Kommuner vil bygge for 2,8 milliarder ekstra i 2020 – OPP projekter kan forhindre overskridelse af anlægsramme

Del artiklen:
Utterslev Skole i Københavns nordvestkvarter er en af de mange skoler i kommunen, som er nødt til at udvide. Til BM Indland
Kommunerne har ifølge KL’s årlige rundspørge brug for 20,9 milliarder kroner til anlæg, byggeri og renoveringer i 2020. Det er reelt set en vækst på 2,8 milliarder i forhold til årets anlægsramme. Nu spekuleres der i om vækst i OPP-projekter kan hjælpe kommunerne med at holde sig inden for den anlægsramme, som skal forhandles på plads snarest.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne vil bygge for 2,8 milliarder kroner ekstra i 2020 i forhold til anlægsrammen her i 2019. Dermed er regeringen og KL på vej mod konflikt om den kommunale anlægsramme, men øget brug af OPP kan sikre, at kommunerne kan overholde rammen.

Formelt set fremsætter KL først sit krav, når økonomiforhandlingerne med regeringen går igang efter der er dannet en regering. Men KL gav allerede den 28 maj et meget klart hint om kommunernes krav, da foreningen offentliggjorde den årlige analyse af kommunernes anlægsbehov. Rundspørgen viser, at kommunerne ifølge deres egne opgørelser har behov for 20,9 milliarder kroner til byggeri, anlæg og renoveringer næste år. I år har kommunerne en anlægsramme på 17,8 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka 18,1 milliarder kroner i 2020-priser.

»Kommunernes behov for investeringer ligger egentlig ret stabilt, og pengene går til helt borgernære områder, som dagtilbud, folkeskoler og veje. Derfor er det også helt nødvendigt, at en kommende regering løfter anlægsrammen, så kommunerne kan levere rammerne til en velfærd, som matcher borgernes forventninger og behov,« siger Jacob Bundsgaard.

OPP-projekter kan være en af smutvejene der løser problemet

Der er dermed – helt som normalt – lagt op til svære forhandlinger mellem den kommende regering og KL. Godt nok har både Socialdemokratiet og Venstre lovet at øge de offentlige udgifter for at dække det demografiske træk. Men det betyder også, at råderummet er brugt, og dermed står finansministeren med et hul på næsten tre milliarder kroner, hvis KLs krav skal imødekommes.

Finansministeren kan umiddelbart kun løse problemet ved at tage nogle anlægskroner fra enten staten eller regionerne, men det giver også problemer i forhold til de mange løfter i valgkampen. Men der er dog nogle smutveje for både regeringen og kommunerne.

For det første kan regeringen undtage kommunernes køb af jord til byggegrunde, som i dag regnes som en anlægsinvestering.

En anden mulighed er, at kommunerne i højere grad satser på OPP-projekter og udbyder så vel anlægget som de efterfølgende driftopgaver til private aktører. Det kunne for eksempel være i forhold til bygning og drift af friplejehjem og friskoler. Dermed belaster byggeriet ikke kommunernes anlægsrammer. Og den tankegang understøttes af Torben Liborius, som er erhvervspolitisk direktør i Dansk byggeri som siger:

” I Dansk Byggeri mener vi, at der er et næsten strukturelt misforhold mellem på den ene side anlægsloftet og på den anden side behovet i kommunerne for investeringer og renoveringer. På længere sigt gør det os alle fattigere, når værdien af velfærdens fysiske rammer forringes. Det er en mulighed at skabe en winwin situation, hvis kommunerne udbød opgaverne som eksempelvis OPP, hvor håndværkere og entreprenører kan bidrage med byggeriet i samarbejde med fx boligselskaber og private investorer. Det vil bane vejen for totaløkonomi og kunne frigive ressourcer fra kommunernes budgetter som så kunne anvendes til kerneopgaver som børnepasning og ældreomsorg.”

Prioriteringen mellem den øvrige offentlige sektors finanser og de kommunale anlægsrammer kan skabe et dilemma

De seneste år har kommunerne overskredet anlægsrammerne og brugt 19-20 milliarder kroner om året.

“Jeg tror, at når de fleste borgmestre går ud og ser på deres veje og skoler, så vurderer de ud fra de lokale forhold, at der er et behov for at bruge flere penge, end den samlede ramme tillader. Jeg tror også, at de ville sige det samme, når det handler om serviceudgifterne. Finansministeren skal omvendt tage hensyn til styringen af den samlede offentlige sektors finanser og lave en vurdering af, hvor stor en del der skal gå til kommuner, regioner og staten. Det er de prioriteringer, der ligger bag fastsættelsen af anlægsrammen, og det kan skabe et dilemma ift. de anlægsbehov, borgmestrene ser,” siger professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg til KL’s blad Momentum.

Flest penge går til skoler

Det er især det stigende børnetal, som presser anlægsbudgetterne. Ifølge en opgørelse fra KL vil 37 procent af anlægsbudgetterne næste år gå til skoler og dagtilbud. Umiddelbart kan det overraske, at kun tre procent går til ældre, men det skyldes formentlig, at næsten alle plejeboliger bygges af boligforeninger, og dermed belaster de ikke kommunens anlægsbudget.