FOA vinder terræn og minimerer konfliktrisiko ved overenskomst med privat aktør

Del artiklen:
I Danmark har vi omkring 1800 arbejdspladser af en helt særlig kaliber, hvor handicappede kan ansætte deres egen hjælper. Her har FOA de seneste år arbejdet på, at få de private til at indgå overenskomst. - Arkivfoto
I Danmark har vi omkring 1800 arbejdspladser af en helt særlig kaliber, hvor handicappede kan ansætte deres egen hjælper. Her har FOA de seneste år arbejdet på, at få de private til at indgå overenskomst. - Arkivfoto - Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix

En af landets største aktører på handicapområdet, virksomheden Handicapformidlingen, har lavet overenskomst med FOA. Hermed lægger FOA afstand til den klemme forbundet befinder sig i, hvor man potentielt kan komme til at skulle varsle konflikt mod en handicappet borger.

Af Steen Houmark, [email protected]

”Et stort skridt er taget for at sikre ordnede arbejdsforhold for alle handicaphjælpere.”

Sådan udtrykker sektorformand i FOA Torben Hollmann det, da Handicapformidlingen skrev under på overenskomsten.

Overenskomsten gælder de ansatte på BPA-området (Borgerstyret Personlig Assistance)

I Danmark har vi omkring 1800 arbejdspladser af denne helt særlig kaliber, der er finansieret af kommunerne og besat med ofte ufaglært arbejdskraft i selvbærende teams. Disse virksomheder er et unikt eksempel på en særlig form for offentlig-privat samarbejde inden for velfærdsområdet.

BPA-ordningen er blevet kaldt et frihedsbrev, fordi den sikrer den enkelte borger unik indflydelse i forhold til udførelsen af den velfærdsopgave, som borgeren modtager. 

OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvorledes området adskiller sig fra resten af arbejdsmarkedet med nogle specielle ansættelsesforhold, hvor man som medarbejder er ansat af og hos den enkelte borger, medmindre borgeren hyrer en virksomhed som Handicapformidlingen til at tage arbejdsgiveransvaret.

Læs også:
Fakta om Borgerstyret Personlig Assistance

Ikke nogen let vej til overenskomst

”Vi kan ikke forvente at indgå overenskomst med den enkelte borger, og kommunerne har gang på gang vist, at de ikke udmåler det, overenskomsten på området foreskriver, så derfor er det ekstra vigtigt med overenskomsterne for de virksomheder, der har arbejdsgiveransvaret,” siger Torben Hollmann.

Og det er ikke nogen hemmelighed, at det har været lidt af en vanskelig vej. Med aftalen med Handicapformidlingen er der nu overenskomster for en stor del af de ansatte på handicapområdet, hvor der sidste år også blev indgået overenskomst med blandt andre Olivia Danmark.

Hos Handicapformidlingen glæder direktør Søren Rynkebjerg sig over aftalen.

”Vi er altid interesserede i at skabe de bedst mulige forhold for vores ansatte. Med overenskomsten er vi også med til at sende et signal til omverdenen om, at vi tager ansvar,” siger han.

FOA: Kommunerne medvirker til løndumping

Men en overenskomst gør ikke det hele. FOA`s næstformand Thomas Enghausen var i foråret ude og påpege, at når kommunerne skar i borgernes tilskud til BPA-ordningerne, havde det reelt den effekt, at kommunerne medvirkede til løndumping. ”I værste fald kan det betyde, at handicappede ikke kan få den hjælp, de har brug for,” sagde han i et nyhedsopslag.

Den udfordring genkendes af Handicapformidlingens direktør

”Vi oplever alt for ofte, at kommunerne ikke udmåler efter overenskomsten på området. Vores håb er også, at vi sammen med FOA kan arbejde for at sikre, at kommunerne i højere grad følger overenskomsten.” siger Søren Rynkebjerg.

På det klassiske velfærdsområde inden for det offentlige ville en manglende overenskomst betyde en konflikt mod arbejdsgiverne, men her er FOA på mange måder låst i en klemme på BPA-området – hvor arbejdsgiverrollen ikke ligger hos kommunen. Den er enten hos borgeren eller BPA-virksomheden.

FOA har et potentielt dilemma

Det sætter FOA i det dilemma, at de potentielt kunne komme i den situation at skulle i konflikt med den enkelte handicappede borger som arbejdsgiver, hvis denne på grund af kommunens reducerede tildeling ikke kan overholde de overenskomstmæssige krav for at få hjælpen.

Det er formodentlig en af grundende til, at FOA har jagtet private aktører på BPA-området for at få dem til at indgå overenskomst.

FOA har i alt fald i denne sammenhæng i en pressemeddelelse tidligere i 2020 skrevet: ”FOA ønsker ikke at gå i konflikt mod den enkelte borger. Vi ønsker ikke at tage borgerne som gidsler.”

Det vil nemlig være et meget mere rent snit på denne del af arbejdsmarked, hvis FOA udelukkende skal fokusere på eventuelle konflikter med de kommercielle virksomheder. Konflikter med handicappede borgere, der samtidig er arbejdsgivere vil ikke være nogen god sag for FOA vurdere kilder i branchen.

Overenskomster kan sætte en prop i løndumpningen

Derfor er det nødvendigt for FOA at få så mange virksomheder ind i overenskomstfolden som muligt, der kan tilbyde at administrere arbejdsgiveropgaven for borgerne på BPA-området. For så længe der er virksomheder, der ikke ønsker at tegne overenskomst og dermed nægter at spille med på den danske model muliggør det ifølge FOA`s næstformand et ræs mod bunden i form af løndumping.

Et ræs som kommunerne ifølge FOA har startet, når de ved deres visitation og udmåling af tilskud til den enkelte borger indirekte giver mulighed for at forringe løn- og arbejdsvilkårene. 

For så længe, der er virksomheder, der er villige til at løse de samme opgaver, som borgeren mener, der er behov efter at kommunen for eksempel har nedjusteret hjælpen og dermed tildelt færre midler vedligeholdes et løndumpingsmarked.

 

Læs også:
Kommuners prispolitik presser firmaer væk fra handicapområdet

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her