Velfærd er noget vi skaber sammen – og for hinanden

Del artiklen:
"Hvis Regeringen tror, at de sociale tilbud blot kan ændres til fondseje eller selvejende, så har de gjort regning uden vært," skriver politisk og strategisk chef i LOS, Laust Westtofti dette indlæg. - Foto: Presse

Regeringen har en politisk ambition om at sikre sig mere og bedre velfærd for skatteydernes penge: En garanti for at de offentlige midler, der investeres i det specialiserede socialområde, tilgår de udsatte og sårbare borgere. Målet er at dæmme ned for ”profit på velfærd”. Midlet er et forbud mod at drive private sociale tilbud.

Af Debattør, Laust Westtoft, politisk- og strategisk chef i Landsorganisationen for Sociale Tilbud - LOS, [email protected]

Desværre er det de selvsamme mennesker, regeringen ønsker at beskytte, som kommer til at betale prisen for et forbud mod private aktører på socialområdet: mennesker i udsatte og sårbare positioner. Forbuddet vil betyde, at borgere skal flyttes fra velfungerende tilbud, ligesom vigtig specialisering, opbygget know-how og socialt iværksætteri vil gå tabt.

Regeringen og LOS- Landsorganisationen for sociale tilbud deler en fælles ambition om at skabe mere og bedre velfærd. Det handler om at investere i høj faglighed og individuelt specialiserede løsninger til mennesker i udsatte og sårbare borgere: Kan vi blive enige om det, så lad os mødes om andre og bedre veje til at nå målet.

Lad ikke forargelse vinde over fornuft og fakta

Mediehistorier om store fortjenester hos ikke-offentlige sociale tilbud har givet det indtryk hos mange, at ikke-offentlige sociale tilbud kun bliver drevet med profit for øje, og der slækkes på kvaliteten. Uanset om tilbuddet er offentligt eller ikke-offentligt, så er det enkelte tilbuds eksistens og udvikling afhængig af, at der tjenes mere, end der bruges. Det er helt afgørende, at det sociale tilbuds fokus er på “bolden” og kvalitetssikringen. Men ingen må lade synsninger og forargelse vinde over fornuft og fakta. Det vinder ingen på. Og det får vi ikke mere og bedre velfærd af.

Fakta er, at kvaliteten og specialiseringen på de ikke-offentlige steder, ifølge Socialstyrelsens seneste analyse, generelt er en anelse højere end på de offentlige. Samtidig viser en undersøgelse, at størstedelen af ikke-offentlige opholdssteder drives med en gennemsnitlig overskudsgrad på 2,4.
Når Regeringen melder ud, at alle privatejede sociale tilbud skal forbydes, så udskammes en hel branche. Ikke fordi kvaliteten er dårlig. Men fordi branchen tjener penge. Eller rettere fordi nogle få i branchen har en høj overskudsgrad. Så er det i virkeligheden det sociale iværksætteri, Regeringen risikerer at bremse? Er det mere og bedre velfærd for skatteydernes penge?

Læs også:
Så meget fylder profitvirksomhederne på det specialiserede socialområde.

Syv ud af ti frygter lukninger

Kompleksiteten af kommunernes socialfaglige indsatser og udfordringerne hos hver enkelt borger har betydet et entydigt farvel til “one size fits all”-institutioner. I dag vælger kommunerne at samarbejde med de ikke-offentlige sociale tilbud, når der skal ageres på behov for højt specialiserede indsatser og undgår derved dyre offentlige ”tomgangspladser”. Det er mere og bedre velfærd!

Hvis Regeringen tror, at de sociale tilbud blot kan ændres til fondseje eller selvejende, så har de gjort regning uden vært. LOS har spurgt de privatejede tilbud om deres vurdering af konsekvenserne af forslaget om, at de skal omlægge til en fond eller selveje?
7 ud 10 frygter, at det vil medføre, at de lukker. Det kan ende med mere end 2000 borgere, som kommunerne skal ud at finde nye pladser til. Lukker de private sociale tilbud vil det blandt andre ramme borgere med handicap og psykiske lidelser, der må flytte til andre tilbud uden den nødvendige specialisering.
Det vil betyde, at mange socialpædagoger, pædagogmedhjælpere, sygeplejersker, lærere og andre faggrupper vil miste deres arbejde. Er det mere og bedre velfærd for skatteydernes penge?

Læs også:
Radikale borgmestre forudser koks og kaos ved et forbud mod profit

Grænser for fortjeneste i sociale tilbud

Vi har brug for de sociale iværksættere, der investerer friværdi og pensionsopsparing og arbejder nærmest 24/7 for at være der for de borgere i udsatte og sårbare positioner, og som skaber tryghed for de pårørende. Vi har brug for fonde og virksomheder, der investerer kapital i at udvide deres sociale tilbud til gavn for borgerne og deres anbringende kommuner. Derfor skal det fortsat være muligt at investere i et tilbud målrettet en særlig målgruppe. En investering som kan forrentes, når tilbuddet efter en årrække begynder at give et overskud.

Der skal findes en enkel model, hvor det sikres, at der gribes ind mod uhensigtsmæssig spekulation i branchen og ikke overfor de mange virksomheder og selskaber, der med stor risiko har lagt kapital og ikke mindst arbejdskraft i at starte og drive velfungerende tilbud. Med fem konkrete forslag, har LOS siden sensommeren givet bolden op med det formål at styrke tilliden til det kollektive velfærdssystem og det sociale iværksætteri. 

  • Der skal være et maksimum på, hvad ejere af sociale tilbud – uanset om det er offentlige, eller ikke-offentlige aktører kan budgettere med at trække ud af institutioner, virksomheder og selskaber pr. år til forrentning af investeringen. LOS’ oplæg er, at man maksimalt må trække 10 procent ud om året til forrentning af den kapital, man har investeret. Hvis overskuddet er større, skal det geninvesteres i virksomheden.
  • Vi skal have samlet og ensrettet de fem socialtilsyn til ét, der lægges ind under Socialstyrelsen, som samtidig fører et uafhængigt tilsyn med både offentlige og ikke-offentlige tilbud.
  • Virksomheder skal inden for fem år efter opstart overgå til en selskabsform med krav om en uvildig bestyrelse og offentliggørelse af budgetter og regnskaber.
  • Der skal nedsættes en Takstkommission, som skal kulegrave taksterne på socialområdet, samt udarbejde et bud på en Takstreform, som skal være gældende for offentlige og ikke-offentlige sociale tilbud.
  • Salg af tjenesteydelse som eksempelvis vikarer og udlejning af ejendomme skal ske til markedsvilkår, der reguleres årligt gennem Takstreformen.

Lad os bevare og styrke den kollektive velfærd – det skylder vi mennesker i udsatte og sårbare positioner, det skylder vi hinanden.