Dansk Erhverv efter stråmandspåstande: PLO-notat misinformerer politikerne

Del artiklen:
PLO`s notat til politikerne om stråmandsklinikker giver panderynker hos Dansk Erhverv. Blandt politikerne tager man påvirkningsforsøget mere afslappet. ”I både denne og andre typer af sager, bliver vi forsøgt påvirket. Det er en del af vores folkestyre, og det er jo fantastisk,
PLO`s notat til politikerne om stråmandsklinikker giver panderynker hos Dansk Erhverv. Blandt politikerne tager man påvirkningsforsøget mere afslappet. ”I både denne og andre typer af sager, bliver vi forsøgt påvirket. Det er en del af vores folkestyre, og det er jo fantastisk," siger Martin Geertsen (V) i en kommentar. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Under overskriften ’Misinformation i PLO-notat’ tager Dansk Erhverv til genmæle overfor det notat, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har rundsendt til Folketingets sundhedsordførere. Notatet er behæftet med fejl, formodninger og usande påstande om de såkaldte partnerskabsklinikker, hævder Dansk Erhverv.

Af Steen Houmark, [email protected]

Debatten om de såkaldte stråmandsklinikker er trådt et kraftigt skridt op ad konfliktstigen. Det fremgår af et notat fra Dansk Erhverv, som OPS-Indsigt er i besiddelse af og som er fremsendt til blandt andet folketingets sundhedsordfører.

I notatet beskriver Dansk Erhverv, hvordan man finder det dybt bekymrende, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) proaktivt har rundsendt forkerte og usande påstande om de såkaldte partnerskabsklinikker i almen praksis. – De klinikker som PLO oprindeligt startede med at kalde stråmandsklinikker.

Retorikken er skarp

”Det er ikke os, der har opfundet begrebet partnerskabsklinikker, vi har hidtil kaldt det hele for stråmandsklinikker,” har PLO`s formand, Jørgen Skadborg tidligere sagt til OPS-Indsigt. – Og allerede ved den retorik får man en fornemmelse af konfliktniveauet.

Læs også:
Analyse: Partnerskabsklinikker udfordrer PLO`s monopol

Det notat som har fået Dansk Erhverv op ad stolen, er afsendt af PLO i slutningen af april til alle sundhedsordførerne på Christiansborg, Sundhedsministeren og Danske Regioner.

I notatet udpeger PLO 18 stråmandsklinikker, men læser man notatet igennem, er der en hel del ting som ikke stemmer. Notatet har vi tidligere gennemgået her på OPS-Indsigt.

Sammen med PLO-notatet følger fire konkrete bilag med beskrivelser af læger, som angiveligt skulle være blandt de såkaldte stråmands-læger, men det er ganske enkelt ikke til at læse, hvem det drejer sig om og derfor fremstår notatet, mest som en påstand. 

Læs også:
PLO har udpeget 18 stråmandsklinikker, men der er noget som ikke stemmer

En del af et game

Sundhedsministeriet har tidligere svaret politikerne, at man ikke har tal på, hvor mange stråmandsklinikker der findes og det må man også konkludere, at PLO heller ikke har.

”Notatet indeholder en oversigt over ”formodede stråmandsklinikker, fordelt geografisk”. Det er således ikke et notat, der bygger på fakta, men formodninger,” skriver Dansk Erhverv i sit notat.

Men hvad tænker man som politiker, når det viser sig, at der er plads til forbedringer i et notat sendt fra en interesseorganisation?

”Helt principielt har jeg det sådan, at jo mere underbygget en argumentation er des større chancer er der selvfølgelig for, at den bliver taget alvorligt. Omvendt er det jo så også min opgave og mit ansvar at sørge for, at en sag netop er så oplyst som muligt, inden der træffes beslutning,” siger sundhedsordfører for Venstre, Martin Geertsen, da OPS-Indsigt henvender sig.

På den led ligger han på linje med en række andre politikere, vi har talt med. Det er altså ikke usædvanligt, at man på Borgen både i denne og andre typer af sager bliver forsøgt påvirket. 

