Ikast-Brande indfører frit-valg af hjemmesygepleje i 2020

Del artiklen:
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ikast-Brande udfordrer vanetænkningen hos sig selv og Dansk Sygeplejeråd ved at udlicitere hjemmesygeplejen i et pilotprojekt til en privat leverandør.

Skrevet af NB Nyt[email protected], Steen Houmark[email protected], OPS Indsigt[email protected]

Ikast-Brande kommune vil gerne bryde vanetænkningen ved at afprøve den hollandske Buurtzogg-model i forbindelse hjemmesygeplejen, sammen med en privat leverandør. 

Modellen har gået sin sejrsgang i Holland og kunne potentielt blive et af de redskaber der kunne imødegå nogle af de udfordringer vi har på ældreområdet ift.  manglen af sygeplejersker. Modellen åbner nemlig op for at familie, venner, naboer i større grad end i dag bliver en del af plejen.

Et pilotprojekt med privat leverandør skal vise om det er muligt at levere bedre kvalitet

Byrådet i Ikast-Brande har vedtaget at afprøve Buurtzorg-modellen som et pilotprojekt sammen med virksomheden Lokalpleje Danmark som i forvejen godkendt af kommunen til at levere pleje og praktisk hjælp efter servicelovens paragraf 83.

Ikast -Brande blev tidligere i år kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune af Dansk Industri og man kan med dette pilotprojekt godt stille spørgsmålet om Ikast-Brande er ved at tage stafetten op fra det tidligere Græsted-Gilleleje kommune (Nu Gribskov), der tilbage i 90-erne eksperimenterede med hjemmesygeplejen på tilsvarende vis.

Formålet med pilotprojektet i Ikast-Brande er at blive klogere på om en integreret hjemmepleje og hjemmesygepleje efter den hollandske model gør det muligt med samme ressourceforbrug at levere bedre kvalitet i en anden organiseringsform, hvor der leveres integreret hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp. 

Organiseringsformen er kendetegnet ved tværfaglig organisering af hjemmesygepleje og hjemmepleje i teams uden brug af mellemledere. Det er desuden kendetegnende for organiseringen, at de tværfaglige teams har en stærk lokal forankring og kendskab til nærområdet.

Pilotprojektet kommer ifølge kommunen til at berører 100 borgere, som selv kan vælge om de vil have en kommunal eller privat leverandør. 

Projektet forventes at løbe i 2 år og 9 måneder. Den samlede kontraktsum for levering af sygeplejeydelser forventes i hele perioden at ligge under tærskelværdien i lightregimet på ca. 5,58 mio. kr. og bringes derfor ikke i udbud

Dansk Sygeplejeråd er mere bekymrede for de private end for management bureaukratier

Læser man det faglige indhold som er beskrevet omkring Buurtzorg-modellen, skulle man forvente at alle sygeplejersker havde hænderne over hovedet, idet den bl.a. gør op med grundtankerne i det management bureaukrati, som Dansk Sygeplejer Råd (DSR) ofte har været ude og kritisere kommuner og regioner for, men det er ikke tilfældet her.

Pilotprojektet skaber nemlig uro blandt de kommunalt ansatte sygeplejersker, bl.a. fordi projektet er henlagt til en privat leverandør. Dels frygter de for deres job, dels er de bekymrede for om de ældre kan få den samme kvalitet som i den kommunale hjemmesygepleje.

”Jeg kan være nervøs for, at borgeren, hvis de siger ja til det, ikke får det samme tilbud, som man får i den kommunale sygepleje, siger Hanne Holst Long, der næstformand hos Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland til TV Midt. Med direkte henvisning til at pilotprojektet ligger i privat regi.

Det er ikke første gang at borgere kan få hjemmesygepleje fra private. Alligevel får TV-midt det til at fremstå som sådan

TV-midt nævner flere gange i deres indslag at det er første gang at man overlader hjemmesygeplejen til en privat leverandør og man får også det indtryk når man lytter til næstformanden i DSR for Kreds Midtjylland.

Men det er altså ikke første gang at en kommune overlader hjemmesygeplejen til en privat virksomhed. Vi skal helt tilbage til år 2000, hvor det tidligere Græsted-Gilleleje kommune (Nu Gribskov) udliciterede hele hjemmesygeplejen. En udlicitering Gribskov Kommune først hjemtog i 2018

Dengang var Dansk Sygeplejeråd også på barrikaderne og lagde sag an ved domstolene fordi man mente at det var ulovligt at udlicitere hjemmesygepleje.

Det er helt lovligt at udlicitere hjemmesygeplejen

Læser man dagens gældende lovgivning, som er sundhedslovens § 138 står der i bekendtgørelsens § 3. står der bl.a. ”Kommunalbestyrelsen kan………… indgå aftale med private leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen……”

Så på den led er der intet at komme efter og det virker da også besynderligt at sygeplejerskerne skulle frygte for deres job, når man i forvejen ved, hvor svært det er at rekruttere sygeplejersker.Borgmester Ib Lauritzen mener ikke man bør være bekymret for at prøve noget nyt af. 

”Man kan sige, at hvis man tilslutter sig den idé, at alt er perfekt, og der ikke er noget, vi skal udfordre – så giver det jo ingen mening,” siger Ib Lauritzen.
 Buurtzogg-modellen: Humanisme før bureaukrati

Buurtzogg-modellen er skabt af den mandlige sygeplejerske Jos de Blok og har revolutioneret Hollandsk hjemmepleje. Buurtzogg kan bedst oversættes til   “community care”

Selv siger Jos de Blok til Dansk Selskab for Patient Sikkerhed om modellen.

”I Holland blev der i begyndelsen af 00’erne talt om at ”professionalisere” plejen med moderne managementmetoder. Men resultatet var negativt. Der blev fokuseret på at levere et produkt i stedet for at yde pleje og hjælpe patienterne med brugbare løsninger. Plejecentrene blev til fabrikker. Patienter, der f.eks. led af demens, kunne risikere at få besøg af 30-40 forskellige plejere i løbet af en måned.”

Det var baggrunden for at han besluttede sig for, at der skulle ske noget nyt. Han skabte en ny bevægelse, en model baseret på tillid, hvor sygeplejerskerne selv tilrettelægger deres arbejde uden bureaukratisk indblanding.