Velfærd udgør over 70 % af de offentlige udgifter

Del artiklen:
- Foto: Danmarks Nationalbank/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Den offentlige sektor bruger allermest på ”social beskyttelse”. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Se hvor meget vi bruger på alderdom og hvor lidt på sikkerhed.

Af Steen Houmark, [email protected]

Finansminister Nicolai Wammen har netop præsenteret statens husholdningsbudget for 2021 på godt 700 milliarder.

Samlet set havde det offentlige udgifter for i alt 1.150 milliarder kroner i 2019 og købte ind for ca 360 milliarder kroner, så alene i det perspektiv er det offentlige husholdningsregnskab interessant.

Men hvordan ville det offentlige regnskab se ud, hvis vi nedskalerede alle de offentlige udgifter til 1.000 kroner, så er det måske lettere at overskue?

Den øvelse har Danmarks Statistik foretaget og bagefter analyseret, hvad en tusindkroneseddel blev brugt til i det offentlige i 2019.

Vi bruger allermest på velfærd

Den største post på i det offentlige husholdningsregnskab er det man kalder ”social beskyttelse”. 

Det dækker over en række sociale og sundhedsmæssige udgifter til fx alderdom og sygdom og invaliditet. Så som hjemmehjælp, pension hjælp til handicappede og meget mere.

Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. så går 434 kr. til området ”social beskyttelse.”

null

Kilde: Danmarks Statistik

 

Figuren viser kun de 10 overordnede offentlige udgiftsposter.

Den største udgift går til ældre

Den største post under ’social beskyttelse, ‘ er udgifter til alderdom, hvor der for hver 1.000 offentlige krone bruges 167 kr. Det næststørste område er sygdom og invaliditet, hvor der bruges 87 kr. for hver 1.000 offentlige krone, som følges af 85 kr. til familier og børn.

Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck.

null

Kilde: Danmarks Statistik

Det offentlige bruger næstmest på sundhedsvæsen

Den næst tungeste overordnede udgiftspost i det offentlige er til sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige bruger 167 kr. hver gang der bruges 1.000 kroner.

Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 25 kr.

Den tredjestørste udgiftspost inden for sundhedsvæsen er medicinske produkter, apparater og udstyr, hvilket der årligt bruges 11 ud af 1.000 kr. på.

Grundskole-uddannelserne koster mest i uddanelsessystemet

Den tredjestørste overordnede udgiftspost i det offentlige er til uddannelse. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går 127 kr. til undervisning i bred forstand.

Knap halvdelen, 58 kr., går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser kun beløber sig til 33 kr.

Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er

Det danske politi, brandvæsen, domstole og fængsler kategoriseres under navnet ’offentlig orden og sikkerhed,’ som er et område, der i 2019 modtog 19 kroner, hver gang det offentlige brugte 1.000 kroner.

Heraf går de 11 kr. til politiet, 3 kr. kroner går til henholdsvis domstole og fængsler, mens 1 krone dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet.

Det offentliges udgifter til forsvaret kategoriseres for sig og her bruges der årligt 23 kr. pr. 1.000 brugte krone.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her