Markedet for dansk undervisning af fremmedsprogede er ramt af politiske jojo-beslutninger

Del artiklen:
- Foto: Richard Sylvestersen/Ritzau Scanpix

Med finanslovsforliget er markedet for sprogskoler igen udsat for beslutninger, der rykker markant rundt på vilkårene. At vinde et udbud her, er ikke det samme som at få en sikker markedsandel.

Af Steen Houmark, [email protected]

En del af finansloven, er at der ikke længere skal betales deltagergebyr for danskundervisning til selvforsørgende udlændinge.

Prisen for det er 75 millioner kroner i 2020 og 145 millioner kroner årligt fra 2021.

Det er samfundsmæssigt et godt tiltag mener forbundsformand Ole Wehlast i fødevareforbundet NNF

“Det er rigtig, rigtig godt, at brugerbetalingen endelig bliver fjernet igen. Det giver vores tosprogede medlemmer meget bedre mulighed for at blive bedre til dansk og dermed blive godt integreret på det danske arbejdsmarked og danske samfund. Jeg håber nu, at arbejdsgiverne vil gribe bolden og understøtte indsatsen for, at lønmodtagere på de danske arbejdspladser forstår og taler dansk,” siger Ole Wehlast i et presseopslag på fødevareforbundets hjemmeside.

Der er næppe tvivl om, at det vil komme en lang række udlændinge til gode. Det er også det OPS-Indsigt erfarer, når vi taler med personer i sprogskolemiljøet.

Men hvad betyder et pennestrøg til millioner i en finanslov for sprogskolemarkedet?

For at forstå det skal vi lige lidt tilbage i tiden.

Udbudsloven medvirkede til at ruske op i et fastlåst marked

Dansk til fremmedsprogede er en kommunal opgave som siden udbudsloven i 2016 er bragt i udbud i mange kommuner, da de oprindelige løsninger med private og selvejende leverandører ikke levede op til udbudslovens krav.

Det har i fleres øjne rusket op i et marked som var ekstremt fastlåst og uden markedsmæssig dynamik.

“Pludselig” skulle leverandørerne på sprogskoleområdet til at konkurrere med hinanden på en helt anden vis.

Det medførte frem til 2018 et betragteligt fald i prisniveauet, bl.a. fordi man fra udbyders side valgte at kriteriet pris havde en kraftig overvægt. Helt op til 70 %.

Disse udbudsrunder betød, at flere af de tabende leverandører på sprogskoleområdet måtte reducere eller trække sig til b2c-markeder, hvis de ikke skulle lukke deres forretning. – En naturlig konsekvens af konkurrence- og markeds vilkår på området.

Et skatteforlig gav taberne af sprogskoleudbud en mulighed for at komme igen og kapre elever uden om den kommunale rammeaftale

I 2018 indføret den daværenede borgerlige regering og Dansk Folkeparti imidlertid en modul afgift på 2000 kr. som en del af skatteforliget, hvilket betød, at nu var dansk undervisning for selvforsørgende indvandre ikke længere et gratis velfærdsgode.

“Vi tror på, at det kan øge udlændinges vilje til at møde op og følge med i undervisningen. Hvis vi som danskere bosatte os i Grækenland, tror jeg også, at de fleste af os ville være taknemmelige for, at den græske stat betalte knap 90 pct. af sprogundervisningen i græsk,” forklarede den socialdemokratiske ordfører, Mattias Tesfaye, som i dag er udlændinge- og integrationsminister, ved førstebehandlingen i april 2018.

Her skal man have in mente, at opgaverne var blevet konkurrenceudsat som gratisydelser for de berørte borgere.

Allerede før vedtagelsen advarede blandt andre Uddannelsesforbundet om, at gebyret ville medføre et kraftigt fald i antallet af kursister. Det viste sig at holde stik: DR kunne i april i år fortælle, at antallet af kursister var næsten halveret, hvilket må have lunet godt i den trængte kommunale økonomi.

Men hvad skete der lige i markedet for sprogskoler?

Jo situationen var nu den, at dem der havde vundet et udbud i kommunerne blev udsat for konkurrence fra en helt uventet kant. Nemlig dem fra der havde tabt og som bare havde ventet i kulissen.

De tabende sprogskoler, som ikke var gået konkurs og som havde lagt deres overlevelse til rette på betalingsundervisning inden for andre felter,  stod nu lige med vinderne af de kommunale sprogskoleudbud på pris.

For hvad enten du som indvandre valgte de sprogskoler, der havde tabt retten til at være kommunens leverandør eller en af dem der havde vundet sig en plads som kommunernes leverandør, så skulle eleverne nu betale en modulafgift.

Det har medført, at flere af de udbuds-vindende sprogskoleleverandører tabte yderligere i antal af elever.

En af de medvirkende årsager har givet været forbundet til kvalitet, for det er oplagt, at der er en hvis sammenhæng mellem pris og kvalitet og da mange af de kommunale udbud alene er blevet vundet på pris, så havde de overlevende tabere nu en mulighed for at konkurrere på kvalitet. – Og det har flere af dem gjort med en vis succes

Finanslovsforliget medvirker til de jojo-vilkår, der er på sprogskolemarked

Med afskaffelsen af deltagergebyret for danskundervisning  ved den nyligt indgåede finanslovsaftale bliver det spændende at se, hvorvidt jojoen igen ruller op til fordel for de vindende leverandører af de kommunale sprogskoleudbud. 

Men inden nogen af parterne skal glæde sig for meget. Man skal nemlig lige huske på at finanslovspartierne samtidig med at de fjerner deltagergebyret gennemfører de en anden stramning. 

Hvor man i dag, ud over gebyret, skal betale et depositum på 1.250 kroner pr. modul, skal man fremover betale 2.000 kroner i depositum og det kan  man lettere miste i fremtiden ved såkaldt uberettiget fravær. Det betyder at sprogskolerne har fået en ny bureaukratisk opgave med at føre tilsyn med elevernes fremmøde på samme måde som i folkeskolen.