Lobbyisme og timing af konkrete forslag

Det usædvanlige ved denne sag er, at det kommer fra en så velfunderet organisation som PLO, siger flere til baggrund. De hejser dermed et bekymrende flag al den stund, at PLO repræsenterer et stærkt troværdigt brand som familielægen. Men alle erkender, at det er en del af vores folkestyre.

Den tidligere direktør for PLO Jonatan Schloss skrev i 2018 en interessant artikel på LinkedIn om lobbyisme. Her påpegede han bl.a. to ting. 1) hvor central timing er, når det kommer til påvirkning af politikerne og 2) gennemslagskraften af konkrete forslag fra fagprofessionelle ift de udfordringer beslutningsdanmark står med.

” Kommer du med dine tanker i en høringsfase er det for sent. Du må ikke forvente, at hverken politikere og embedsmænd besidder stor faglig indsigt på dit område. Det er din fordel. Du kan bidrage med viden og fakta, det er bl.a. derfor, de vil lytte til dig,” skriver han i august 2018.

I denne sammenhæng kan man spørge sig selv om PLO har fulgt den tidligere direktørs råd, men hvad der er mindst lige så interessant, er politikernes handlemuligheder. 

For hvad gør man lige som politiker, når man får notater ind fra meget vidende interesseorganisationer som PLO og Dansk Erhverv?

”Jeg prøver altid selv at indhente informationer fra flere kilder. Det har jeg også gjort i den konkrete sag,” siger Martin Geertsen og det er givet derfor at han har rejst en svada af spørgsmål til ministeren og ministeriet.

Tilbageviser PLO`s anklagepunkter

Dansk Erhverv når i deres notat frem til samme analyseresultat som OPS-Indsigt, men tager analysen et skridt videre. I tre siders langt notat punkterer brancheorganisationen med en række argumenter de anklagepunkter, som PLO har i forhold til stråmands- og partnerskabsklinikker.

En af de centrale anklagepunkter er ejerskabet af de enkelte ydrenumre. Her har PLO rejst den problemstilling, at når ejerlægen ikke reelt virker i en af de klinikker vedkommende ejer, kan det få betydning for den sundhedsfaglige indsats.

Det tilbageviser Dansk Erhverv ved bl.a. at henvise til Sundhedsministeriets svar til bl.a Martin Geertsen fra april 2021. Her oplyser ministeriet, at der ikke findes undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem lægefaglig kvalitet og ejerskab af en lægeklinik i almen praksis. Det vil sige, man kan være mindst en lige så god læge, når man er ansat, som når man ejer klinikken.

Læger har samme sundhedsfaglige ansvar uanset ejerkonstruktion

Dansk Erhverv peger endvidere på, at ejerlægen af et ydrenummer altid vil have det overordnede sundhedsfaglige ansvar for driften i klinikken, ligesom at den enkelte patients lægefaglige behandling påhviler dén pågældende læge, som har udført/ordineret en given behandling, hvad enten denne er ejer eller ansat.

Hermed tilbageviser Dansk Erhverv, at PLO`s påstand om, at ansvaret for den sundhedsfaglige indsats er uklart i partnerskabsklinikkerne.

Endelig afviser Dansk Erhverv, at partnerskabsklinikkerne alene skulle være bemandede med vikarer.

En af de stridspunkter der har været i debatten, er antallet af ydrenumre, som den enkelte læge har kunnet eje. Her anbefaler Dansk Erhverv, at man fastholder Sundhedslovens nuværende konstruktion.

”Det centrale argument for at vedholde muligheden for at eje op til 6 ydernumre og drive praksis fra forskellige adresser er, at denne mulighed tjener et formål i forbindelse at løse lægedækningsproblematikken. Muligheden betyder bl.a., at entreprenante speciallæger i almen medicin, der har interesse for at bidrage til at løse lægedækningsproblematikken gennem nytænkende samarbejdskonstruktioner,” skriver Dansk Erhverv.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra PLO i forhold til de argumenter, som Dansk Erhverv fremfører, men det har ikke været muligt før redaktionens slutning. PLO skriver dog, at man inden for et par dage vil reagere med et debatindlæg.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her