår af en ny evalueringsrapport fra VIVE – Det nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd, som har evalueret forsøgsprojektet i Ikast-Brande kommune.

Evalueringen viser, at små lokale selvorganiserede teams kan sikre høj faglighed og giver færre skift af personale hos de ældre, men rentabiliteten er et opmærksomhedspunkt.

Lokalplejen Danmark ApS, der var levevarandør på projektet, er nemlig blevet erklæret konkurs. Virksomheden havde på trods af høj produktivitet og lavt sygefravær vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen.

Læs også:
Kontroversiel udlicitering af sygepleje ramt af konkurs

Hyrer lidt dyrere og organiserer smartere

”En del af forklaringen kan være medarbejdersammensætningen, idet Lokalpleje Danmark (sammenlignet med Ikast-Brande Kommune) har en højere andel af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Lokalpleje Danmark,” skriver VIVE i evalueringen om vanskelighederne ved at få økonomien til at hænge sammen.

”Ideen med Buurtzorg-modellen er netop, at man hyrer lidt dyrere og organiserer smartere – og derfor kan levere bedre. Man er mere tid ude hos borgerne, og man er der længere tid ad gangen, så der er mindre vejtid. Samlet bliver det reelt ikke dyrere. Faktisk kan der også forventes færre nødkald, færre unødige lægekontakter og færre indlæggelser, altså nogle økonomiske fordele, som opstår andre steder,” siger den tidligere direktør i Lokalplejen Danmark, Bjørn Kassøe Andersen.

Bjørn Kassøe Andersen anfører overfor OPS-Indsigt, at lønniveauet hos Lokalpleje lå ca. 12% højere end hos kommunen. 

Ulige prissætning

Det skal bemærkes, at priserne i Buurtzorg-projektet er de sammen som på kommunens frit-valgs-område. Det vil sige, at de på hjemmeplejeområdet er udregnet ud fra kommunens omkostninger og på sygeplejeområdet blev der afregnet på baggrund af en beregnet timepris.

Ikast-Brande Kommune har i hele debatten efter Lokalplejen Danmarks konkurs fastholdt, at prissætningen i forsøgsprojektet har været korrekt, og at Lokalpleje Danmark har fået det samme som de øvrige leverandører på området. 

Og det er måske præcis en af de udfordringer, der er ved at man har presset et forsøgsprojekt ind i den eksisterende økonomitænkning fra frit-valgs-området, hvor omkostningerne isoleret set er lavere bl.a. på grund af de lavere gennemsnitslønninger i den kommunale hjemmepleje.

Det vil sige, at man har aflønnet leverandøren lavere, men krævet højere fagkompetencer og det har givet en ulige prisvilkår.

Hos FOA kan man også se problemet.

“Det tyder på, at problemet har været kommunen og de rammer, virksomheden har skullet levere under. Det er en klar fejl, hvis man som kommune holder fast i sin økonomiske systemer og forsøger at presse innovative måder at drive hjemmeplejen på ind i eksisterende skabeloner og visitationsmodeller, ” siger sektorformand Torben Hollmann i en pressemeddelelse.

Han rejser dermed et ganske relevant spørgsmål om hvorvidt, man kan prissætte leverancen i et innovationsprojekt ud fra kendte driftsomkostninger på eksempelvis frit-valgs-området.

Evalueringsrapporten var oprindeligt tænkt som en midtvejsevaluering og det fremgår tydeligt af rapporten, at økonomien i projektet kun er undersøgt i begrænset omfang og det savner Bjørn Kassøe Andersen.

”Vi mener, at der er økonomiske forhold, som det er vigtigt at få belyst, så man kan og lære af det andre steder,” siger Bjørn Kassøe Andersen.

Kommunen står anderledes rustet 

Men for kommunen er projektet ikke spildt på gulvet, selvom Lokalplejen Danmark er gået konkurs og projektet ikke kunne føres til ende i samarbejde med Lokalplejen Danmark.

”Vi står som kommune med pilotprojektet helt anderledes godt rustet end før. Vi kan nu sætte et konkret fokus på, hvad der gør en forskel for kvalitet i ældreplejen, borgernes oplevelser og ikke mindst for at skabe attraktive arbejdspladser, der både kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere,” siger borgmester Ib Lauritsen i en pressemeddelelse.

For ham er det vigtigt, at evalueringen viser, at afprøvningen af Buurtzorg-modellen har givet gode resultater – ikke mindst oplevet af kommunens borgere. Fra evalueringen hæfter Ikast-Brande Kommune sig især ved en række læresætninger, som både Ikast-Brande og andre kommuner kan drage nytte af. 

  1. Betydning af kontinuitet – styrker kvaliteten i opgaveløsningen (færre medarbejdere i borgernes hjem)
  2. Betydningen af tværfaglighed og tværfaglig sparring – styrker også kvaliteten i opgaveløsningen (dog ikke via flere forskellige medarbejdere i borgerens hjem).
  3. Betydningen af god planlægning – også i selvorganiserende teams, så medarbejderne kan fokusere på deres opgaveløsning..
  4. Betydningen af teamstørrelse – man mister overblikket, hvis teamet er større end 12.
  5. Betydning af et servicekontor – der yder coaching og støtte til det selvorganiserende team, så de ikke skal klare alt selv.
  6. Betydning af et tæt samarbejde særligt med specialfunktionerne i kommunen.
  7. Betydningen af at en detaljeret visitation har udfordret sygeplejerskernes faglighed. I stedet bør der arbejdes ud fra en tillidsbaseret visitationsmodel.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at VIVES rapport opererer med otte læresætninger, der på mange måder ligner de syv Ikast-Brande uddrager. Den ottende læresætning handler om økonomien. 

Eftersom projektet afsluttes ved midtvejsevalueringen, kan man ikke konkludere om Lokalpleje Danmark var mere eller mindre økonomisk rentabel end kommunen, men VIVE skriver i sin rapport. Vi ville endvidere have anbefalet en analyse af forløbsdata for på denne baggrund at afklare, om Lokalpleje Danmark var mere (eller mindre) effektiv til at tilrettelægge indsatsen omkring borgerne – og således var mere rentabel i et større økonomisk perspektiv.

Læs hele VIVEs evaluering her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her